Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Ukraines historie og Zar-Rusland
Ukraines historie og Zar-Rusland har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Andrusovo-traktaten, Bogdan Khmelnytskij, Den polsk-litauiske realunion, Den polsk-russiske krig (1654–1667), Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Kaspiske Hav, Kosakker, Kyiv, Livegenskab, Livland, Moskva, Perejaslav-traktaten, Rurikslægten, Storfyrstendømmet Litauen, Ukraine.
Andrusovo-traktaten
Andrusovo-traktaten (Rozejm w Andruszowie, Андрусовское перемирие (Andrusovskoje peremirie), Андрусівське перемир'я, (Andrusivske peremirja) var en våbenhvile på 13 og et halvt år, undertegnet i 1667 mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske Realunion som en afslutning på en krig, som havde pågået siden 1658 over områderne, som dækker dagens Ukraine og Hviderusland. I praksis blev traktaten en opsummering af udfallet af krigene fra 1654 efter Perejaslav-traktaten, i og med at Niemież-traktaten fra 1656 var kun af midlertidig karakter. Den var også knyttet til Sveriges militære successer i Karl Gustav-krigene, som udgjorde en trussel mod begge nationer. Traktaten blev undertegnet den 30. januar 1667 i landsbyen Andrusovo, nær Smolensk, fra russisk side underskrev diplomaten og statsmanden Afanasij Ordin-Nasjtsjokin mens Jerzy Chlebowicz underskrev for Den polsk-litauiske Realunion. Polen-Litauen godtog at afstå Smolensk og Tsjernihiv voivodskap og accepterede russisk kontrol over Ukraine øst for Dnepr. Områderne vest for Dnepr og Hviderusland skulle fortsat være under polsk-litauisk styre. Byen Kiev skulle kun ligge under Rusland til 1669, men Rusland formåede at beholde byen ved at undertegne Den evige fredstraktat med Polen-Litauen i 1686, som også stabiliserede den østlige grænse mellem de to nationer i næsten 100 år, frem til Polens første deling i 1772. Området Zaporizjzja skulle være under fælles styre, mens de to lande skulle samarbejde om at forsvare sig mod Det osmanniske rige. Traktaten medførte store territoriale tab for Polen-Litauen og blev en endelig stopper for unionens aktive politik i øst. Til trods for indre konflikter formåede Rusland, takket være ydre forhold som Khmelnytskyj-opstanden og den såkaldte Syndflod, at overvinde Storhertugdømmets næsten 100-årige dominans og gik over til offensiv politik, ligesom der derved lagdes grunden for den senere ekspansion, som gav Rusland status som europæisk stormagt. I Rusland blev aftalen stort set lovprist og set som et vigtigt skridt for at slå sammen tre øst-slaviske nationaliteter; ukrainere, hviderussere og russere inden for en stat, Det russiske kejserrige. I Ukraine bliver traktaten ofte set som et led i delingen af Ukraine mellem dets mægtige naboer. Kategori:Rusland i 1600-tallet Kategori:Polens historie Kategori:Ukraines historie.
Andrusovo-traktaten og Ukraines historie · Andrusovo-traktaten og Zar-Rusland ·
Bogdan Khmelnytskij
Bogdan Zinovij Mikhajlovitsj Khmelnitskij (eller Khmelnytskyj, russisk: Богдан Зиновий Михайлович Хмельницький, ukrainsk: Богдан Зиновій Михайлович Хмельницький – Bohdan Zynovij Mykhajlovytsj Khmelnytskyj; født ca. 1595 formodentlig i Tjigirin, død 6. august 1657) var en kosakleder (hétman), som ledede en opstand mod Polen-Litauen i 1648–1654.
Bogdan Khmelnytskij og Ukraines historie · Bogdan Khmelnytskij og Zar-Rusland ·
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Den polsk-litauiske realunion og Ukraines historie · Den polsk-litauiske realunion og Zar-Rusland ·
Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Oversigtskort over krigsskuepladsen. Den polsk-russiske krig (1654–1667) er også kaldt krigen om Ukraine, og det var den sidste store krig mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske samvelde.
Den polsk-russiske krig (1654–1667) og Ukraines historie · Den polsk-russiske krig (1654–1667) og Zar-Rusland ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Ukraines historie · Det Byzantinske Rige og Zar-Rusland ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Det Osmanniske Rige og Ukraines historie · Det Osmanniske Rige og Zar-Rusland ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Det Russiske Kejserrige og Ukraines historie · Det Russiske Kejserrige og Zar-Rusland ·
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Kaspiske Hav og Ukraines historie · Kaspiske Hav og Zar-Rusland ·
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Kosakker og Ukraines historie · Kosakker og Zar-Rusland ·
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Kyiv og Ukraines historie · Kyiv og Zar-Rusland ·
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Livegenskab og Ukraines historie · Livegenskab og Zar-Rusland ·
Livland
Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.
Livland og Ukraines historie · Livland og Zar-Rusland ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Moskva og Ukraines historie · Moskva og Zar-Rusland ·
Perejaslav-traktaten
Perejaslav-traktaten (ukrainsk: Переяславська рада; russisk: Переяславская рада) blev indgået i januar 1654, hvor zaporogkosakkernes leder, Bogdan Khmelnytskij svor troskabsed til Zar-Rusland således, at Lillerusland (en del af nutidens Ukraine) løsrev sig fra den polsk-litauiske realunion og indgik i en union med Zar-Rusland.
Perejaslav-traktaten og Ukraines historie · Perejaslav-traktaten og Zar-Rusland ·
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Rurikslægten og Ukraines historie · Rurikslægten og Zar-Rusland ·
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Storfyrstendømmet Litauen og Ukraines historie · Storfyrstendømmet Litauen og Zar-Rusland ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ukraines historie og Zar-Rusland
- Hvad de har til fælles Ukraines historie og Zar-Rusland
- Ligheder mellem Ukraines historie og Zar-Rusland
Sammenligning mellem Ukraines historie og Zar-Rusland
Ukraines historie har 126 relationer, mens Zar-Rusland har 100. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 7.52% = 17 / (126 + 100).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ukraines historie og Zar-Rusland. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
