Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Vand og Varmekapacitet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Vand og Varmekapacitet

Vand vs. Varmekapacitet

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Ligheder mellem Vand og Varmekapacitet

Vand og Varmekapacitet har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Brint, Celsius, Danmark, Energi, Fase (stof), Fastlandsklima, Fordampningsvarme, Is, Jord, Kelvin, Kuldioxid, Luft, Olie, Smeltevarme, Temperatur, Træ (materiale), Vanddamp, Varmeenergi.

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Vand · Brint og Varmekapacitet · Se mere »

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Celsius og Vand · Celsius og Varmekapacitet · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Vand · Danmark og Varmekapacitet · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Energi og Vand · Energi og Varmekapacitet · Se mere »

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Fase (stof) og Vand · Fase (stof) og Varmekapacitet · Se mere »

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Fastlandsklima og Vand · Fastlandsklima og Varmekapacitet · Se mere »

Fordampningsvarme

Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.

Fordampningsvarme og Vand · Fordampningsvarme og Varmekapacitet · Se mere »

Is

En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.

Is og Vand · Is og Varmekapacitet · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Vand · Jord og Varmekapacitet · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Kelvin og Vand · Kelvin og Varmekapacitet · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Kuldioxid og Vand · Kuldioxid og Varmekapacitet · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Luft og Vand · Luft og Varmekapacitet · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Olie og Vand · Olie og Varmekapacitet · Se mere »

Smeltevarme

Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.

Smeltevarme og Vand · Smeltevarme og Varmekapacitet · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Temperatur og Vand · Temperatur og Varmekapacitet · Se mere »

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Træ (materiale) og Vand · Træ (materiale) og Varmekapacitet · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Vand og Vanddamp · Vanddamp og Varmekapacitet · Se mere »

Varmeenergi

Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.

Vand og Varmeenergi · Varmeenergi og Varmekapacitet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Vand og Varmekapacitet

Vand har 133 relationer, mens Varmekapacitet har 54. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 9.63% = 18 / (133 + 54).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Vand og Varmekapacitet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »