Ligheder mellem Sætning (matematik) og Videnskabshistorie
Sætning (matematik) og Videnskabshistorie har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Aksiom, Bevis (matematik), Matematik.
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Aksiom og Sætning (matematik) · Aksiom og Videnskabshistorie ·
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Bevis (matematik) og Sætning (matematik) · Bevis (matematik) og Videnskabshistorie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Matematik og Sætning (matematik) · Matematik og Videnskabshistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sætning (matematik) og Videnskabshistorie
- Hvad de har til fælles Sætning (matematik) og Videnskabshistorie
- Ligheder mellem Sætning (matematik) og Videnskabshistorie
Sammenligning mellem Sætning (matematik) og Videnskabshistorie
Sætning (matematik) har 13 relationer, mens Videnskabshistorie har 161. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 1.72% = 3 / (13 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sætning (matematik) og Videnskabshistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: