Ligheder mellem Trævlekrone og Vejguldkarse
Trævlekrone og Vejguldkarse har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig fredløs, Almindelig skjolddrager, Art, August, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Eng-kabbeleje, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gudenå, Gul fladbælg, Kaukasus, Kærgaltetand, Knoldet brunrod, Lådden dueurt, Nyserøllike, Planter, Rod (plantedel), Staude, Stængel, Tokimbladede, Urt.
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Almindelig fredløs og Trævlekrone · Almindelig fredløs og Vejguldkarse ·
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Almindelig skjolddrager og Trævlekrone · Almindelig skjolddrager og Vejguldkarse ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Trævlekrone · Art og Vejguldkarse ·
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
August og Trævlekrone · August og Vejguldkarse ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Trævlekrone · Bladrand og Vejguldkarse ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Trævlekrone · Bladstilling og Vejguldkarse ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Trævlekrone · Blomst og Vejguldkarse ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Trævlekrone · Blomstring (botanik) og Vejguldkarse ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Trævlekrone · Danmark og Vejguldkarse ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Trævlekrone · Dækfrøede planter og Vejguldkarse ·
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Eng-kabbeleje og Trævlekrone · Eng-kabbeleje og Vejguldkarse ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Trævlekrone · Europa og Vejguldkarse ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Trævlekrone · Frø (plantedel) og Vejguldkarse ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Trævlekrone · Frugt og Vejguldkarse ·
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Gudenå og Trævlekrone · Gudenå og Vejguldkarse ·
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Gul fladbælg og Trævlekrone · Gul fladbælg og Vejguldkarse ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kaukasus og Trævlekrone · Kaukasus og Vejguldkarse ·
Kærgaltetand
Kærgaltetand (Stachys palustris), ofte skrevet kær-galtetand, er en flerårig, 25-50 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Kærgaltetand og Trævlekrone · Kærgaltetand og Vejguldkarse ·
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Knoldet brunrod og Trævlekrone · Knoldet brunrod og Vejguldkarse ·
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Lådden dueurt og Trævlekrone · Lådden dueurt og Vejguldkarse ·
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Nyserøllike og Trævlekrone · Nyserøllike og Vejguldkarse ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Trævlekrone · Planter og Vejguldkarse ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Trævlekrone · Rod (plantedel) og Vejguldkarse ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Staude og Trævlekrone · Staude og Vejguldkarse ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stængel og Trævlekrone · Stængel og Vejguldkarse ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Tokimbladede og Trævlekrone · Tokimbladede og Vejguldkarse ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Trævlekrone og Vejguldkarse
- Hvad de har til fælles Trævlekrone og Vejguldkarse
- Ligheder mellem Trævlekrone og Vejguldkarse
Sammenligning mellem Trævlekrone og Vejguldkarse
Trævlekrone har 59 relationer, mens Vejguldkarse har 49. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 25.00% = 27 / (59 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Trævlekrone og Vejguldkarse. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: