Indholdsfortegnelse
20 relationer: Økumenisk koncil, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Første koncil i Konstantinopel, Filioque, Goterkrigen (377-382), Gregor fra Nazianz, Gregor fra Nyssa, Helligånden, Jesus, Konstantinopel, Kyrillos af Jerusalem, Modpave Ursinus, Nices historie, Pave Damasus 1., Sabellianisme, Tidslinje for kristendommen, Tomus ad Antiochenos, Visigoter, 380'erne.
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se 381 og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Se 381 og Første koncil i Konstantinopel
Filioque
Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Se 381 og Goterkrigen (377-382)
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se 381 og Jesus
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Kyrillos af Jerusalem
Kyrillos (født ca. 315, død 18. marts 386) var patriark i Jerusalem og en fremragende teolog, regnet som kirkefader.
Se 381 og Kyrillos af Jerusalem
Modpave Ursinus
Ursinus også kendt som Ursicinus, blev valgt som pave ved en drabelig afstemning i 366 som rival til pave Damasus 1. Ursinus nåede at regere i Rom i flere måneder mellem 366-367.
Nices historie
Nices historie er præget af især to forhold.
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Sabellianisme
Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.
Tidslinje for kristendommen
Tidslinje for kristendommen.
Se 381 og Tidslinje for kristendommen
Tomus ad Antiochenos
ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.
Se 381 og Tomus ad Antiochenos
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
380'erne
Århundreder: 3. århundrede – 4. århundrede – 5. århundrede Årtier: 330'erne 340'erne 350'erne 360'erne 370'erne – 380'erne – 390'erne 400'erne 410'erne 420'erne 430'erne År: 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 ----.
Også kendt som 381 e.Kr..