Ligheder mellem Vikinger og Vikingetid
Vikinger og Vikingetid har 143 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Alcuin, Angelsaksisk (sprog), Arkæologi, Atlanterhavet, Øland, Østersøen, Birka, Brattahlíð, Bronzealder, Bue (våben), Canada, Christian 1., Cogad Gáedel re Gallaib, Daneøkse, Danelagen, Danmark, De Britiske Øer, Det Byzantinske Rige, Dublin, Else Roesdahl, Europas historie, Færøerne, Fedtsten, Frankere, Frankerriget, Gascogne, Gotland, Grønland, Grobiņa, ..., Harald Blåtand, Harald Harefod, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Hedeby, Hertugdømmet Normandiet, Hjelm (hovedbeklædning), Hviderusland, Idiom, Irland, Islam, Island, Islændingesagaerne, Isle of Man, Isle of Skye, Istanbul, Jakob 3. af Skotland, Jelling, Jellingstenene, Jern, Jernalder, Jylland, Kanhavekanalen, Karl den Store, Køl, Kijevriget, Knarr, Knáttleikr, Knud den Store, Kongeriget East Anglia, Konstantinopel, Korstog, Kristendommens indførelse i Norden, Kyiv, L'Anse aux Meadows, Langskib, Leif den Lykkelige, Lindisfarne, Ludvig Holberg, Medgift, Mellemøsten, Middelalderen, Middelalderlige varmeperiode, Middelhavet, Missionær, Nationalmuseet, Newfoundland, Nordafrika, Nordamerika, Nordboere, Nordboernes kolonisering af Grønland, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Nordsøen, Norge, Normandiet, Normanniske erobring af England, Norrønt, Northern Isles, Northumbria, Numismatik, Obotritter, Odin, Odin fra Lejre, Olav den Hellige, Ole Worm, Ordbog, Ordsprog, Orkneyøerne, Primærkilde, Reric, Ribe, Rurikslægten, Rus (folk), Rusland, Sachsen (stammehertugdømme), Saga, Saksiske krige, Samsø, Saxo Grammaticus, Serkland, Shetlandsøerne, Sigurd Eysteinsson, Skandinaviens historie, Skandinavisk York, Skåne, Skjold, Skotland, Slaget ved Clontarf, Slaget ved Stamford Bridge, Snekke (skib), Sortehavet, Spyd, Svend Tveskæg, Sverige, Swansea, Tafl-spil, Thor, Thorkild Ramskou, Træl, Trelleborg (ringborg), Udsagnsord, UNESCO's Verdensarvsliste, Væringer, Velikij Novgorod, Victoriatiden, Vikingernes ekspansion, Vikingeskib, Vikingetiden på Færøerne, Vinland, Volga, York. Expand indeks (113 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Vikinger · Aarhus og Vikingetid ·
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alcuin og Vikinger · Alcuin og Vikingetid ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Vikinger · Angelsaksisk (sprog) og Vikingetid ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Vikinger · Arkæologi og Vikingetid ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Vikinger · Atlanterhavet og Vikingetid ·
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Øland og Vikinger · Øland og Vikingetid ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Vikinger · Østersøen og Vikingetid ·
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Vikinger · Birka og Vikingetid ·
Brattahlíð
Thjodhildes kirke ved Brattahlid, det nuværende Qassiarsuk. Ruiner fra Brattahlid Brattahlíð dvs den bratte skråning var Erik den Rødes gård ved ved Eriksfjorden i Sydvestgrønland.
Brattahlíð og Vikinger · Brattahlíð og Vikingetid ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Vikinger · Bronzealder og Vikingetid ·
Bue (våben)
Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.
Bue (våben) og Vikinger · Bue (våben) og Vikingetid ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Vikinger · Canada og Vikingetid ·
Christian 1.
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.
Christian 1. og Vikinger · Christian 1. og Vikingetid ·
Cogad Gáedel re Gallaib
Cogad Gáedel re Gallaib (engelsk ""The War of the Irish with the Foreigners"" eller "Irernes krig med de fremmede") er en irsk tekst fra middelalderen, der fortæller om udslettelsen af vikingerne og Uí Ímair-dynastiet i Irland og den irske konge Brian Borus krig mod dem, der begyndte med slaget ved Sulcoit i 967 og kulminerede i slaget ved Clontarf i 1014, hvor Brian blev slået men hans tropper var fik sejren.
Cogad Gáedel re Gallaib og Vikinger · Cogad Gáedel re Gallaib og Vikingetid ·
Daneøkse
Daneøksen eller den danske økse.
Daneøkse og Vikinger · Daneøkse og Vikingetid ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Vikinger · Danelagen og Vikingetid ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Vikinger · Danmark og Vikingetid ·
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
De Britiske Øer og Vikinger · De Britiske Øer og Vikingetid ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Vikinger · Det Byzantinske Rige og Vikingetid ·
Dublin
Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922.
Dublin og Vikinger · Dublin og Vikingetid ·
Else Roesdahl
Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker.
Else Roesdahl og Vikinger · Else Roesdahl og Vikingetid ·
Europas historie
Europa, 814. Europas historie beskriver historien om menneskets beboelse af Europa fra forhistorisk tid til nu.
Europas historie og Vikinger · Europas historie og Vikingetid ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Vikinger · Færøerne og Vikingetid ·
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Fedtsten og Vikinger · Fedtsten og Vikingetid ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Vikinger · Frankere og Vikingetid ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Vikinger · Frankerriget og Vikingetid ·
Gascogne
Kort over den historiske provins Gascogne Gascognes flag Gascogne er en historisk provins i det sydvestlige Frankrig som omfatter departementerne Landes, Gers og Hautes-Pyrénées samt dele af Pyrénées-Atlantiques, Lot-et-Garonne, Tarn-et-Garonne, Haute-Garonne, Gironde og Ariège.
Gascogne og Vikinger · Gascogne og Vikingetid ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Vikinger · Gotland og Vikingetid ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Grønland og Vikinger · Grønland og Vikingetid ·
Grobiņa
Grobiņa er en by beliggende i Liepājas distrikt i det vestlige Letland.
Grobiņa og Vikinger · Grobiņa og Vikingetid ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Vikinger · Harald Blåtand og Vikingetid ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Harald Harefod og Vikinger · Harald Harefod og Vikingetid ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Harald Hårderåde og Vikinger · Harald Hårderåde og Vikingetid ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Harold Godvinson og Vikinger · Harold Godvinson og Vikingetid ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Vikinger · Hedeby og Vikingetid ·
Hertugdømmet Normandiet
Kort over Normandiet Rollos grav i katedralen i Rouen, Seine-Maritime Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Hertugdømmet Normandiet dets navn og historie.
Hertugdømmet Normandiet og Vikinger · Hertugdømmet Normandiet og Vikingetid ·
Hjelm (hovedbeklædning)
Formel 1-hjelm En hjelm er en beskyttende hovedbeklædning.
Hjelm (hovedbeklædning) og Vikinger · Hjelm (hovedbeklædning) og Vikingetid ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Vikinger · Hviderusland og Vikingetid ·
Idiom
Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk.
Idiom og Vikinger · Idiom og Vikingetid ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Irland og Vikinger · Irland og Vikingetid ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Vikinger · Islam og Vikingetid ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Vikinger · Island og Vikingetid ·
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Islændingesagaerne og Vikinger · Islændingesagaerne og Vikingetid ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Isle of Man og Vikinger · Isle of Man og Vikingetid ·
Isle of Skye
Kort over Skye. Isle of Skye eller Skye er den største og nordligste ø i øgruppen Indre Hebrider, der ligger ved Skotlands vestkyst.
Isle of Skye og Vikinger · Isle of Skye og Vikingetid ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Istanbul og Vikinger · Istanbul og Vikingetid ·
Jakob 3. af Skotland
Jakob 3.
Jakob 3. af Skotland og Vikinger · Jakob 3. af Skotland og Vikingetid ·
Jelling
Jelling er en stationsby i Sydjylland med, beliggende i Jelling Sogn ca.
Jelling og Vikinger · Jelling og Vikingetid ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Jellingstenene og Vikinger · Jellingstenene og Vikingetid ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Vikinger · Jern og Vikingetid ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jernalder og Vikinger · Jernalder og Vikingetid ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Jylland og Vikinger · Jylland og Vikingetid ·
Kanhavekanalen
Samsø med kanalen på øens smalleste sted Kanhavekanalen var en gravet kanal, der i germansk jernalder blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøen på Samsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst.
Kanhavekanalen og Vikinger · Kanhavekanalen og Vikingetid ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Vikinger · Karl den Store og Vikingetid ·
Køl
En køl er i skibsterminologi betegnelsen for bund-last, deraf navnet "køl-båd".
Køl og Vikinger · Køl og Vikingetid ·
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Kijevriget og Vikinger · Kijevriget og Vikingetid ·
Knarr
Knarr som modelskib (i Vikingemuseum Hedeby) Knarr er en nordisk bådtype som blev brugt i vikingetiden.
Knarr og Vikinger · Knarr og Vikingetid ·
Knáttleikr
Brandeis og Clark University. Knáttleikr (knátt "hård" eller "energisk”, og leikr ”spil", "leg" eller "sport”) er et gammel boldspil der blev spillet af vikingerne på Island.
Knáttleikr og Vikinger · Knáttleikr og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Vikinger · Knud den Store og Vikingetid ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
Kongeriget East Anglia og Vikinger · Kongeriget East Anglia og Vikingetid ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel og Vikinger · Konstantinopel og Vikingetid ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Korstog og Vikinger · Korstog og Vikingetid ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger · Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid ·
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Kyiv og Vikinger · Kyiv og Vikingetid ·
L'Anse aux Meadows
L'Anse aux Meadows (dansk: Vigen i engene) ligger på den nordligste pynt af øen Newfoundland i Canada.
L'Anse aux Meadows og Vikinger · L'Anse aux Meadows og Vikingetid ·
Langskib
Bayeuxtæppet. dragehoved i stavnen. Langskibe fra vikingetiden var meget hurtige og solide.
Langskib og Vikinger · Langskib og Vikingetid ·
Leif den Lykkelige
Leif den Lykkelige eller Leif Eriksen (ca. 970 – ca. 1020) var en nordisk opdagelsesrejsende fra Island.
Leif den Lykkelige og Vikinger · Leif den Lykkelige og Vikingetid ·
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Lindisfarne og Vikinger · Lindisfarne og Vikingetid ·
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.
Ludvig Holberg og Vikinger · Ludvig Holberg og Vikingetid ·
Medgift
Brudekiste på Frilandsmuseet Medgift er et tilskud som en bruds forældre, i nogle samfund, forventes at yde brudeparret.
Medgift og Vikinger · Medgift og Vikingetid ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Mellemøsten og Vikinger · Mellemøsten og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Vikinger · Middelalderen og Vikingetid ·
Middelalderlige varmeperiode
Variation for målinger for den middeladerlige varmeperiode i forskellige studier. Den middelalderlige varmeperiode (MWP) eller Det middelalderlige klima optimum var en periode med relativt varmere klima i området omkring den nordlige del af Atlanten i forhold til den foregående og efterfølgende.
Middelalderlige varmeperiode og Vikinger · Middelalderlige varmeperiode og Vikingetid ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelhavet og Vikinger · Middelhavet og Vikingetid ·
Missionær
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering.
Missionær og Vikinger · Missionær og Vikingetid ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Nationalmuseet og Vikinger · Nationalmuseet og Vikingetid ·
Newfoundland
Newfoundland (fransk: Terre-Neuve; irsk: Talamh an Éisc; latin: Terra Nova) er en canadisk ø på 111.390 km² og er dermed verdens 16.
Newfoundland og Vikinger · Newfoundland og Vikingetid ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Nordafrika og Vikinger · Nordafrika og Vikingetid ·
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Nordamerika og Vikinger · Nordamerika og Vikingetid ·
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Nordboere og Vikinger · Nordboere og Vikingetid ·
Nordboernes kolonisering af Grønland
Artiklen om nordboernes togter fra Grønland til Vinland - se artiklen Vinland.
