Ligheder mellem Vikingernes ekspansion og Vikingetid
Vikingernes ekspansion og Vikingetid har 114 ting til fælles (i Unionpedia): Al-Andalus, Alfred den Store, Angelsaksiske Krønike, Arklow, Arno, Atlanterhavet, Østerbygden, Østersøen, Bordeaux, Bretonere, Brian Boru, Bymur, Canada, Cádiz, Cork, Danelagen, Den lille istid, Det Byzantinske Rige, Dorset, Dublin, Edgar Ætheling, Else Roesdahl, Engelsk (sprog), England, Erik Blodøkse, Europa, Færøerne, Fiesole, Firenze, Fjord, ..., Frankere, Gardarige, Gascogne, Grønland, Gudrum, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Haverfordwest, Hebriderne, Hedeby, Hertugdømmet Normandiet, Hviderusland, Iona, Irland, Island, Isle of Man, Isle of Skye, Istanbul, Ivar Benløs, Jern, Karl den Enfoldige, Karl den Skaldede, Karl den Store, Kaspiske Hav, Kijevriget, Knud den Store, Kongeriget East Anglia, Konstantinopel, Kristendom, L'Anse aux Meadows, Løsepenge, Leif den Lykkelige, Liffey, Limerick (by), Lindisfarne, Lissabon, Loire (flod), Mellemøsten, Middelhavet, Newfoundland, Nordafrika, Nordamerika, Nordiske sprog, Normandiet, Normanniske erobring af England, Normanniske erobring af Syditalien, Norrønt, Northumbria, Orkneyøerne, Paris, Pisa, Rollo, Rouen, Rurik af Novgorod, Rus (folk), Rusland, Saga, Seinen, Serkland, Shetlandsøerne, Sicilien, Skandinavisk York, Slaget ved Clontarf, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Sortehavet, Store Hedenske Hær, Svend Tveskæg, Swansea, Ukraine, Vasal, Væringer, Velikij Novgorod, Vesterbygden, Vesteuropa, Vikinger, Vikingeskib, Vilhelm Erobreren, Vinland, Volga, Waterford, Wexford, Wicklow, York. Expand indeks (84 mere) »
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Al-Andalus og Vikingernes ekspansion · Al-Andalus og Vikingetid ·
Alfred den Store
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899.
Alfred den Store og Vikingernes ekspansion · Alfred den Store og Vikingetid ·
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Vikingernes ekspansion · Angelsaksiske Krønike og Vikingetid ·
Arklow
Arklow (An tInbhear Mór) er en irsk by i County Wicklow i provinsen Leinster, i den centrale del af Republikken Irland med en befolkning (inkl. opland) på 11.759 indb i 2006 (9.993 i 2002).
Arklow og Vikingernes ekspansion · Arklow og Vikingetid ·
Arno
Arno gennemløber Firenze Arnos løb Arno er en flod i landskabet Toscana, som ligger i Italien.
Arno og Vikingernes ekspansion · Arno og Vikingetid ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Vikingernes ekspansion · Atlanterhavet og Vikingetid ·
Østerbygden
Kort over nordboernes bosættelser i Mellembygden Kort over nordboernes bosættelser i Østerbygden Østerbygden er den bygd (spredt bebyggelse), som nordboerne etablerede fra 985 i det sydvestlige Grønland.
Østerbygden og Vikingernes ekspansion · Østerbygden og Vikingetid ·
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østersøen og Vikingernes ekspansion · Østersøen og Vikingetid ·
Bordeaux
Bordeaux er en storby i det sydvestlige Frankrig.
Bordeaux og Vikingernes ekspansion · Bordeaux og Vikingetid ·
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Bretonere og Vikingernes ekspansion · Bretonere og Vikingetid ·
Brian Boru
Brian Boru Brian Boru (Engelsk: Brian Boru, Irsk: Brian Boraime – egl. Brian mac Cennétig – født ca. 941, død 23. april 1014) var en irsk konge, som bekæmpede vikingers forsøg på at erobre Irland i det 11. århundrede.
Brian Boru og Vikingernes ekspansion · Brian Boru og Vikingetid ·
Bymur
En sektion af Aurelianusmuren i Rom. Dele af bymuren i Visby på Gotland Et udsnit af Tallinn bymur En bymur er en befæstning for at beskytte en by eller anden tættere bosættelse imod en mulig angriber.
Bymur og Vikingernes ekspansion · Bymur og Vikingetid ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Vikingernes ekspansion · Canada og Vikingetid ·
Cádiz
Badeanstalten i Cádiz Cádiz er en havneby i Andalusien i kongeriget Spanien og hovedstad i provinsen af samme navn.
Cádiz og Vikingernes ekspansion · Cádiz og Vikingetid ·
Cork
Cork (Irsk: Corcaigh) er den næststørste by i republikken Irland og øen Irlands trediestørste efter Dublin og Belfast.
Cork og Vikingernes ekspansion · Cork og Vikingetid ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Vikingernes ekspansion · Danelagen og Vikingetid ·
Den lille istid
Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.
Den lille istid og Vikingernes ekspansion · Den lille istid og Vikingetid ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Det Byzantinske Rige og Vikingernes ekspansion · Det Byzantinske Rige og Vikingetid ·
Dorset
Dorsets placering i England Dorsets kyststrækning er bl.a. kendt for mange fund af fossiler, bl.a. ammonitter, hvilket bl.a. har inspireret udformningen af gadebelysningen i kystbyen Lyme Regis. Dorset er et grevskab i det sydvestlige England.
Dorset og Vikingernes ekspansion · Dorset og Vikingetid ·
Dublin
Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922.
Dublin og Vikingernes ekspansion · Dublin og Vikingetid ·
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion · Edgar Ætheling og Vikingetid ·
Else Roesdahl
Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker.
Else Roesdahl og Vikingernes ekspansion · Else Roesdahl og Vikingetid ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Engelsk (sprog) og Vikingernes ekspansion · Engelsk (sprog) og Vikingetid ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Vikingernes ekspansion · England og Vikingetid ·
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Erik Blodøkse og Vikingernes ekspansion · Erik Blodøkse og Vikingetid ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Vikingernes ekspansion · Europa og Vikingetid ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Vikingernes ekspansion · Færøerne og Vikingetid ·
Fiesole
Fiesole Fiesole er en by i Toscana i Italien, med omkring indbyggere.
Fiesole og Vikingernes ekspansion · Fiesole og Vikingetid ·
Firenze
Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.
Firenze og Vikingernes ekspansion · Firenze og Vikingetid ·
Fjord
Mariager Fjord Den fraktale kystlinie i det østlige Grønland med dens mange fjorde. Nederst ses Scoresby Sund, verdens længste fjord. En fjord er et havområde med land på tre sider.
Fjord og Vikingernes ekspansion · Fjord og Vikingetid ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Vikingernes ekspansion · Frankere og Vikingetid ·
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Gardarige og Vikingernes ekspansion · Gardarige og Vikingetid ·
Gascogne
Kort over den historiske provins Gascogne Gascognes flag Gascogne er en historisk provins i det sydvestlige Frankrig som omfatter departementerne Landes, Gers og Hautes-Pyrénées samt dele af Pyrénées-Atlantiques, Lot-et-Garonne, Tarn-et-Garonne, Haute-Garonne, Gironde og Ariège.
Gascogne og Vikingernes ekspansion · Gascogne og Vikingetid ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Grønland og Vikingernes ekspansion · Grønland og Vikingetid ·
Gudrum
Ved Gudrums dåb i 878 var kong Alfred af Wessex hans gudfar. Gudrum eller Guthrum (også stavet Godrum og Guthorm) også kendt som Gorm den Gamle var en dansk konge i det østlige England med det kristne dåbsnavn Æthelstan.
Gudrum og Vikingernes ekspansion · Gudrum og Vikingetid ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Harald Hårderåde og Vikingernes ekspansion · Harald Hårderåde og Vikingetid ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Harold Godvinson og Vikingernes ekspansion · Harold Godvinson og Vikingetid ·
Haverfordwest
Haverfordwest (Hwlffordd) er county town i Pembrokeshire, Wales, og det største byområde i Pembrokeshire med et befolkningstal på 12.042 i 2011, mens community-grænserne gør det til det næststørste byområde med 10.812 indbyggere.
Haverfordwest og Vikingernes ekspansion · Haverfordwest og Vikingetid ·
Hebriderne
Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.
Hebriderne og Vikingernes ekspansion · Hebriderne og Vikingetid ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Vikingernes ekspansion · Hedeby og Vikingetid ·
Hertugdømmet Normandiet
Kort over Normandiet Rollos grav i katedralen i Rouen, Seine-Maritime Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Hertugdømmet Normandiet dets navn og historie.
Hertugdømmet Normandiet og Vikingernes ekspansion · Hertugdømmet Normandiet og Vikingetid ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Vikingernes ekspansion · Hviderusland og Vikingetid ·
Iona
Ionaklostret på Iona. Iona (Skotsk gælisk: Ì Chaluim Chille) er en lille ø i øgruppen Indre Hebrider ud for Ross of Mull på vestkysten af Skotland.
Iona og Vikingernes ekspansion · Iona og Vikingetid ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Irland og Vikingernes ekspansion · Irland og Vikingetid ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Vikingernes ekspansion · Island og Vikingetid ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Isle of Man og Vikingernes ekspansion · Isle of Man og Vikingetid ·
Isle of Skye
Kort over Skye. Isle of Skye eller Skye er den største og nordligste ø i øgruppen Indre Hebrider, der ligger ved Skotlands vestkyst.
Isle of Skye og Vikingernes ekspansion · Isle of Skye og Vikingetid ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Istanbul og Vikingernes ekspansion · Istanbul og Vikingetid ·
Ivar Benløs
Ivar Benløs (engelsk Hyngwar) er en sagnskikkelse, søn af Kraka og Ragnar Lodbrog.
Ivar Benløs og Vikingernes ekspansion · Ivar Benløs og Vikingetid ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Vikingernes ekspansion · Jern og Vikingetid ·
Karl den Enfoldige
Karl 3. (Charles III), Karl den Enfoldige (Charles le Simple) eller Karl den Ærlige (født 17. september 879, død 7. oktober 929) tilhørte det karolingske kongehus.
Karl den Enfoldige og Vikingernes ekspansion · Karl den Enfoldige og Vikingetid ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Karl den Skaldede og Vikingernes ekspansion · Karl den Skaldede og Vikingetid ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Vikingernes ekspansion · Karl den Store og Vikingetid ·
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Kaspiske Hav og Vikingernes ekspansion · Kaspiske Hav og Vikingetid ·
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Kijevriget og Vikingernes ekspansion · Kijevriget og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Vikingernes ekspansion · Knud den Store og Vikingetid ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
Kongeriget East Anglia og Vikingernes ekspansion · Kongeriget East Anglia og Vikingetid ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Konstantinopel og Vikingernes ekspansion · Konstantinopel og Vikingetid ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Vikingernes ekspansion · Kristendom og Vikingetid ·
L'Anse aux Meadows
L'Anse aux Meadows (dansk: Vigen i engene) ligger på den nordligste pynt af øen Newfoundland i Canada.
L'Anse aux Meadows og Vikingernes ekspansion · L'Anse aux Meadows og Vikingetid ·
Løsepenge
''The Ransom'' ('Løsesummen'), maleri af John Everett Millais 1860-62 Løsepenge er det, som kræves i afpresning for at løslade en fange eller en genstand.
Løsepenge og Vikingernes ekspansion · Løsepenge og Vikingetid ·
Leif den Lykkelige
Leif den Lykkelige eller Leif Eriksen (ca. 970 – ca. 1020) var en nordisk opdagelsesrejsende fra Island.
Leif den Lykkelige og Vikingernes ekspansion · Leif den Lykkelige og Vikingetid ·
Liffey
Liffey i det centrale Dublin nær den stærkt trafikerede O'Connell Bridge. Liffey i Dublins aftenbelysning, april 2011. Liffey er en 125 km lang irsk flod, der udspringer ved Sally Gap nær Kippure i Wicklow syd for Dublin, løber gennem byen og udmunder i det Irske Hav.
Liffey og Vikingernes ekspansion · Liffey og Vikingetid ·
Limerick (by)
Limerick (irsk: Luimneach, Lom na nEach.
Limerick (by) og Vikingernes ekspansion · Limerick (by) og Vikingetid ·
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Lindisfarne og Vikingernes ekspansion · Lindisfarne og Vikingetid ·
Lissabon
Lissabon (Lisboa) er Portugals hovedstad og største by med indbyggere inden for det administrative område, der dækker 100,05 km2.
Lissabon og Vikingernes ekspansion · Lissabon og Vikingetid ·
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Loire (flod) og Vikingernes ekspansion · Loire (flod) og Vikingetid ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Mellemøsten og Vikingernes ekspansion · Mellemøsten og Vikingetid ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Middelhavet og Vikingernes ekspansion · Middelhavet og Vikingetid ·
Newfoundland
Newfoundland (fransk: Terre-Neuve; irsk: Talamh an Éisc; latin: Terra Nova) er en canadisk ø på 111.390 km² og er dermed verdens 16.
Newfoundland og Vikingernes ekspansion · Newfoundland og Vikingetid ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Nordafrika og Vikingernes ekspansion · Nordafrika og Vikingetid ·
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Nordamerika og Vikingernes ekspansion · Nordamerika og Vikingetid ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Nordiske sprog og Vikingernes ekspansion · Nordiske sprog og Vikingetid ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Normandiet og Vikingernes ekspansion · Normandiet og Vikingetid ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Normanniske erobring af England og Vikingernes ekspansion · Normanniske erobring af England og Vikingetid ·
Normanniske erobring af Syditalien
Kongeriget Sicilien i 1154, viser resultatet af den normanniske erobring, efter at de oprindelige greve- og hertugdømmer var blevet slået sammen. Den normanniske erobring af Syditalien strakte sig over det meste af det 11.
Normanniske erobring af Syditalien og Vikingernes ekspansion · Normanniske erobring af Syditalien og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norrønt og Vikingernes ekspansion · Norrønt og Vikingetid ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Northumbria og Vikingernes ekspansion · Northumbria og Vikingetid ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Orkneyøerne og Vikingernes ekspansion · Orkneyøerne og Vikingetid ·
Paris
|navn.
Paris og Vikingernes ekspansion · Paris og Vikingetid ·
Pisa
Pisa er en by i Toscana i det centrale Italien, hvor den ligger ud til floden Arno, lige inden den munder ud i Det Liguriske Hav.
Pisa og Vikingernes ekspansion · Pisa og Vikingetid ·
Rollo
Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.
Rollo og Vikingernes ekspansion · Rollo og Vikingetid ·
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
Rouen og Vikingernes ekspansion · Rouen og Vikingetid ·
Rurik af Novgorod
Rurik (også skrevet Riurik, Rjurik Rjurikŭ fra norrønt eller Hrøríkʀ, født omkring 830, død 879) var en væringsk høvding blandt Rus', der i år 862 blev regent af Novgorod.
Rurik af Novgorod og Vikingernes ekspansion · Rurik af Novgorod og Vikingetid ·
Rus (folk)
type.
Rus (folk) og Vikingernes ekspansion · Rus (folk) og Vikingetid ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Rusland og Vikingernes ekspansion · Rusland og Vikingetid ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Saga og Vikingernes ekspansion · Saga og Vikingetid ·
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Seinen og Vikingernes ekspansion · Seinen og Vikingetid ·
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Serkland og Vikingernes ekspansion · Serkland og Vikingetid ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Shetlandsøerne og Vikingernes ekspansion · Shetlandsøerne og Vikingetid ·
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Sicilien og Vikingernes ekspansion · Sicilien og Vikingetid ·
Skandinavisk York
Et kort over ruter taget af Store Hedenske Hær fra 865 til 878. Skandinavisk York (også kaldet Jórvík eller Jorvig) eller dansk York er et navn som historikere bruger om det sydlige Northumbria (nutidens Yorkshire) fra slutningen af 800-tallet til første halvdel af 900-tallet, da området var styret af nordisk krigerkonger.
Skandinavisk York og Vikingernes ekspansion · Skandinavisk York og Vikingetid ·
Slaget ved Clontarf
''Battle of Clontarf'', maleri af Hugh Frazer, 1826, Isaacs Art Center. Slaget ved Clontarf fandt sted den 23.
Slaget ved Clontarf og Vikingernes ekspansion · Slaget ved Clontarf og Vikingetid ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Slaget ved Hastings og Vikingernes ekspansion · Slaget ved Hastings og Vikingetid ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Slaget ved Stamford Bridge og Vikingernes ekspansion · Slaget ved Stamford Bridge og Vikingetid ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Sortehavet og Vikingernes ekspansion · Sortehavet og Vikingetid ·
Store Hedenske Hær
Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.
Store Hedenske Hær og Vikingernes ekspansion · Store Hedenske Hær og Vikingetid ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Svend Tveskæg og Vikingernes ekspansion · Svend Tveskæg og Vikingetid ·
Swansea
Swansea (walisisk: Abertawe) er en kystby og et amt i Wales.
Swansea og Vikingernes ekspansion · Swansea og Vikingetid ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Ukraine og Vikingernes ekspansion · Ukraine og Vikingetid ·
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Vasal og Vikingernes ekspansion · Vasal og Vikingetid ·
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
Væringer og Vikingernes ekspansion · Væringer og Vikingetid ·
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Velikij Novgorod og Vikingernes ekspansion · Velikij Novgorod og Vikingetid ·
Vesterbygden
Kort over nordboernes bosættelser i Vesterbygden. Nuuk ligger vestligt på næsset mellem fjordene. Vesterbygden var en af de to bygder som nordboerne grundlagde på Grønland i vikingetiden.
Vesterbygden og Vikingernes ekspansion · Vesterbygden og Vikingetid ·
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Vesteuropa og Vikingernes ekspansion · Vesteuropa og Vikingetid ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikinger og Vikingernes ekspansion · Vikinger og Vikingetid ·
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Vikingernes ekspansion og Vikingeskib · Vikingeskib og Vikingetid ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Vikingernes ekspansion og Vilhelm Erobreren · Vikingetid og Vilhelm Erobreren ·
Vinland
''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.
Vikingernes ekspansion og Vinland · Vikingetid og Vinland ·
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Vikingernes ekspansion og Volga · Vikingetid og Volga ·
Waterford
Waterford (irsk: Port Láirge, fra gl. norsk Vedrarfjord.
Vikingernes ekspansion og Waterford · Vikingetid og Waterford ·
Wexford
Wexford (Loch Garman, fra gl. norsk Waes Fjord) er en irsk by i County Wexford i provinsen Leinster, i den sydøstlige del af Republikken Irland med indbyggere.
Vikingernes ekspansion og Wexford · Vikingetid og Wexford ·
Wicklow
Wicklow Town Wicklow (Irsk: Cill Mhantáin) er en irsk by i County Wicklow i provinsen Leinster, i den centrale del af Republikken Irland med en befolkning (inkl. opland) på 10.070 indb i 2006 (9.355 i 2002) Den lokale historie har afdækket, at byen Wicklow blev grundlagt af vikinger omkring år 870.
Vikingernes ekspansion og Wicklow · Vikingetid og Wicklow ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Vikingernes ekspansion og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Vikingernes ekspansion og Vikingetid
- Ligheder mellem Vikingernes ekspansion og Vikingetid
Sammenligning mellem Vikingernes ekspansion og Vikingetid
Vikingernes ekspansion har 268 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 114, den Jaccard indekset er 17.65% = 114 / (268 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Vikingernes ekspansion og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: