Synd og Yom Kippur

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Synd og Yom Kippur

Synd vs. Yom Kippur

syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert. Yom Kippur (Hebraisk: יוֹם הַכִּפּוּרִים, transskription: Yōm Kippūr, direkte oversat: "Forsoningsdag" eller "soningens dag") er en jødisk helligdag og den helligste dag inden for jødedommen og samaritanismen. Helligdagen forekommer på den tiende dag i Tishrei (den syvende måned i den klassiske hebraiske kalender). Yom Kippur starter ved solnedgang dagen forinden og varer indtil solnedgang på selve dagen. Sammenlignet med den gregorianske kalender, som bruges i Danmark svarer det til, at Yom Kippur falder i september eller begyndelsen af oktober (varierer år efter år). Helligdagen er centreret om forsoning og anger. Dagens vigtigste begivenheder består af fuld faste og asketisk adfærd ledsaget af lange bønner i synagogen, samt syndsbekendelser. Yom Kippur er den eneste dag, hvor det er tilladt at faste på sabbaten. Yom Kippur kommer fra og er beskrevet i den hebraiske bibel, som indeholder de samme tekster som Det Gamle Testamente. Helligdagen er derfor også beskrevet i Det Gamle Testamente i Tredje Mosebog kapitel 23 fra vers 27.

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Det Gamle Testamente og Synd · Det Gamle Testamente og Yom Kippur · Se mere »

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Hebraisk (sprog) og Synd · Hebraisk (sprog) og Yom Kippur · Se mere »

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Jødedom og Synd · Jødedom og Yom Kippur · Se mere »

Tredje Mosebog

''Stening af blasfemist'', illustration af Tredje Mosebog kap. 24 v 10-23 Tredje Mosebog eller Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen")) er den tredje bog i den tredjedel af den hebraiske hellige bog, tanakh, der udgør torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det 3. skrift i Bibelens gamle testamente. Hovedindholdet i bogen er retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet, som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det, at præsterne kun må nedstamme fra Moses bror, ypperstepræsten Aron, som er af Levi stamme, og derfor skiller den sig ud fra alle andre stammer i Israel. Bogen kan opdeles i syv afsnit, som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).

Synd og Tredje Mosebog · Tredje Mosebog og Yom Kippur · Se mere »