Økonomisk ulighed og Markedsmagt

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Økonomisk ulighed og Markedsmagt

Økonomisk ulighed vs. Markedsmagt

Forskelle i national indkomstlighed verden over som målt ved den nationale Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), og 1 svarer til fuldstændig ulighed (én person tjener al indkomsten i økonomien, og alle andre har ingen indkomst). Kilde til figuren: World CIA Report 2009. Ved økonomisk ulighed (også omtalt som indkomstulighed eller formue- og indkomstforskelle) forstås forskellene i fordelingen mellem individer eller grupper af deres økonomiske aktiver, indkomst eller formue. Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.

Efficiens

I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.

Økonomisk ulighed og Efficiens · Efficiens og Markedsmagt · Se mere »

Fuldkommen konkurrence

Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.

Økonomisk ulighed og Fuldkommen konkurrence · Fuldkommen konkurrence og Markedsmagt · Se mere »

Gode (økonomi)

Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.

Økonomisk ulighed og Gode (økonomi) · Gode (økonomi) og Markedsmagt · Se mere »

Marked

Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.

Økonomisk ulighed og Marked · Marked og Markedsmagt · Se mere »

Rent-seeking

Inden for økonomisk teori betegner rent-seeking forsøg på at skaffe en gevinst (på engelsk kaldt economic rent) på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier.

Økonomisk ulighed og Rent-seeking · Markedsmagt og Rent-seeking · Se mere »

Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.

Økonomisk ulighed og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Markedsmagt og Sveriges Riksbanks pris i økonomi · Se mere »

Tjeneste

En tjeneste, også kaldet tjenesteydelse, service eller serviceydelse, er et udtryk, som anvendes indenfor økonomi om alle ydelser, der kan omsættes på et marked, men ikke har karakter af varer.

Økonomisk ulighed og Tjeneste · Markedsmagt og Tjeneste · Se mere »

Udbud og efterspørgsel

I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence.

Økonomisk ulighed og Udbud og efterspørgsel · Markedsmagt og Udbud og efterspørgsel · Se mere »

Ufuldkommen konkurrence

Indenfor økonomi er ufuldkommen konkurrence betegnelsen for markedsstrukturer, der ikke lever op til de betingelser, der gælder for fuldkommen konkurrence.

Økonomisk ulighed og Ufuldkommen konkurrence · Markedsmagt og Ufuldkommen konkurrence · Se mere »

Vare

Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.

Økonomisk ulighed og Vare · Markedsmagt og Vare · Se mere »