Indholdsfortegnelse
54 relationer: Adiabateksponenten, Aluminium, Argon, Ætanol, Basalt, Bismuth, Bly, Brint, Bufferzone, Celsius, Danmark, Diamant, Energi, Entalpi, Fase (stof), Fastlandsklima, Fordampningsvarme, Grafit, Granit, Guld, Helium, Is, Jern, Jord, Joule, Kelvin, Kobber, Krom, Kuldioxid, Kviksølv, Lava, Legeme (fysik), Luft, Magnesium, Masse (fysik), Niels Bohr Institutet, Olie, Rumfang, Sand, Sølv, SI-systemet, Smeltevarme, Specifik varmeledningsevne, Temperatur, Tin, Titan (grundstof), Træ (materiale), Uran, Vand, Vanddamp, ... Expand indeks (4 mere) »
Adiabateksponenten
Adiabateksponenten(symbol \gamma) er en dimensionsløs kvotient, der beskriver forholdet mellem et stofs varmefylde ved konstant tryk (symbol c_p) og ved konstant volumen (symbol c_V).
Se Varmekapacitet og Adiabateksponenten
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Varmekapacitet og Aluminium
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Bufferzone
Kort over den aktuelle bufferzone på Cypern Udsigt over Cyperns bufferzone mellem Paralimni og Famagusta med spøgelsesbyen Varosha i baggrunden Tjekkoslovakisk skilt fra begyndelsen af 1980'erne, der informerer om indrejse i grænseområdet. Skiltet lyder: "OBS! Grænsezone.
Se Varmekapacitet og Bufferzone
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Entalpi
Entalpi H er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Varmekapacitet og Fase (stof)
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Se Varmekapacitet og Fastlandsklima
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Se Varmekapacitet og Fordampningsvarme
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Varmekapacitet og Kuldioxid
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Varmekapacitet og Legeme (fysik)
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Varmekapacitet og Magnesium
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Varmekapacitet og Masse (fysik)
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Varmekapacitet og Niels Bohr Institutet
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Varmekapacitet og SI-systemet
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Se Varmekapacitet og Smeltevarme
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Varmekapacitet og Specifik varmeledningsevne
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Varmekapacitet og Temperatur
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Varmekapacitet og Titan (grundstof)
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Varmekapacitet og Træ (materiale)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varmeenergi
Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.
Se Varmekapacitet og Varmeenergi
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Også kendt som Energikapacitet, Specifik varme, Specifik varmekapacitet, Specifikke varme, Varmefylde.