Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

811

Indeks 811

----.

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Banyuls-dels-Aspres, Basileios 1., Bretagnes historie, Bretonere, Danske besiddelser, Danske sagnkonger, Det tysk-romerske Rige, Freising, Godfred, Hamborg, Hamborgs historie, Hemming (dansk konge), Hildegard af Vinzgau, Himiltrude, Holsten, Karl den Store, Levenså, Osfrid af Skåne, Perpignan, Pippin den Pukkelryggede, Sønderjylland, Skånes historie, Slesvig-Holsten, 810'erne, 812, 886.

Banyuls-dels-Aspres

Banyuls-dels-Aspres (på Catalansk: Banyuls dels Aspres) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Se 811 og Banyuls-dels-Aspres

Basileios 1.

ikon. Basileios 1. (811 - 886) var byzantinsk kejser i årene 866–886 som grundlagde det makedonske dynasti.

Se 811 og Basileios 1.

Bretagnes historie

Kort fra 1714, der viser det dengang endnu formelt selvstændige hertugdømme Bretagne. Bretagnes historie er beretningen om et lille selvstændigt keltisktalende område, som blev opslugt af stormagten Frankrig.

Se 811 og Bretagnes historie

Bretonere

Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.

Se 811 og Bretonere

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se 811 og Danske besiddelser

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se 811 og Danske sagnkonger

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se 811 og Det tysk-romerske Rige

Freising

Freising er en by i den tyske delstat Bayern i det sydlige Tyskland.

Se 811 og Freising

Godfred

Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.

Se 811 og Godfred

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se 811 og Hamborg

Hamborgs historie

Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.

Se 811 og Hamborgs historie

Hemming (dansk konge)

Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.

Se 811 og Hemming (dansk konge)

Hildegard af Vinzgau

Hildegard af Vinzgau Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.

Se 811 og Hildegard af Vinzgau

Himiltrude

Himiltrude (ca. 742 – ca.780?) var Karl den Stores første kone og mor til hans førstefødte søn, Pippin den Pukkelryggede (777–810/811).

Se 811 og Himiltrude

Holsten

Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).

Se 811 og Holsten

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se 811 og Karl den Store

Levenså

Levenså (tysk: Levensau), var en å i det nordlige Tyskland, beliggende i den østlige del af Slesvig-Holsten i landskabet Jernved (Dänischwohld) nord for Kiel.

Se 811 og Levenså

Osfrid af Skåne

Osfrid af Skåne eller Osfred af Skåne alternativt Osfrid fra Skåne (latin: Osfrid de Sconaowe), hvilket af forskellige oversættes til navneformer som Asfred, Aasfred, Åsfrid, og Ansifrid var en skånsk herskerRosborn, Sven (2023); (ss. 22-23 & 30), Academia.edu, maj 2023 (hentet 15.

Se 811 og Osfrid af Skåne

Perpignan

Perpignan (Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Occitanie (indtil 2016 Languedoc-Roussillon).

Se 811 og Perpignan

Pippin den Pukkelryggede

Pippin, Pipin eller Pepin den Pukkelryggede (Pépin le Bossu, Pippin der Buckelige; ca. 767 – 811) var Karl den Stores ældste søn.

Se 811 og Pippin den Pukkelryggede

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se 811 og Sønderjylland

Skånes historie

Templet i Uppåkra. Rekonstruktion lavet af Sven Rosborn, Fotevikens Museum 2004. Skåne omtales første gang på skrift i sammenhæng med fredsaftalen mellem danerne og Karl den store i 811.

Se 811 og Skånes historie

Slesvig-Holsten

| navn.

Se 811 og Slesvig-Holsten

810'erne

Århundreder: 8. århundrede – 9. århundrede – 10. århundrede Årtier: 770'erne 780'erne 790'erne 800'erne – 810'erne – 820'erne 830'erne 840'erne 850'erne 860'erne 870'erne År: 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819 ----.

Se 811 og 810'erne

812

---- Se også 812 (tal) ----.

Se 811 og 812

886

---- Se også 886 (tal).

Se 811 og 886