Teknologi og Vedvarende energi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Teknologi og Vedvarende energi

Teknologi vs. Vedvarende energi

Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje. strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling. Vedvarende energi (eller alternativ energi) er energi som kommer fra vedvarende kilder, altså kilder som inden for et menneskes levetid er uudtømmelige, såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme, det sidste også kaldet geotermisk energi.

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Elektricitet og Teknologi · Elektricitet og Vedvarende energi · Se mere »

Energilagring

Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. Bil drevet af en trykluftstank med indbygget kompressor som blot skal tilsluttes stikkontakt. Modelfly med elastikdreven propel. Fjeder til urværk og slagværk til at gemme potentiel energi. Når man på isskøjter har opnået en fart og skøjter ligeud, har man faktisk lagret muskelenergi som kinetisk energi. Grundet den lave friktion med isen og luftmodstanden, taber man kun langsomt fart. En elektrisk spole fungerer som et kortvarigt energilager i smps. Energilagring er det at gemme energi i en eller anden form, så den senere kan anvendes.

Energilagring og Teknologi · Energilagring og Vedvarende energi · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Kernekraft og Teknologi · Kernekraft og Vedvarende energi · Se mere »