Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

1309

Indeks 1309

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Als Kirke, Avignon-pavedømmet, Birgittinerordenen, Blangstedgaard, Bogislaw 4. af Pommern, Bulgariens regenter, Den Liviske Orden, Den Liviske Ordens landemester, Den Tyske Orden, Den Tyske Ordensstat, Erik Magnusson af Södermanland, Fristaden Danzig, Gardar, Generalife, Grev Jakob af Halland, Haukr Erlendsson, Hertug af Norfolk, Jakob Nielsen, James af Saint George, Jarl (titel), Johan 1., greve af Nassau-Weilburg, Johan af Bøhmen, Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd, Laterankirken, Nidaros Stift, Pave Johannes 22., Preussen, Ragnhildsholmen, Romerskkatolske kirke, Roms historie, Stig Andersen Hvide, Turku, Usedom, 1300'erne.

Als Kirke

Als Kirke er en kirke i Als, Als Sogn, Hadsund Provsti.

Se 1309 og Als Kirke

Avignon-pavedømmet

Pavepaladset i Avignon. Avignon-pavedømmet er den perioden i Den katolske kirkes historie, hvor paven havde sæde i Avignon i stedet for i Vatikanet i Rom.

Se 1309 og Avignon-pavedømmet

Birgittinerordenen

Det gamle Bigittinerkloster i Vadstena Birgittinerordenen er en klosterorden som blev stiftet i 1370 af Birgitta af Vadstena.

Se 1309 og Birgittinerordenen

Blangstedgaard

Blangstedgaard omkring 1900 Blangstedgaard 2012 Blangstedgaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1309.

Se 1309 og Blangstedgaard

Bogislaw 4. af Pommern

Bogislaw 4. (ca. 1255, død 19. februar 1309 eller 24. februar 1309), fra Huset Griffins, var hertug af Pommern i 30 år.

Se 1309 og Bogislaw 4. af Pommern

Bulgariens regenter

Dette er en liste over bulgarsk regenter.

Se 1309 og Bulgariens regenter

Den Liviske Orden

Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.

Se 1309 og Den Liviske Orden

Den Liviske Ordens landemester

Den Liviske Ordens landemesters segl Den Liviske Ordens landemester (tysk: landmeister, estisk: Liivi Ordu maameister) var den Tyske Ordens Livlandske gren (Den Liviske Ordens) højeste stedlige leder i årene 1237–1562.

Se 1309 og Den Liviske Ordens landemester

Den Tyske Orden

Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.

Se 1309 og Den Tyske Orden

Den Tyske Ordensstat

Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.

Se 1309 og Den Tyske Ordensstat

Erik Magnusson af Södermanland

Erik Magnusson fra hans segl Erik Magnusson, hertug af Södermanland 1303, blev født ca.

Se 1309 og Erik Magnusson af Södermanland

Fristaden Danzig

Fristaden Danzig (Gdańsk) (Wolne Miasto Gdańsk, Freie Stadt Danzig) var en fristat i Centraleuropa mellem den polske provins Pommerellen og den tyske provins Østpreussen.

Se 1309 og Fristaden Danzig

Gardar

Nordboernes kilde i Igaliku (Gardar) Gardar (Garðar) var nordboernes bispesæde i Grønland.

Se 1309 og Gardar

Generalife

Generalife Generalife eller Palacio de Generalife er et slot i Granada i Spanien.

Se 1309 og Generalife

Grev Jakob af Halland

Grev Jakob af Halland, eller Nørrehalland, (død ca 1309), var søn af Niels af Halland, der var sønnesøn af Valdemar Sejr.

Se 1309 og Grev Jakob af Halland

Haukr Erlendsson

Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.

Se 1309 og Haukr Erlendsson

Hertug af Norfolk

Thomas Howard, 3. hertug af Norfolk thumb Hertug af Norfolk er en adelig titel i England og den fornemste hertugtitel i Englands adelskalender.

Se 1309 og Hertug af Norfolk

Jakob Nielsen

Der er flere personer ved navn Jakob Nielsen.

Se 1309 og Jakob Nielsen

James af Saint George

James af Saint George (1230 – 1309) eller Jacques de Saint-Georges d'Espéranche var den arkitekt og bygherre fra Savoyen, som var ansvarlig for mange af Edward den førstes slotte og fæstninger i Wales efter hans erobring af området.

Se 1309 og James af Saint George

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Se 1309 og Jarl (titel)

Johan 1., greve af Nassau-Weilburg

Johan 1., greve af Nassau-Weilburg (født 1309, død 20. september 1371 i Weilburg) var regerende greve af Nassau-Weilburg fra 1346 og fyrstelig greve fra 1366.

Se 1309 og Johan 1., greve af Nassau-Weilburg

Johan af Bøhmen

Johan af Luxemburg Johan af Luxemburg (Jan Lucemburský; Jean de Luxembourg), også kendt som Johan den Blinde (Jan Slepý; Jean l'Aveugle) (10. august 1296 - 26. august 1346) var greve af Luxemburg fra 1309 til 1346 og konge af Bøhmen fra 1310 til 1346.

Se 1309 og Johan af Bøhmen

Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd

Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd (engelsk: Castles and Town Walls of King Edward in Gwynedd) blev opført, efter at Edvard 1. af England havde erobret Wales i 1282 – 1213.

Se 1309 og Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd

Laterankirken

Laterankirkens facade. Laterankirken (San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke.

Se 1309 og Laterankirken

Nidaros Stift

Nidarosdomen. Nidaros Stift er et stift i Den Norske Kirke og hed Trondhjems Stift indtil 1919.

Se 1309 og Nidaros Stift

Pave Johannes 22.

Johannes 22., født som Jacques Duèze eller d'Euse, (1249 – 4. december 1334) var pave fra 1316 til 1334.

Se 1309 og Pave Johannes 22.

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se 1309 og Preussen

Ragnhildsholmen

I dag står kun ruinerne af borgen tilbage Nordporten Hvælvingskonstruktion i borggården Ragnhildsholmen (ældre form Ragnildarholm, men i et par håndskrifter fra en Rimkrønike fra begyndelsen af 1500-tallet Nyklaborg, sandsynligvis afledt af Miklaborg, "den store borg") er beliggende omtrent 16 km nord for Göteborg på den sydlige side af Nordre älv, som er en gren af Göta älv.

Se 1309 og Ragnhildsholmen

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se 1309 og Romerskkatolske kirke

Roms historie

Simplificeret oversigtskort over byen Rom, illustration fra manuskriptet Très Riches Heures du Duc de Berry fra 15. århundrede. Roms historie dækker over en mere end 2.800 år lang periode, hvor byen fra at have været en lille midtitaliensk landsby i 9.

Se 1309 og Roms historie

Stig Andersen Hvide

Stig Andersen (Hvide) eller Marsk Stig (omkring 1230 - 1293) hørte ved ægteskab til den indflydelsesrige Hvideslægt.

Se 1309 og Stig Andersen Hvide

Turku

Åbo (svensk: Åbo, finsk: Turku) er med sine ca.

Se 1309 og Turku

Usedom

Usedom (Uznam) er en ø i Østersøen på grænsen mellem Tyskland og Polen.

Se 1309 og Usedom

1300'erne

Århundreder: 13. århundrede – 14. århundrede – 15. århundrede Årtier: 1250'erne 1260'erne 1270'erne 1280'erne 1290'erne – 1300'erne – 1310'erne 1320'erne 1330'erne 1340'erne 1350'erne År: 1300 1301 1302 1303 1304 1305 1306 1307 1308 1309 ----.

Se 1309 og 1300'erne