Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

395

Indeks 395

----.

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Anna Hude, Antikkens slutning, Arcadius, Athens historie, Augustin, Cypern, Den justinianske pest, Det Byzantinske Rige, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Gladiator, Græsk litteratur, Istanbul, Macedonia (romersk provins), Maximian Herculius, Montenegros historie, Oldtidens Athen, Senantikken, Theodosius 2., Theodosius den Store, Tidlig middelalder, Tidslinje for det byzantinske rige, Tidslinje for Romerriget, Visigoter, 390'erne.

Anna Hude

Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.

Se 395 og Anna Hude

Antikkens slutning

Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.

Se 395 og Antikkens slutning

Arcadius

Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.

Se 395 og Arcadius

Athens historie

Erechtheum på Akropolis i Athen Athens historie er lang og vigtig, for Athen er en af verdens ældste byer med en række mindesmærker efter afgørende øjeblikke i landets, Europas og verdens historie.

Se 395 og Athens historie

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se 395 og Augustin

Cypern

Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.

Se 395 og Cypern

Den justinianske pest

Pesten i senantikken er opkaldt den bysantinske kejser Justinian 1. Den justinianske pest eller den senantikke sorte død var en pandemi, som ramte Det Østromerske Rige (Det byzantinske rige), herunder hovedstaden Konstantinopel, i årene 541–542 e.Kr.

Se 395 og Den justinianske pest

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se 395 og Det Byzantinske Rige

Flavius Aëtius

Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.

Se 395 og Flavius Aëtius

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Se 395 og Flavius Honorius

Foederatus

S.P.Q.R.

Se 395 og Foederatus

Gladiator

En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.

Se 395 og Gladiator

Græsk litteratur

Den græske litteratur er en af verdens ældste.

Se 395 og Græsk litteratur

Istanbul

Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.

Se 395 og Istanbul

Macedonia (romersk provins)

Provinsen Macedonia i Romerriget år 120 Den romerske provins Macedonia blev officielt etableret i 146 f.Kr. efter at den romerske general Quintus Caecilius Metellus besejrede Andriskus af Macedonia i 148 f.Kr. og efter at fire klientrepublikker etableret af Rom i regionen blev opløst.

Se 395 og Macedonia (romersk provins)

Maximian Herculius

Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.

Se 395 og Maximian Herculius

Montenegros historie

Kun lidt vides om Montenegros bronzealder. Her er rester af spyd fra bronzealderen. Billedet er taget i Historisk Museum, Cetinje. Illyrisk guldarbejde viser spydkaster til hest. Denne portretterte muggen fra Budva er fra 2–3. århundrede e.Kr, og viser både græsk og romersk stilpåvirkning.

Se 395 og Montenegros historie

Oldtidens Athen

Byen Athen (translit, moderne udtale Athínai) var i Oldtidens Grækenland og i oldtiden generelt et kraftcenter for kultur, videnskab og filosofi (508–322 BC) og den vigtigste bystat, der ledte Det Deliske Søforbund i den Peloponnesiske Krig mod Sparta.

Se 395 og Oldtidens Athen

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se 395 og Senantikken

Theodosius 2.

Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.

Se 395 og Theodosius 2.

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se 395 og Theodosius den Store

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Se 395 og Tidlig middelalder

Tidslinje for det byzantinske rige

Udviklingen før rigsdelingen i 395 324: Konstantin den Store bliver Romerrigets eneherre.

Se 395 og Tidslinje for det byzantinske rige

Tidslinje for Romerriget

Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.

Se 395 og Tidslinje for Romerriget

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Se 395 og Visigoter

390'erne

Århundreder: 3. århundrede – 4. århundrede – 5. århundrede Årtier: 340'erne 350'erne 360'erne 370'erne 380'erne – 390'erne – 400'erne 410'erne 420'erne 430'erne 440'erne År: 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 ----.

Se 395 og 390'erne

Også kendt som 395 e.Kr..