Hurtigere adgang end browser!
6 relationer: Ansa (dronning), Carcassonne, Karl Martell, Pipin den Lille, Slaget ved Poitiers, 750'erne.
Ansa (dronning)
Ansa (også Ansia; 8. århundrede, født før 738) var en langobardisk dronning, datter af Verissimo og søster til Arechis og Donnolo.
Ny!!: 759 og Ansa (dronning) · Se mere »
Carcassonne
Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.
Ny!!: 759 og Carcassonne · Se mere »
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Ny!!: 759 og Karl Martell · Se mere »
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ny!!: 759 og Pipin den Lille · Se mere »
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Ny!!: 759 og Slaget ved Poitiers · Se mere »
750'erne
Århundreder: 7. århundrede – 8. århundrede – 9. århundrede Årtier: 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne 740'erne – 750'erne – 760'erne 770'erne 780'erne 790'erne 800'erne År: 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 ----.
Ny!!: 759 og 750'erne · Se mere »
