Ligheder mellem Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem
Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem har 47 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Apostlenes Gerninger, Bekendelsesskrift, Damaskus, Dåb, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Dommedag, Eskatologi, Evangelium, Farisæere, Første jødisk-romerske krig, Galilæa, Guds rige, Gudstjeneste, Hedenskab, Hellenismen, Israel, Jødedom, Jerusalem, Jesu disciple, Jesu lidelse og død, Jesu opstandelse, Jesus, Josefus, Judæa, Kirkehistorie, Kristendom, Lukasevangeliet, Mandlig omskæring, ..., Moseloven, Nadver, Parusi, Paulus, Pinse, Presbyter, Proselyt, Pythagoras, Qumran, Romerriget, Saddukæer, Sankt Stefan, Synagoge, Syrien, Teologi, Tetragrammaton, Tungetale. Expand indeks (17 mere) »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Urkristendommen · Anatolien og Urmenigheden i Jerusalem ·
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Apostlenes Gerninger og Urkristendommen · Apostlenes Gerninger og Urmenigheden i Jerusalem ·
Bekendelsesskrift
Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.
Bekendelsesskrift og Urkristendommen · Bekendelsesskrift og Urmenigheden i Jerusalem ·
Damaskus
Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.
Damaskus og Urkristendommen · Damaskus og Urmenigheden i Jerusalem ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Urkristendommen · Dåb og Urmenigheden i Jerusalem ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Det Gamle Testamente og Urkristendommen · Det Gamle Testamente og Urmenigheden i Jerusalem ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Det Nye Testamente og Urkristendommen · Det Nye Testamente og Urmenigheden i Jerusalem ·
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Dommedag og Urkristendommen · Dommedag og Urmenigheden i Jerusalem ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Urkristendommen · Eskatologi og Urmenigheden i Jerusalem ·
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Evangelium og Urkristendommen · Evangelium og Urmenigheden i Jerusalem ·
Farisæere
Farisæere er navnet på et religiøst parti i den antikke jødedom.
Farisæere og Urkristendommen · Farisæere og Urmenigheden i Jerusalem ·
Første jødisk-romerske krig
Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat. De øvrige var Kitos krigen i 115–117 e. Kr. og Bar Kokhbas opstand 132–135 e. Kr. Krigen begyndte i år 66 og ifølge den jødiske historiker Josefus var den et resultat af religiøse spændinger mellem den græske og den jødiske befolkning i Judæa. De sidste kamphandlinger fandt sted ved Masada i 73. Det jødiske nederlag til romerne medvirkede i høj grad til spredningen af det jødiske folk til byerne i hele middelhavsregionen. Mange jøder var emigreret i forvejen, men et stort antal blev efter nederlaget solgt som slaver eller fordrevet fra deres hjemland. Derudover blev mange byer og bosættelser i Iuadaea plyndret og ødelagt som følge af krigen, heriblandt Gamla i 67 og Jerusalem i 70, da romerske legionærer under den senere kejser Titus’ kommando plyndrede byen og ødelagde Herodes’ tempel.
Første jødisk-romerske krig og Urkristendommen · Første jødisk-romerske krig og Urmenigheden i Jerusalem ·
Galilæa
thumb Galilæa (lat. Galileia) er et område i det nordlige Israel mellem Libanon, Karmel og Tiberias-søen med den frugtbare Jizreel-slette.
Galilæa og Urkristendommen · Galilæa og Urmenigheden i Jerusalem ·
Guds rige
Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.
Guds rige og Urkristendommen · Guds rige og Urmenigheden i Jerusalem ·
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Gudstjeneste og Urkristendommen · Gudstjeneste og Urmenigheden i Jerusalem ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Urkristendommen · Hedenskab og Urmenigheden i Jerusalem ·
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Hellenismen og Urkristendommen · Hellenismen og Urmenigheden i Jerusalem ·
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Israel og Urkristendommen · Israel og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jødedom og Urkristendommen · Jødedom og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Jerusalem og Urkristendommen · Jerusalem og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Jesu disciple og Urkristendommen · Jesu disciple og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jesu lidelse og død
Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.
Jesu lidelse og død og Urkristendommen · Jesu lidelse og død og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jesu opstandelse
Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.
Jesu opstandelse og Urkristendommen · Jesu opstandelse og Urmenigheden i Jerusalem ·
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jesus og Urkristendommen · Jesus og Urmenigheden i Jerusalem ·
Josefus
Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.
Josefus og Urkristendommen · Josefus og Urmenigheden i Jerusalem ·
Judæa
Ørkenbjerg i det sydlige '''Judæa''', set fra østlig retning fra byen Arad Judæa (hebraisk: הודה "prise", standard hebraisk: Yəhuda, tiber hebraisk: Yəhûḏāh) (græsk: Ιουδαία) er en betegnelse brugt for bjergene i den sydlige del af det, som var oldtidens Israel (hebraisk: ארץ ישראל Eretz Yisrael), et område som i dag er delt mellem Israel og Vestbredden, og i nogle sammenhænge, Jordan.
Judæa og Urkristendommen · Judæa og Urmenigheden i Jerusalem ·
Kirkehistorie
''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.
Kirkehistorie og Urkristendommen · Kirkehistorie og Urmenigheden i Jerusalem ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Urkristendommen · Kristendom og Urmenigheden i Jerusalem ·
Lukasevangeliet
Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.
Lukasevangeliet og Urkristendommen · Lukasevangeliet og Urmenigheden i Jerusalem ·
Mandlig omskæring
Omskåret penis. Uomskåret penis. Mandlig omskæring (eller omskærelse) består i hel eller delvis bortskæring af forhuden af glans penis.
Mandlig omskæring og Urkristendommen · Mandlig omskæring og Urmenigheden i Jerusalem ·
Moseloven
Moseloven opfattes normalt som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger.
Moseloven og Urkristendommen · Moseloven og Urmenigheden i Jerusalem ·
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Nadver og Urkristendommen · Nadver og Urmenigheden i Jerusalem ·
Parusi
Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.
Parusi og Urkristendommen · Parusi og Urmenigheden i Jerusalem ·
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Paulus og Urkristendommen · Paulus og Urmenigheden i Jerusalem ·
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Pinse og Urkristendommen · Pinse og Urmenigheden i Jerusalem ·
Presbyter
Presbyter er en betegnelse fra græsk pres'byteros, som bruges om de ældste, især jødernes ældste medlemmer af synedriet, jf.
Presbyter og Urkristendommen · Presbyter og Urmenigheden i Jerusalem ·
Proselyt
En proselyt er "en der kommer til" og kan nu generelt anvendes om folk der tilslutter sig en anden opfattelse end de tidligere havde.
Proselyt og Urkristendommen · Proselyt og Urmenigheden i Jerusalem ·
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Pythagoras og Urkristendommen · Pythagoras og Urmenigheden i Jerusalem ·
Qumran
Qumran. Rekonstruktion af stedet, da essæerne holdt til der. Qumran. Qumran (hebraisk:; arabisk: خربة قمران, Khirbet Qumran) er et arkæologisk interessant område ved den nordvestlige ende af Det Døde Hav nær den israelske kibbutz Kalya på den besatte Vestbred og administreret af Israels nationalpark Qumran.
Qumran og Urkristendommen · Qumran og Urmenigheden i Jerusalem ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerriget og Urkristendommen · Romerriget og Urmenigheden i Jerusalem ·
Saddukæer
Saddukæerne var en jødisk sekt der blev grundlagt i 2.
Saddukæer og Urkristendommen · Saddukæer og Urmenigheden i Jerusalem ·
Sankt Stefan
Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.
Sankt Stefan og Urkristendommen · Sankt Stefan og Urmenigheden i Jerusalem ·
Synagoge
Eksteriør af en synagoge i rue Joseph Dupont, Bruxelles Synagogen i Zalaegerszeg, Ungarn (1912) Synagoge (fra græsk συναγωγη) er den generelle betegnelse for jødiske bede- og forsamlingshuse.
Synagoge og Urkristendommen · Synagoge og Urmenigheden i Jerusalem ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Syrien og Urkristendommen · Syrien og Urmenigheden i Jerusalem ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Teologi og Urkristendommen · Teologi og Urmenigheden i Jerusalem ·
Tetragrammaton
Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).
Tetragrammaton og Urkristendommen · Tetragrammaton og Urmenigheden i Jerusalem ·
Tungetale
Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.
Tungetale og Urkristendommen · Tungetale og Urmenigheden i Jerusalem ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem
- Hvad de har til fælles Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem
- Ligheder mellem Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem
Sammenligning mellem Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem
Urkristendommen har 133 relationer, mens Urmenigheden i Jerusalem har 123. Da de har til fælles 47, den Jaccard indekset er 18.36% = 47 / (133 + 123).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: