Syndebuk og Yom Kippur

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Syndebuk og Yom Kippur

Syndebuk vs. Yom Kippur

prærafaelit-ideologen William Holman Hunt i 1854 ''Syndebukken sendes ud''. Af den engelske maler og illustrator William James Webb (1830—1904). tvinger den tysk-jødiske advokat Michael Siegel til at gå barfodet gennem Münchens gader med skiltet «Jeg vil aldrig mere klage til politiet» (''Ich werde mich nie mehr bei der Polizei beschweren'') som en offentlig ydmygelse. En syndebuk (alternativt et offerlam) er et menneske eller en gruppe mennesker, der ofte uretmæssigt tildeles skyld og ansvar for fejl, fiaskoer eller andre konfliktfremkaldende forhold, som de ikke nødvendigvis har del eller skyld i. Yom Kippur (Hebraisk: יוֹם הַכִּפּוּרִים, transskription: Yōm Kippūr, direkte oversat: "Forsoningsdag" eller "soningens dag") er en jødisk helligdag og den helligste dag inden for jødedommen og samaritanismen. Helligdagen forekommer på den tiende dag i Tishrei (den syvende måned i den klassiske hebraiske kalender). Yom Kippur starter ved solnedgang dagen forinden og varer indtil solnedgang på selve dagen. Sammenlignet med den gregorianske kalender, som bruges i Danmark svarer det til, at Yom Kippur falder i september eller begyndelsen af oktober (varierer år efter år). Helligdagen er centreret om forsoning og anger. Dagens vigtigste begivenheder består af fuld faste og asketisk adfærd ledsaget af lange bønner i synagogen, samt syndsbekendelser. Yom Kippur er den eneste dag, hvor det er tilladt at faste på sabbaten. Yom Kippur kommer fra og er beskrevet i den hebraiske bibel, som indeholder de samme tekster som Det Gamle Testamente. Helligdagen er derfor også beskrevet i Det Gamle Testamente i Tredje Mosebog kapitel 23 fra vers 27.

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Det Gamle Testamente og Syndebuk · Det Gamle Testamente og Yom Kippur · Se mere »

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Jøder og Syndebuk · Jøder og Yom Kippur · Se mere »

Tredje Mosebog

''Stening af blasfemist'', illustration af Tredje Mosebog kap. 24 v 10-23 Tredje Mosebog eller Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen")) er den tredje bog i den tredjedel af den hebraiske hellige bog, tanakh, der udgør torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det 3. skrift i Bibelens gamle testamente. Hovedindholdet i bogen er retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet, som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det, at præsterne kun må nedstamme fra Moses bror, ypperstepræsten Aron, som er af Levi stamme, og derfor skiller den sig ud fra alle andre stammer i Israel. Bogen kan opdeles i syv afsnit, som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).

Syndebuk og Tredje Mosebog · Tredje Mosebog og Yom Kippur · Se mere »