Indholdsfortegnelse
17 relationer: Alboin, Antikkens slutning, Folkevandringstiden, Goterkrigen (535-554), Historia gentis Langobardorum, Langkasuka, Langobarder, Langobardernes kongerække, Langobardisk hertugstyre, Paulus Diaconus, Prags historie, Rosamond, Senantikken, Tidslinje for Centralasien, Tidslinje for det byzantinske rige, Visigoter, 560'erne.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Goterkrigen (535-554)
Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige.
Se 568 og Goterkrigen (535-554)
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se 568 og Historia gentis Langobardorum
Langkasuka
Langkasuka var et gammelt malaysisk (hinduistisk, buddhistisk) kongerige, der ligger på Malayahalvøen.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Se 568 og Langobardernes kongerække
Langobardisk hertugstyre
Langobardisk hertugstyre (574 / 5 –584/ 5) var et interregnum i det langobardiske kongerige (Regno longobardo) efter kong Cleph, under hvilke riget var uden konge, men i stedet var regeret af langobardiske hertuger.
Se 568 og Langobardisk hertugstyre
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Prags historie
Prags historie afspejler byens placering som et knudepunkt i midten af Europa, der har været influeret af politiske, religiøse og kulturelle strømninger fra mange områder gennem tiden.
Rosamond
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' af Charles Landseer (1856) Rosamond (også: Rosamund, Rosamunda, Rosemunda) (roz'umund) (født ca. 540, død august 572) var en germansk prinsesse og langobardernes dronning fra 568 til 572.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Tidslinje for Centralasien
Tidslinjen for Centralasiens historie dækker et kæmpestort, geografisk område, og landenes historie er lang.
Se 568 og Tidslinje for Centralasien
Tidslinje for det byzantinske rige
Udviklingen før rigsdelingen i 395 324: Konstantin den Store bliver Romerrigets eneherre.
Se 568 og Tidslinje for det byzantinske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
560'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne – 560'erne – 570'erne 580'erne 590'erne 600'erne 610'erne År: 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ----.