Ælfgifu af Shaftesbury og Englands dronninger og prinsgemaler

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ælfgifu af Shaftesbury og Englands dronninger og prinsgemaler

Ælfgifu af Shaftesbury vs. Englands dronninger og prinsgemaler

Sankt Ælfgifu af Shaftesbury, også kendt som Skt. Katarina af Valois De engelske dronninger og prinsgemaler var ægtefæller til de regerende monarker i Kongeriget England, der ikke selv regerede England: ægtefæller til nogle engelske monarker, der selv var engelske monarker, er ikke opført, det omfatter Maria 1. og Filip, der regerede sammen i 1500-tallet og Vilhelm 3. og Maria 2., der regerede sammen i 1600-tallet.

Æthelflæd af Damerham

Æthelflæd, kendt som Æthelflæd af Damerham for at skelne hende fra andre kvinder med samme navn, var kong Edmund 1. af Englands anden hustru og dronning dronning 944-946.

Ælfgifu af Shaftesbury og Æthelflæd af Damerham · Æthelflæd af Damerham og Englands dronninger og prinsgemaler · Se mere »

Edgar af England

Edgar eller Eadgar 1.

Ælfgifu af Shaftesbury og Edgar af England · Edgar af England og Englands dronninger og prinsgemaler · Se mere »

Edmund 1. af England

Edmund I (angelsaksisk Éadmund Æðeling) (født 921, død 26. maj 946 var konge af England fra 27. oktober 939 til sin død. Han var søn af Edward den Ældre, og halvbror til Athelstan. Edmund kæmpede sammen med Athelstan i slaget ved Brunanburh i 936, hvor de sejrede over en kombineret keltisk og nordisk styrke. Ved Athelstans død 27. oktober 939 blev Edmund konge. Han blev kronet i Kingston upon Thames. Straks efter at han var kronet mødte han flere militære udfordringer. Kong Olav III Guthfridsson af Dublin erobrede Northumbria og invaderede Midlands. Da Olav døde i 942 tog Edmund Midlands tilbage. Året efter blev han gudfar til kong Olav Kvåran af York. I 944 lykkedes det ham at generobre Northumbria. Samme år blev Olav af York fordrevet, og gik i eksil i Dublin, hvor han blev konge og fortsatte med at være allieret med sin gudfar. I 945 tog Edmund Strathclyde, men gav rettigheterne til området til Malcolm 1. af Skotland. Til gengæld underskrev Malcolm en aftale om gensidig militær assistance. Dermed var grænsen mod Skotland sikret, og de to nationer oplevede en periode med fredelig sameksistens. Under Edmund begyndte en genopblomstring af klostervæsenet i England. Edmund blev myrdet i 946 af Leofa, en tyv som var sendt i eksil. Kongen havde været til et selskab i Pucklechurch, da han så Leofa i folkemængden. Da den lovløse nægtede at forlade stedet angreb kongen og hans rådgivere ham. Både Edmund og Leofa blev dræbt. Edmund blev efterfulgt af sin bror Edred af England. Hans sønner herskede senere, Edwy (eller Eadwig) fra 955 til 957 (og over kun Wessex og Kent til 959, og Edgar fra 957 (kun over Mercia og Northumbria til brorens død i 959 til 975.

Ælfgifu af Shaftesbury og Edmund 1. af England · Edmund 1. af England og Englands dronninger og prinsgemaler · Se mere »

Edwy af England

Edwy eller Eadwig All-Fair ("Den retfærdige") (ca. 9411. oktober 959) var konge af England fra 955 og til sin død fire år senere.

Ælfgifu af Shaftesbury og Edwy af England · Edwy af England og Englands dronninger og prinsgemaler · Se mere »

Ethelred 2. den Rådvilde

Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.

Ælfgifu af Shaftesbury og Ethelred 2. den Rådvilde · Englands dronninger og prinsgemaler og Ethelred 2. den Rådvilde · Se mere »

Kongeriget England

Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.

Ælfgifu af Shaftesbury og Kongeriget England · Englands dronninger og prinsgemaler og Kongeriget England · Se mere »