Hurtigere adgang end browser!
27 relationer: Alfons 1. af Aragonien, Almoravider, Aragonien, Balduin 1., Balduin 1. af Jerusalem, Balduin 2. af Jerusalem, Biskopper ved Skálholt, Bulle, Den Tyske Orden, Det Byzantinske Rige, Fulcher af Chartres, Islands historie, Korstog, Kristni saga, Manuel 1. Komnenos, Margrethe af Skotland (helgen), Matilde af Skotland, Piazza dei Miracoli, Reconquista, Sigurd Jorsalfar, Skálholt, Spaniens historie, Tempelridderne, Ulvhild, 1096, 1099, 1110'erne.
Alfons 1. af Aragonien
Statue af Alfons 1. i Zaragoza. Alfons 1. (Alifonso I; Alfonso I), kaldet Alfonso 1.
Ny!!: 1118 og Alfons 1. af Aragonien · Se mere »
Almoravider
Almoravidernes rige. Almoraviderne (spansk: almorávides, af arabisk: al-murabitin) var en arabisk sekt og et berbisk dynasti fra det nordvestlige Afrika og al-Andalus i Spanien.
Ny!!: 1118 og Almoravider · Se mere »
Aragonien
Aragonien eller Aragon (spansk Aragón) er en provins i det nordlige Spanien, men var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragón), som i middelalderen bestod af de aragonske provinser: Aragonien, Catalonien og Valencia og de Baleariske Øer i alt 106.800 km².
Ny!!: 1118 og Aragonien · Se mere »
Balduin 1.
Balduin 1. (også Baldwin 1., Baudouin 1. og Boudewijn 1.) kan henvise til flere regenter med dette navn.
Ny!!: 1118 og Balduin 1. · Se mere »
Balduin 1. af Jerusalem
Balduin 1., også kendt som Balduin af Boulogne (1060'erne – 2. april 1118), var den første greve af Edessa fra 1098 til 1100, og den første konge af Jerusalem fra 1100 til sin død.
Ny!!: 1118 og Balduin 1. af Jerusalem · Se mere »
Balduin 2. af Jerusalem
Balduin 2., også kendt som Balduin af Bourcq eller Bourg (død den 21. august 1131), var greve af Edessa fra 1100 til 1118 og konge af Jerusalem fra 1118 indtil sin død.
Ny!!: 1118 og Balduin 2. af Jerusalem · Se mere »
Biskopper ved Skálholt
Nedenstående er en liste over biskopper ved Skálholt, som var Islands første bispesæde, oprettet i 1056, og i virke frem til reformationen i 1550, hvor det blev omdannet til et luthersk sæde, som varede frem til 1796 da det blev flyttet til Reykjavík.
Ny!!: 1118 og Biskopper ved Skálholt · Se mere »
Bulle
Urban 8., og forsynet med et blysegl. Bulle er oprindelig betegnelsen for det blysegl, det er fastgjort til dokumenter, men ordet bruges også om den kapsel, der beskytter sådan et segl, og endelig bruges det om hele dokumentet, som bærer seglet.
Ny!!: 1118 og Bulle · Se mere »
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Ny!!: 1118 og Den Tyske Orden · Se mere »
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Ny!!: 1118 og Det Byzantinske Rige · Se mere »
Fulcher af Chartres
Fulcher af Chartres (ca. 1059 i eller ved Chartres i Frankrig, død c. 1127 i Jerusalem) er historiker, især kendt for sin beretning om det 1. korstog.
Ny!!: 1118 og Fulcher af Chartres · Se mere »
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Ny!!: 1118 og Islands historie · Se mere »
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Ny!!: 1118 og Korstog · Se mere »
Kristni saga
Titelbladet på ''Kristni saga''. Kristni saga eller Kristendomssaga er en middelalderlig saga om, hvordan kristendommen blev indført på Island.
Ny!!: 1118 og Kristni saga · Se mere »
Manuel 1. Komnenos
Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet. Han var ivrig efter at genskabe det byzantinske rige som en supermagt i middelhavsområdet, og han førte en energisk og ambitiøs udenrigspolitik. Undervejs indgik han alliancer med paven og det genopstandne Vesteuropa, invaderede Italien, håndterede med held at det 2. korstog passerede gennem hans rige og etablerede et byzantinsk protektorat over Korsridderstaterne i Det hellige land. I lyset af muslimske fremstød i det hellige land, gjorde han fælles sag med kongeriget Jerusalem og deltog i en fælles invasion af Fatimide-kalifatet i Ægypten. Manuel omskabte det politiske kort over Balkan og det østlige Middelhavsområde, og satte kongeringerne Ungarn og Outremer under byzantinsk overherredømme, og kæmpede aggressivt mod sine naboer i såvel vest som øst. I slutningen af hans regeringstid blev Manuels sejre i øst bragt i fare af et alvorligt nederlag i Slaget ved Myriokephalon, som i høj grad skyldtes hans overmod ved at angribe en velforsvaret Seljukisk stilling. Han blev af grækerne kaldt ho Megas (ὁ Μέγας, der kan oversættes med "den store") og Manuel er kendt for at have inspireret til intens loyalitet blandt de som tjente ham. Han fremtræder også som en helt i en historie, som blev skrevet af hans sekretær, John Kinnamos, hvor han tilskrives alle dyder. Manuel, som var påvirket af hans forbindelse til de vestlige korsriddere, havde ry for at være "den mest velsignede kejser af Konstantinopel" også i dele af den latinske verden.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3 Moderne historikere har imidlertid været knap så begejstrede for ham. Nogle af dem hævder, at den store magt han besad ikke skyldtes hans egne handlinger, men skyldtes det dynasti han repræsenterede. De hævder også at, da det byzantinske kejserdømmes magt blev dramatisk indskrænket efter hans død, at det kun er naturligt at se efter årsagerne til denne nedgang i hans regeringstid.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3–4.
