Indholdsfortegnelse
22 relationer: Austrasien, Avranches, Belgiens historie, Childebert 1., Chronica Gallica (452), Clodomer, Den arianske strid, Faramund, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrigs historie, Kinesisk kirkehistorie til år 1500, Klodevig 1., Klotar 1., Merovinger, Neustrien, Romulus Augustus, Saliske lov, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik den Store, Visigoter, 510'erne.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Avranches
Avranches er en fransk kommune i Manche-departmentet i Normandie-regionen i det nordvestlige Frankrig.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica.
Chronica Gallica (452)
Chronica Gallica (452) er en senantik krønike i annalform som fortsatte Hieronymus' krønike.
Se 511 og Chronica Gallica (452)
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Kinesisk kirkehistorie til år 1500
Kinesisk kirkehistorie er historien om den kristne mission og kristne tilstedeværelse i Kina frem til år 1500 – en tidsperiode, der i sin længde overstiger de antal år mange europæiske lande, inkl.
Se 511 og Kinesisk kirkehistorie til år 1500
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se 511 og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
510'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne 500'erne – 510'erne – 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne 560'erne År: 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 ----.