Hurtigere adgang end browser!
31 relationer: Armenien, Attila, Økumenisk koncil, Burgundere, Chur, Den etiopisk-ortodokse kirke, Den kalkedonensiske Trosbekendelse, Flavius Aëtius, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankerriget, Gepider, Halleys komet, Inkarnation, Jesus, Koncilet i Chalkedon, Liberalteologi, Markion, Monofysitisme, Nestorius, Ortodokse kirke, Ostrogoterne, Pave Leo 1., Sassaniderne, Skisma, Slaget ved Chalons, Tidslinje for kristendommen, Visigoter, 21. oktober, 450'erne, 5. århundrede.
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Ny!!: 451 og Armenien · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: 451 og Attila · Se mere »
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Ny!!: 451 og Økumenisk koncil · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: 451 og Burgundere · Se mere »
Chur
Chur (udtales "ku:r"; Cuira, Coira) er hovedbyen i den schweiziske kanton Graubünden.
Ny!!: 451 og Chur · Se mere »
Den etiopisk-ortodokse kirke
Den etiopisk-ortodokse kirke (egenbetegnelse: den etiopisk-ortodokse tewahedokirke) er en af de orientalsk-ortodokse kirker, som følger den aleksandrinske ritus.
Ny!!: 451 og Den etiopisk-ortodokse kirke · Se mere »
Den kalkedonensiske Trosbekendelse
Den kalkedonensiske Trosbekendelse har sit navn efter Koncilet i Chalkedon i 451, hvor bekendelsen blev vedtaget.
Ny!!: 451 og Den kalkedonensiske Trosbekendelse · Se mere »
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Ny!!: 451 og Flavius Aëtius · Se mere »
Foederatus
S.P.Q.R.
Ny!!: 451 og Foederatus · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: 451 og Folkevandringstiden · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: 451 og Frankerriget · Se mere »
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Ny!!: 451 og Gepider · Se mere »
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Ny!!: 451 og Halleys komet · Se mere »
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Ny!!: 451 og Inkarnation · Se mere »
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Ny!!: 451 og Jesus · Se mere »
Koncilet i Chalkedon
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876 Konsilet i Chalkedon var et økumenisk koncil, som blev holdt fra 8. oktober til 1. november 451 i byen Chalkedon i Bithynien.
Ny!!: 451 og Koncilet i Chalkedon · Se mere »
Liberalteologi
Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca.
Ny!!: 451 og Liberalteologi · Se mere »
Markion
Markion underviser. Apostlen Johannes og Markion, 1000-tallet. ''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af Lukasevangeliet, muligvis i den markionittiske version. Markion eller Marcion (ca. 85 – 160) var en teolog og filosof fra Sinope ved Sortehavet.
Ny!!: 451 og Markion · Se mere »
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Ny!!: 451 og Monofysitisme · Se mere »
Nestorius
Nestorius, (Νεστόριος) var en græsk kirkelærer af den antiochenske skole, født i Germanicia i Syrien, og død omkring 440 e.Kr..
Ny!!: 451 og Nestorius · Se mere »
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Ny!!: 451 og Ortodokse kirke · Se mere »
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Ny!!: 451 og Ostrogoterne · Se mere »
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Ny!!: 451 og Pave Leo 1. · Se mere »
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Ny!!: 451 og Sassaniderne · Se mere »
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Ny!!: 451 og Skisma · Se mere »
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Ny!!: 451 og Slaget ved Chalons · Se mere »
Tidslinje for kristendommen
Tidslinje for kristendommen.
Ny!!: 451 og Tidslinje for kristendommen · Se mere »
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ny!!: 451 og Visigoter · Se mere »
21. oktober
21.
Ny!!: 451 og 21. oktober · Se mere »
450'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 400'erne 410'erne 420'erne 430'erne 440'erne – 450'erne – 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne 500'erne År: 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 ----.
Ny!!: 451 og 450'erne · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: 451 og 5. århundrede · Se mere »