Nordboernes kolonisering af Grønland og Vikinger · Nordboernes kolonisering af Grønland og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk mytologi og Vikinger · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk religion og Vikinger · Nordisk religion og Vikingetid ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Nordiske sprog og Vikinger · Nordiske sprog og Vikingetid ·
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Nordsøen og Vikinger · Nordsøen og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Vikinger · Norge og Vikingetid ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Normandiet og Vikinger · Normandiet og Vikingetid ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Normanniske erobring af England og Vikinger · Normanniske erobring af England og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norrønt og Vikinger · Norrønt og Vikingetid ·
Northern Isles
Northern Isles beliggenhed. Northern Isles (Skotsk Northern Isles; Skotsk gælisk Na h-Eileanan a Tuath; norrønt Norðreyjar) er en øgruppe, der består af en kæde af øer ud for Skotlands nordkyst.
Northern Isles og Vikinger · Northern Isles og Vikingetid ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Northumbria og Vikinger · Northumbria og Vikingetid ·
Numismatik
Edward VIIs tid. Numismatik er den videnskabelige lære om mønter og deres historie og omfatter også den mindre videnskabelige møntsamlerhobby.
Numismatik og Vikinger · Numismatik og Vikingetid ·
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Obotritter og Vikinger · Obotritter og Vikingetid ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odin og Vikinger · Odin og Vikingetid ·
Odin fra Lejre
Odin fra Lejre, ca. år 900 e.Kr.. (Foto: Ole Malling & Roskilde Museum) Odin fra Lejre er en lille støbt sølvfigur fra ca.
Odin fra Lejre og Vikinger · Odin fra Lejre og Vikingetid ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Vikinger · Olav den Hellige og Vikingetid ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Ole Worm og Vikinger · Ole Worm og Vikingetid ·
Ordbog
Ordbog En ordbog er et opslagsværk, der indeholder sproglige og faktuelle oplysninger om et sprogs ordforråd med forklaringer på det samme sprog og/eller med oversættelse til et andet sprog.
Ordbog og Vikinger · Ordbog og Vikingetid ·
Ordsprog
Ordsprog er nogle få linjer prosa, der indeholder en vurdering eller forklaring af almen gyldighed.
Ordsprog og Vikinger · Ordsprog og Vikingetid ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Orkneyøerne og Vikinger · Orkneyøerne og Vikingetid ·
Primærkilde
romerske by Pompeii er et eksempel på en primærkilde til folk i Pompeii i romertiden. Inden for historie som akademisk disciplin er en primærkilde en genstand, dokument, dagbog, manuskript, selvbiografi, optagelse eller anden kilde med information, som er kilden tættest på det emne, som historikeren er interesseret i at studere.
Primærkilde og Vikinger · Primærkilde og Vikingetid ·
Reric
Reric nær Strömkendorf Reric var en slavisk eller saksisk handelsplads, der lå ved sydkysten af Østersøen i nærheden af det nuværende Wismar.
Reric og Vikinger · Reric og Vikingetid ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Ribe og Vikinger · Ribe og Vikingetid ·
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Rurikslægten og Vikinger · Rurikslægten og Vikingetid ·
Rus (folk)
type.
Rus (folk) og Vikinger · Rus (folk) og Vikingetid ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Rusland og Vikinger · Rusland og Vikingetid ·
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Sachsen (stammehertugdømme) og Vikinger · Sachsen (stammehertugdømme) og Vikingetid ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Saga og Vikinger · Saga og Vikingetid ·
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Saksiske krige og Vikinger · Saksiske krige og Vikingetid ·
Samsø
''Samsø'' på Frems Amtskort over Danmark, ca. 1900 Issehoved, Samsøs nordligste punkt, set fra Telegrafbakken i juli Samsø er en ø i Kattegat midt i Danmark på 114,26 km².
Samsø og Vikinger · Samsø og Vikingetid ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Saxo Grammaticus og Vikinger · Saxo Grammaticus og Vikingetid ·
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Serkland og Vikinger · Serkland og Vikingetid ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Shetlandsøerne og Vikinger · Shetlandsøerne og Vikingetid ·
Sigurd Eysteinsson
Sigurd Eysteinsson eller Sigurd den store (regerede ca. 875–892Ashley, pp. 440–441) var den anden jarl af Orkney, en titel som Sigurd fik fra sin bror Rognvald Eysteinsson.
Sigurd Eysteinsson og Vikinger · Sigurd Eysteinsson og Vikingetid ·
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Skandinaviens historie og Vikinger · Skandinaviens historie og Vikingetid ·
Skandinavisk York
Et kort over ruter taget af Store Hedenske Hær fra 865 til 878. Skandinavisk York (også kaldet Jórvík eller Jorvig) eller dansk York er et navn som historikere bruger om det sydlige Northumbria (nutidens Yorkshire) fra slutningen af 800-tallet til første halvdel af 900-tallet, da området var styret af nordisk krigerkonger.
Skandinavisk York og Vikinger · Skandinavisk York og Vikingetid ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Skåne og Vikinger · Skåne og Vikingetid ·
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Skjold og Vikinger · Skjold og Vikingetid ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Skotland og Vikinger · Skotland og Vikingetid ·
Slaget ved Clontarf
''Battle of Clontarf'', maleri af Hugh Frazer, 1826, Isaacs Art Center. Slaget ved Clontarf fandt sted den 23.
Slaget ved Clontarf og Vikinger · Slaget ved Clontarf og Vikingetid ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Slaget ved Stamford Bridge og Vikinger · Slaget ved Stamford Bridge og Vikingetid ·
Snekke (skib)
thumbEn snekke er en vikingeskibstype, der var et let ro- og sejlskib, som indgik i ledingsflåden.
Snekke (skib) og Vikinger · Snekke (skib) og Vikingetid ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Sortehavet og Vikinger · Sortehavet og Vikingetid ·
Spyd
Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).
Spyd og Vikinger · Spyd og Vikingetid ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Svend Tveskæg og Vikinger · Svend Tveskæg og Vikingetid ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Sverige og Vikinger · Sverige og Vikingetid ·
Swansea
Swansea (walisisk: Abertawe) er en kystby og et amt i Wales.
Swansea og Vikinger · Swansea og Vikingetid ·
Tafl-spil
Ingen beskrivelse.
Tafl-spil og Vikinger · Tafl-spil og Vikingetid ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thor og Vikinger · Thor og Vikingetid ·
Thorkild Ramskou
Thorkild Louison Ramskou (25. juli 1915 i Nyborg – 25. april 1985) var en dansk inspektør ved Nationalmuseets afdeling for Danmarks Oldtid, arkæolog og forfatter.
Thorkild Ramskou og Vikinger · Thorkild Ramskou og Vikingetid ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Træl og Vikinger · Træl og Vikingetid ·
Trelleborg (ringborg)
Trelleborge i vikingetidens Danmark Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden.
Trelleborg (ringborg) og Vikinger · Trelleborg (ringborg) og Vikingetid ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Udsagnsord og Vikinger · Udsagnsord og Vikingetid ·
UNESCO's Verdensarvsliste
Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten). Persepolis (Iran). Kronborg Slot. Den kinesiske mur. Preromantisk kirke i Santa Coloma. UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO.
UNESCO's Verdensarvsliste og Vikinger · UNESCO's Verdensarvsliste og Vikingetid ·
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
Væringer og Vikinger · Væringer og Vikingetid ·
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Velikij Novgorod og Vikinger · Velikij Novgorod og Vikingetid ·
Victoriatiden
Dronning Victoria i 1859 Victoriatiden er perioden 1837-1901, hvor den britiske Dronning Victoria regerede.
Victoriatiden og Vikinger · Victoriatiden og Vikingetid ·
Vikingernes ekspansion
Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter. ''Oversøiske gæster''. Nicholas Roerich. 1901 Vikingernes ekspansion var en proces, hvor vikinger fra Skandinavien sejlede over det meste af Nordatlanten, rundt i hele Europa og nåede så langt syd som Nordafrika, mod øst til Rusland, Konstantinopel og Mellemøsten.
Vikinger og Vikingernes ekspansion · Vikingernes ekspansion og Vikingetid ·
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Vikinger og Vikingeskib · Vikingeskib og Vikingetid ·
Vikingetiden på Færøerne
Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Vikinger og Vikingetiden på Færøerne · Vikingetid og Vikingetiden på Færøerne ·
Vinland
''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.
Vikinger og Vinland · Vikingetid og Vinland ·
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Vikinger og Volga · Vikingetid og Volga ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Vikinger og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Vikinger og Vikingetid
- Ligheder mellem Vikinger og Vikingetid
Sammenligning mellem Vikinger og Vikingetid
Vikinger har 645 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 143, den Jaccard indekset er 13.98% = 143 / (645 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Vikinger og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: