Indholdsfortegnelse
21 relationer: Benedikts Regel, Cîteaux, Cistercienserordenen, Danske middelalderklostre, Erik Ejegod, Forsoningslæren (kristendom), Grevskabet Edessa, Hildegard af Bingen, Kloster (kristendom), Lavaur (Tarn), Ludvig 1., Magnus Barfod, Munk, Musik fra middelalderen, Norgesvældet, Pave Urban 2., Republikken Venedigs økonomiske historie, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Sigurd Jorsalfar, Væringer, 1090'erne.
Benedikts Regel
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.
Cîteaux
Abbedi Citeaux Cîteaux (latin Cistércium), er en landsby i det østlige Frankrig, depatement Côte-d'Or, Arrond.
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se 1098 og Cistercienserordenen
Danske middelalderklostre
Børglum Kloster i Vendsyssel De Danske middelalderklostre har deres oprindelse i en klosterbevægelse der opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios, som skrev en regel for livet i klosteret.
Se 1098 og Danske middelalderklostre
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Forsoningslæren (kristendom)
Baggrunden for den kristne forsoningslære er dels tanken om, at alle mennesker er syndere, dels tanken om, at Gud er syndfri.
Se 1098 og Forsoningslæren (kristendom)
Grevskabet Edessa
Grevskabet Edessa (Comitatus Edessanus) var en korsfarerstat i Mellemøsten i 1100-tallet, der eksisterede fra 1098 til 1144.
Hildegard af Bingen
300px Sankt Hildegard af Bingen, O.S.B. (Hildegard von Bingen; Hildegardis Bingensis; født 1098 i Bermersheim, død 17. september 1179 i Rupertsberg) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist.
Se 1098 og Hildegard af Bingen
Kloster (kristendom)
Vor Frue Kloster i Helsingør Et kristent kloster er et sted, hvor kristne bor, der har valgt at gå i en særlig tjeneste over for kirken.
Se 1098 og Kloster (kristendom)
Lavaur (Tarn)
Lavaur (La Vaur) er en commune i Tarn ''départementet'' i det sydlige Frankrig.
Ludvig 1.
Ludvig 1., Ludwig 1., Louis 1. eller Luis 1., kan henvise til flere regenter med dette navn.
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se 1098 og Munk
Musik fra middelalderen
Billede fra middelalderligt håndskrift. Musik fra middelalderen er musik fra tiden mellem ca.
Se 1098 og Musik fra middelalderen
Norgesvældet
Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen.
Pave Urban 2.
Pave Urban 2. (omkr. 1035 – 29. juli 1099) var pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes), før han blev pave.
Republikken Venedigs økonomiske historie
Giambattista Tiepolo 1748–50, olie på lærred, 135 × 275 cm, Dogepaladset Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel.
Se 1098 og Republikken Venedigs økonomiske historie
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se 1098 og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Væringer
Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.
1090'erne
Århundreder: 10. århundrede – 11. århundrede – 12. århundrede Årtier: 1040'erne 1050'erne 1060'erne 1070'erne 1080'erne – 1090'erne – 1100'erne 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne År: 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 1098 1099 ----.