Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Vikinger og Vilhelm Erobreren
Vikinger og Vilhelm Erobreren har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Aristokrati, Bue (våben), Europas historie, Frankrigs historie, Frille, Harald Harefod, Harald Hårderåde, Hardeknud, Harold Godvinson, Hertugdømmet Normandiet, Hird, Huskarle, Irland, Jerusalem, Knud den Hellige, Knud den Store, Latin, Lejesoldat, London, Normandiet, Normannere, Normanniske erobring af England, Northumbria, Propaganda, Skandinavien, Skjoldmur, Slaget ved Stamford Bridge, Svend Tveskæg, Wales, ..., York. Expand indeks (1 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Vikinger · Angelsaksisk (sprog) og Vilhelm Erobreren ·
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Vikinger · Aristokrati og Vilhelm Erobreren ·
Bue (våben)
Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.
Bue (våben) og Vikinger · Bue (våben) og Vilhelm Erobreren ·
Europas historie
Europa, 814. Europas historie beskriver historien om menneskets beboelse af Europa fra forhistorisk tid til nu.
Europas historie og Vikinger · Europas historie og Vilhelm Erobreren ·
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Frankrigs historie og Vikinger · Frankrigs historie og Vilhelm Erobreren ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Frille og Vikinger · Frille og Vilhelm Erobreren ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Harald Harefod og Vikinger · Harald Harefod og Vilhelm Erobreren ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Harald Hårderåde og Vikinger · Harald Hårderåde og Vilhelm Erobreren ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Hardeknud og Vikinger · Hardeknud og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Harold Godvinson og Vikinger · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Hertugdømmet Normandiet
Kort over Normandiet Rollos grav i katedralen i Rouen, Seine-Maritime Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Hertugdømmet Normandiet dets navn og historie.
Hertugdømmet Normandiet og Vikinger · Hertugdømmet Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hird og Vikinger · Hird og Vilhelm Erobreren ·
Huskarle
Huskarle (Engelsk: Huscarls, Housecarls) er en hird, et infanteri, der stammer fra Danmark og Angel/Sachsen (nutidens Slesvig/Holsten).
Huskarle og Vikinger · Huskarle og Vilhelm Erobreren ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Irland og Vikinger · Irland og Vilhelm Erobreren ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Jerusalem og Vikinger · Jerusalem og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Knud den Hellige og Vikinger · Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Vikinger · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Vikinger · Latin og Vilhelm Erobreren ·
Lejesoldat
britiske hær. En lejesoldat er en betegnelse for en soldat der gør fremmed tjeneste mod betaling.
Lejesoldat og Vikinger · Lejesoldat og Vilhelm Erobreren ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
London og Vikinger · London og Vilhelm Erobreren ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Normandiet og Vikinger · Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Normannere og Vikinger · Normannere og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Normanniske erobring af England og Vikinger · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Northumbria og Vikinger · Northumbria og Vilhelm Erobreren ·
Propaganda
Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.
Propaganda og Vikinger · Propaganda og Vilhelm Erobreren ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Skandinavien og Vikinger · Skandinavien og Vilhelm Erobreren ·
Skjoldmur
En skjoldmur eller skjoldborg er en kampformation og militærtaktik, der var almindelig i mange kulturer inden tidlig moderne krigsførelse, hvor skydevåben blev almindelige.
Skjoldmur og Vikinger · Skjoldmur og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Slaget ved Stamford Bridge og Vikinger · Slaget ved Stamford Bridge og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Svend Tveskæg og Vikinger · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Vikinger og Wales · Vilhelm Erobreren og Wales ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Vikinger og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Vikinger og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Vikinger og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Vikinger og Vilhelm Erobreren
Vikinger har 645 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 3.72% = 31 / (645 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Vikinger og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