Ny!!: 1118 og Manuel 1. Komnenos · Se mere »
Margrethe af Skotland (helgen)
Margrethe af Skotland (født ca. 1045, død 16. november 1093 i Edinburgh) var dronning af Skotland fra ca.
Ny!!: 1118 og Margrethe af Skotland (helgen) · Se mere »
Matilde af Skotland
Matilde af Skotland (døbt Edith, 1080 - 1. maj 1118) på engelsk også kendt som Good Queen Maud eller Matilda of Blessed Memory var dronning af England og hertuginde af Normandiet som den første hustru til kong Henrik 1. Hun fungerede som Englands regent ved flere lejligheder under Henriks fravær: I 1104, 1107, 1108 og 1111. Som datter af kong Malcolm 3. af Skotland og Margrete af Wessex blev Matilde sendt til Romsey Abbey i det sydlige England for at blive uddannet under klostrets abbedisse, hendes moster Cristina. Ifølge overleveringerne fra Wilton Abbeys fra 1140'erne beordrede hendes tante hende til at blive nonne for at beskytte hende mod Vilhelm 2. af Englands lyster, hvilket gjorde hendes far vred på grund af hendes muligheder for ægteskab. I 1093 blev Matilde forlovet med en engelsk adelsmand, til hendes far og hendes bror Edvard blev dræbt i et mindre togt. En rodet arvekonflikt i Skotland fulgte mellem hendes onkel Donald 3., hendes halvbror Duncan 2. og hendes bror Edgar til 1097, da Edgar overtog tronen. Henrik 1. besteg den engelske trone i 1100 og foreslog straks ægteskab med Matilde på grund af hendes nedstamning fra den angelsaksiske slægt Wessex. Desuden tilbød hendes bror et bedre forhold mellem de to lande. Der var imidlertid vanskeligheder med ægteskabet. Et særligt kirkeråd blev indkaldt for at være overbevist om, at Matilde ikke havde aflagt nonneløftet. Som dronning af England påbegyndte Matilde flere byggeprojekter inden for transport og sundhed, tog en rolle i regeringen som mægler over for kirken og holdt et litterært hof. Hun fungerede som regent, mens hendes mand var borte, og mange chartre underskrevet af hende er bevaret. Matilde og Henrik fik to børn: Kejserinde Matilde og Vilhelm Adelin. Dronning Matilde blev begravet i Westminster Abbey og blev kærligt husket af sine undersåtter. Der var et forsøg på at få hende helgenkåret, det blev dog ikke genemført.
Ny!!: 1118 og Matilde af Skotland · Se mere »
Piazza dei Miracoli
Piazza dei Miracoli i Pisa Domkirken og det skæve tårn Dåbskapellet Piazza dei Miracoli (også omtalt som Piazza del Duomo) er Pisas vigtigste kulturelle, religiøse og turistmæssige centrum.
Ny!!: 1118 og Piazza dei Miracoli · Se mere »
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Ny!!: 1118 og Reconquista · Se mere »
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Ny!!: 1118 og Sigurd Jorsalfar · Se mere »
Skálholt
Mindesten ved Skálholt Skálholt Vinland kort. Skálholt er en gård i Suðurland på det sydlige Island.
Ny!!: 1118 og Skálholt · Se mere »
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Ny!!: 1118 og Spaniens historie · Se mere »
Tempelridderne
Tempelriddernes segl.De to riddere på én hest er blevet udlagt enten som et symbol på fattigdomsidealet, eller som riddernes dobbeltrolle som munke/krigere. Tempelridderordenen var en orden af korsriddere grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem.
Ny!!: 1118 og Tempelridderne · Se mere »
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Ny!!: 1118 og Ulvhild · Se mere »
1096
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1096 (tal).
Ny!!: 1118 og 1096 · Se mere »
1099
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1099 (tal).
Ny!!: 1118 og 1099 · Se mere »
1110'erne
Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1060'erne 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'erne – 1110'erne – 1120'erne 1130'erne 1140'erne 1150'erne 1160'erne År: 1110 1111 1112 1113 1114 1115 1116 1117 1118 1119 ----.
Ny!!: 1118 og 1110'erne · Se mere »
