Indholdsfortegnelse
35 relationer: Antikkens slutning, Bayerske dynasti, Bugojno, Childerik 1., Codex Theodosianus, Curia, Den mørke middelalder, Dominatet, Flavius Orestes, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankerriget, Frankrigs historie, Hellenismen, Herulere, Hispania, Istanbul, Iuvavum, Klodevig 1., Markomannere, Mönekraven, Middelalderen, Musik fra middelalderen, Odoaker, Pave Simplicius, Romerrigets undergang, Romersk Italien, Romulus Augustus, Senantikken, Tidslinje for Romerriget, Tripoli, Visigoter, Vivarium (kloster), 470'erne, 5. århundrede.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Bayerske dynasti
Det Bayerske dynasti (også Agilolfinger) var et dynasti af langobardiske konger der regerede Italien for størstedelen af det 7. århundrede; fra 616 til 712 (men ikke kontinuerligt), med i alt otte konger.
Bugojno
Bugojno er en by i den sydvestlige del af Bosnien-Hercegovina.
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Curia
Curia (da. 'kurie') betegnede i tidlig romersk historie en underafdeling af folket, eller en stamme.
Se 476 og Curia
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se 476 og Den mørke middelalder
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Flavius Orestes
Flavius Orestes (død 28. august 476) var en romersk politiker, som menes at have været af germansk afstamning.
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Iuvavum
Iuvavum var det romerske navn for det nuværende Salzburg.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Mönekraven
Mönekraven. Mönekraven eller Mönehalsringen er en halsring i guld der stammer fra folkevandringstiden i jernalderen.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Musik fra middelalderen
Billede fra middelalderligt håndskrift. Musik fra middelalderen er musik fra tiden mellem ca.
Se 476 og Musik fra middelalderen
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Pave Simplicius
Pave Simplicius 1. (død 10. marts 483) var pave i perioden 468-483.
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se 476 og Romerrigets undergang
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Tidslinje for Romerriget
Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.
Se 476 og Tidslinje for Romerriget
Tripoli
Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
470'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne – 470'erne – 480'erne 490'erne 500'erne 510'erne 520'erne År: 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.