Ligheder mellem Tyrkisk hassel og Ungarsk eg
Tyrkisk hassel og Ungarsk eg har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Balkanhalvøen, Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Kirsebærkornel, Knop (plantedel), Løvfældende, Nød, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vintereg.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Tyrkisk hassel · Anatolien og Ungarsk eg ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Tyrkisk hassel · Balkanhalvøen og Ungarsk eg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Tyrkisk hassel · Bark (plantedel) og Ungarsk eg ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Tyrkisk hassel · Bøge-ordenen og Ungarsk eg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Tyrkisk hassel · Blad (plantedel) og Ungarsk eg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Tyrkisk hassel · Bladrand og Ungarsk eg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Tyrkisk hassel · Blomst og Ungarsk eg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Tyrkisk hassel · Blomstring (botanik) og Ungarsk eg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Tyrkisk hassel · Dækfrøede planter og Ungarsk eg ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Tyrkisk hassel · Frugt og Ungarsk eg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Tyrkisk hassel · Gren (plantedel) og Ungarsk eg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Tyrkisk hassel · Høstfarve og Ungarsk eg ·
Kirsebærkornel
''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.
Kirsebærkornel og Tyrkisk hassel · Kirsebærkornel og Ungarsk eg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Tyrkisk hassel · Knop (plantedel) og Ungarsk eg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Tyrkisk hassel · Løvfældende og Ungarsk eg ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nød og Tyrkisk hassel · Nød og Ungarsk eg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Tyrkisk hassel · Planter og Ungarsk eg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Tyrkisk hassel · Rod (plantedel) og Ungarsk eg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Tokimbladede og Tyrkisk hassel · Tokimbladede og Ungarsk eg ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Træ (organisme) og Tyrkisk hassel · Træ (organisme) og Ungarsk eg ·
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Tyrkisk hassel og Ungarsk eg
- Hvad de har til fælles Tyrkisk hassel og Ungarsk eg
- Ligheder mellem Tyrkisk hassel og Ungarsk eg
Sammenligning mellem Tyrkisk hassel og Ungarsk eg
Tyrkisk hassel har 40 relationer, mens Ungarsk eg har 51. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 23.08% = 21 / (40 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Tyrkisk hassel og Ungarsk eg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: