Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Transsylvanien og Valakiet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Transsylvanien og Valakiet

Transsylvanien vs. Valakiet

Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne. Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.

Ligheder mellem Transsylvanien og Valakiet

Transsylvanien og Valakiet har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Det Osmanniske Rige, Donau, Kongeriget Rumænien, Michael den Tapre, Moldavien, Olt, Rumænien, Rumæniens historiske områder, Rumænsk (sprog), Transsylvanske Alper, Ungarn.

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Det Osmanniske Rige og Transsylvanien · Det Osmanniske Rige og Valakiet · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Donau og Transsylvanien · Donau og Valakiet · Se mere »

Kongeriget Rumænien

Kongeriget Rumænien var et konstitutionelt monarki i Rumænien, der eksisterede i perioden fra 1881 til monarkiet blev afskaffet i 1947.

Kongeriget Rumænien og Transsylvanien · Kongeriget Rumænien og Valakiet · Se mere »

Michael den Tapre

Michael den Tapre / ''Mihai Viteazul'' Michael den Tapre (Mihai Viteazul; født ca. 1558, Orașul de Floci i Valakiet, død 9. august 1601 i Turda i Dakien) var en fyrste der kortvarigt forenede Valakiet, Moldavien og Transsylvanien omkring år 1600.

Michael den Tapre og Transsylvanien · Michael den Tapre og Valakiet · Se mere »

Moldavien

Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.

Moldavien og Transsylvanien · Moldavien og Valakiet · Se mere »

Olt

Olt er en af Rumæniens største floder og biflod til Donau.

Olt og Transsylvanien · Olt og Valakiet · Se mere »

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Rumænien og Transsylvanien · Rumænien og Valakiet · Se mere »

Rumæniens historiske områder

Historiske områder i Stor-Rumænien, 1918-40.(Bemærk at på dette rumænske kort betyder "Moldova" Moldavien (Rumænien), ikke den moderne stat)Rumæniens historiske områder har ingen officiel betydning mere — landet er en enhedsstat og er inddelt i județ'er, amter der kan sammenlignes med franske départementer.

Rumæniens historiske områder og Transsylvanien · Rumæniens historiske områder og Valakiet · Se mere »

Rumænsk (sprog)

Rumænsk er et romansk sprog, der tales i Rumænien, Moldova og spredt i forskellige lande på Balkan.

Rumænsk (sprog) og Transsylvanien · Rumænsk (sprog) og Valakiet · Se mere »

Transsylvanske Alper

Peleșslottet i de Transsylvanske AlperDe Transsylvanske Alper eller Sydkarpater er en bjergkæde i Rumænien beliggende mellem Transsylvanien nordpå og Valakiet sydpå.

Transsylvanien og Transsylvanske Alper · Transsylvanske Alper og Valakiet · Se mere »

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Transsylvanien og Ungarn · Ungarn og Valakiet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Transsylvanien og Valakiet

Transsylvanien har 49 relationer, mens Valakiet har 79. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.59% = 11 / (49 + 79).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Transsylvanien og Valakiet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »