Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Trykkefrihedstiden og Voltaire

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Trykkefrihedstiden og Voltaire

Trykkefrihedstiden vs. Voltaire

Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20. oktober 1773 efter Struensees fald fra magten 17. januar 1772. François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Ligheder mellem Trykkefrihedstiden og Voltaire

Trykkefrihedstiden og Voltaire har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Enevælde, Oplysningstiden, Pseudonym, Schweiz.

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Enevælde og Trykkefrihedstiden · Enevælde og Voltaire · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Oplysningstiden og Trykkefrihedstiden · Oplysningstiden og Voltaire · Se mere »

Pseudonym

Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.

Pseudonym og Trykkefrihedstiden · Pseudonym og Voltaire · Se mere »

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Schweiz og Trykkefrihedstiden · Schweiz og Voltaire · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Trykkefrihedstiden og Voltaire

Trykkefrihedstiden har 80 relationer, mens Voltaire har 60. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 2.86% = 4 / (80 + 60).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Trykkefrihedstiden og Voltaire. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: