Ligheder mellem Ædelgas og Kovalent radius
Ædelgas og Kovalent radius har 41 ting til fælles (i Unionpedia): Argon, Atomnummer, Atomradius, Ædelgas, Beryllium, Bly, Bor (grundstof), Brint, Brom, Calcium, Californium, Carbon, Flerovium, Fluor, Grundstof, Guld, Halogener, Helium, Ilt, Jod, Klor, Kobber, Kovalent binding, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Linus Pauling, Natrium, Neon, Oganesson, ..., Plutonium, Polonium, Radium, Radon, Sølv, Silicium, Svovl, Thorium, Titan (grundstof), Uran, Xenon. Expand indeks (11 mere) »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ædelgas og Argon · Argon og Kovalent radius ·
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ædelgas og Atomnummer · Atomnummer og Kovalent radius ·
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ædelgas og Atomradius · Atomradius og Kovalent radius ·
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ædelgas og Ædelgas · Ædelgas og Kovalent radius ·
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ædelgas og Beryllium · Beryllium og Kovalent radius ·
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ædelgas og Bly · Bly og Kovalent radius ·
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ædelgas og Bor (grundstof) · Bor (grundstof) og Kovalent radius ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ædelgas og Brint · Brint og Kovalent radius ·
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Ædelgas og Brom · Brom og Kovalent radius ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ædelgas og Calcium · Calcium og Kovalent radius ·
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ædelgas og Californium · Californium og Kovalent radius ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ædelgas og Carbon · Carbon og Kovalent radius ·
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ædelgas og Flerovium · Flerovium og Kovalent radius ·
Fluor
Fluor er det 9.
Ædelgas og Fluor · Fluor og Kovalent radius ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ædelgas og Grundstof · Grundstof og Kovalent radius ·
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ædelgas og Guld · Guld og Kovalent radius ·
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Ædelgas og Halogener · Halogener og Kovalent radius ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ædelgas og Helium · Helium og Kovalent radius ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ædelgas og Ilt · Ilt og Kovalent radius ·
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ædelgas og Jod · Jod og Kovalent radius ·
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ædelgas og Klor · Klor og Kovalent radius ·
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ædelgas og Kobber · Kobber og Kovalent radius ·
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ædelgas og Kovalent binding · Kovalent binding og Kovalent radius ·
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ædelgas og Krypton · Kovalent radius og Krypton ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ædelgas og Kvælstof · Kovalent radius og Kvælstof ·
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ædelgas og Kviksølv · Kovalent radius og Kviksølv ·
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Ædelgas og Linus Pauling · Kovalent radius og Linus Pauling ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ædelgas og Natrium · Kovalent radius og Natrium ·
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ædelgas og Neon · Kovalent radius og Neon ·
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Ædelgas og Oganesson · Kovalent radius og Oganesson ·
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ædelgas og Plutonium · Kovalent radius og Plutonium ·
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ædelgas og Polonium · Kovalent radius og Polonium ·
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ædelgas og Radium · Kovalent radius og Radium ·
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ædelgas og Radon · Kovalent radius og Radon ·
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ædelgas og Sølv · Kovalent radius og Sølv ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ædelgas og Silicium · Kovalent radius og Silicium ·
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ædelgas og Svovl · Kovalent radius og Svovl ·
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ædelgas og Thorium · Kovalent radius og Thorium ·
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ædelgas og Titan (grundstof) · Kovalent radius og Titan (grundstof) ·
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ædelgas og Uran · Kovalent radius og Uran ·
Xenon
Xenon er det 54.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ædelgas og Kovalent radius
- Hvad de har til fælles Ædelgas og Kovalent radius
- Ligheder mellem Ædelgas og Kovalent radius
Sammenligning mellem Ædelgas og Kovalent radius
Ædelgas har 206 relationer, mens Kovalent radius har 130. Da de har til fælles 41, den Jaccard indekset er 12.20% = 41 / (206 + 130).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ædelgas og Kovalent radius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: