Ligheder mellem Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen
Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Aleksandr Vasilevskij, Arktis, Bolsjevik, Boris Sjaposjnikov, Carl Gustaf Mannerheim, Den Røde Hær, Estland, Felttoget i Polen i 1939, Finland, Fortsættelseskrigen, Frankrig, Japan, Josef Stalin, Kirill Meretskov, Kliment Vorosjilov, Molotov-Ribbentrop-pagten, Oktoberrevolutionen, Operation Barbarossa, Sankt Petersborg, Semjon Timosjenko, Sovjetunionen, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA, 1930'erne, 2. maj, 2. verdenskrig, 23. august, ..., 25. januar, 6. december, 7. januar. Expand indeks (3 mere) »
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Østfronten under 2. verdenskrig og Adolf Hitler · Adolf Hitler og Vinterkrigen ·
Aleksandr Vasilevskij
Aleksandr Mikhajlovitj Vasiljevskij (Алекса́ндр Миха́йлович Василе́вский; født 30. september 1895 i Vitjuga, død 5. december 1977 i Moskva) var en russisk (sovjetisk) general (marskal fra 1943).
Østfronten under 2. verdenskrig og Aleksandr Vasilevskij · Aleksandr Vasilevskij og Vinterkrigen ·
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Østfronten under 2. verdenskrig og Arktis · Arktis og Vinterkrigen ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Østfronten under 2. verdenskrig og Bolsjevik · Bolsjevik og Vinterkrigen ·
Boris Sjaposjnikov
Boris Mikhajlovitj Sjaposjnikov (ru: Бори́с Миха́йлович Ша́пошников) (2. oktober 1882 – 26. marts 1945) var en sovjetisk officer, som blev født i Slatoust nær Tjeljabinsk i Ural. Han gik ind i den russiske hær i 1901 og fik eksamen fra generalstabsakademiet i 1910. Under 1. Verdenskrig blev han forfremmet til oberst i de Kaukasiske grenaderers division. I 1917 støttede han den russiske revolution, hvilket var usædvanligt for en mand med hans rang, og i 1918 sluttede han sig til den Røde Hær. Sjaposjnikov var en af de få ledere i den Røde Hær, som havde en egentlig militær uddannelse, og i 1921 kom han til hærens generalstab, hvor han gjorde tjeneste indtil 1925, hvor han blev udpeget til kommandør over militærregionen Leningrad. Fra 1928 til 1932 havde han kommandoen over militærregionen Moskva og derefter militærrregionen Privolsjsk. I 1932 blev han udnævnt til leder af den Røde Hærs Frunse militærakademi, og i 1935 vendte han tilbage som kommandant for militærregionen i Leningrad. I 1937 blev han udnævnt til chef for generalstaben efter Mikhail Tukhatjevskij, der blev offer for Stalin's store udrensning i den Røde Hær. I 1940 blev han udnævnt til marskal af Sovjetunionen. Trods sin baggrund som officer i zarens hær, vandt Sjaposjnikov Stalins respekt og tillid. Ironisk nok kan hans status som professionel soldat (han gik ikke ind i kommunistpartiet før i 1930) have hjulpet ham til at undgå Stalins mistro. Prisen han betalte for at overleve under udrensningerne var medvirken ved Tukhatjevskijs og mange andre kollegers fald. Stalins beundring var mest tydelig ved, at han altid havde et eksemplar af Sjaposjnikovs vigtigste værk Mosg Armii (Мозг армии, "Hærens hjerne") (1929), på sit skrivebord. Heldigvis for Sovjetunionen var Sjaposjnikov en dygtig militær begavelse og en dygtig administrator. Han kombinerede disse talenter med sin stilling som Stalins fortrolige til at genopbygge den Røde Hærs ledelse efter udrensningerne. Mosg Armii var i årtier pligtlæsning for enhver sovjetisk officer. I 1939 tiltrådte Stalin hans plan for en hurtig opbygning af den Røde Hærs styrke. Selv om planen ikke var fuldt implementeret inden den tyske invasion i juni 1941, var man nået så langt, at Sovjetunionen kunne reddes fra en fuldstændig katastrofe. Sjaposjnikov tog sin afsked som chef for generalstaben i august 1940. Officielt skete det på grund af dårligt helbred, men rent faktisk skyldtes det Stalins utilfredshed med resultaterne i Vinterkrigen. Efter det tyske angreb blev han genindsat som chef for generalstaben – indtil november 1942 – og blev også viceforsvarsminister, en post han beholdt, indtil hans karriere blev afbrudt af dårligt helbred i 1943. Han havde stillingen som kommandant over Vorosjilov Militærakademiet indtil sin død i 1945. Kategori:Militærfolk fra Sovjetunionen.
Østfronten under 2. verdenskrig og Boris Sjaposjnikov · Boris Sjaposjnikov og Vinterkrigen ·
Carl Gustaf Mannerheim
Baron Carl Gustaf Emil Mannerheim (født 4. juni 1867 i Askainen, Finland, død 27. januar 1951 i Lausanne, Schweiz) regnes for Finlands største officer og statsmand.
Østfronten under 2. verdenskrig og Carl Gustaf Mannerheim · Carl Gustaf Mannerheim og Vinterkrigen ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Østfronten under 2. verdenskrig og Den Røde Hær · Den Røde Hær og Vinterkrigen ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Estland · Estland og Vinterkrigen ·
Felttoget i Polen i 1939
Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.
Østfronten under 2. verdenskrig og Felttoget i Polen i 1939 · Felttoget i Polen i 1939 og Vinterkrigen ·
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Finland · Finland og Vinterkrigen ·
Fortsættelseskrigen
Fortsættelseskrigen (finsk: jatkosota, svensk: fortsättningskriget, russisk: Советско-финская война (1941-44)) (25. juni 1941 – 19. september 1944) var den anden af de to krige, som blev udkæmpet mellem Finland og Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Østfronten under 2. verdenskrig og Fortsættelseskrigen · Fortsættelseskrigen og Vinterkrigen ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Frankrig · Frankrig og Vinterkrigen ·
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Østfronten under 2. verdenskrig og Japan · Japan og Vinterkrigen ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Østfronten under 2. verdenskrig og Josef Stalin · Josef Stalin og Vinterkrigen ·
Kirill Meretskov
Kirill Afanasevitj Meretskov (Кири́лл Афана́сьевич Мерецко́в,; 7. juni 1897 — 30. december 1968) var en sovjetisk general.
Østfronten under 2. verdenskrig og Kirill Meretskov · Kirill Meretskov og Vinterkrigen ·
Kliment Vorosjilov
Kliment Jefremovitj Vorosjilov (Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов,, populært kendt som Klim Vorosjilov, født 4. februar 1881 i Verkhneje i Jekaterinoslav guvernement (nær Lisitjansk i det nuværende Lugansk oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 2. december 1969 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk officer og politiker.
Østfronten under 2. verdenskrig og Kliment Vorosjilov · Kliment Vorosjilov og Vinterkrigen ·
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen.
Østfronten under 2. verdenskrig og Molotov-Ribbentrop-pagten · Molotov-Ribbentrop-pagten og Vinterkrigen ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Østfronten under 2. verdenskrig og Oktoberrevolutionen · Oktoberrevolutionen og Vinterkrigen ·
Operation Barbarossa
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Østfronten under 2. verdenskrig og Operation Barbarossa · Operation Barbarossa og Vinterkrigen ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Østfronten under 2. verdenskrig og Sankt Petersborg · Sankt Petersborg og Vinterkrigen ·
Semjon Timosjenko
Semjon Konstantinovitj Timosjenko (ru: Семё́н Константи́нович Тимоше́нко, Semjon Konstantinovitj Timosjenko; (født 18. februar 1895, død 31. marts 1970) var en officer i Den Røde Hær og havde rang af marskal under 2. verdenskrig.
Østfronten under 2. verdenskrig og Semjon Timosjenko · Semjon Timosjenko og Vinterkrigen ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Østfronten under 2. verdenskrig og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Vinterkrigen ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Storbritannien · Storbritannien og Vinterkrigen ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Sverige · Sverige og Vinterkrigen ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Østfronten under 2. verdenskrig og Tyskland · Tyskland og Vinterkrigen ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Østfronten under 2. verdenskrig og USA · USA og Vinterkrigen ·
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
Østfronten under 2. verdenskrig og 1930'erne · 1930'erne og Vinterkrigen ·
2. maj
2.
Østfronten under 2. verdenskrig og 2. maj · 2. maj og Vinterkrigen ·
2. verdenskrig
2.
Østfronten under 2. verdenskrig og 2. verdenskrig · 2. verdenskrig og Vinterkrigen ·
23. august
23.
Østfronten under 2. verdenskrig og 23. august · 23. august og Vinterkrigen ·
25. januar
25.
Østfronten under 2. verdenskrig og 25. januar · 25. januar og Vinterkrigen ·
6. december
6.
Østfronten under 2. verdenskrig og 6. december · 6. december og Vinterkrigen ·
7. januar
7.
Østfronten under 2. verdenskrig og 7. januar · 7. januar og Vinterkrigen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen
- Hvad de har til fælles Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen
- Ligheder mellem Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen
Sammenligning mellem Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen
Østfronten under 2. verdenskrig har 374 relationer, mens Vinterkrigen har 172. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 6.04% = 33 / (374 + 172).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Østfronten under 2. verdenskrig og Vinterkrigen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: