Indholdsfortegnelse
24 relationer: Abd al-Rahman 3., Astrid Tryggvesdatter, Bernburg (Saale), Bjarmaland, Brage, Burg Wettin, Edgar af England, Eyvind Skaldaspillir, Færinger, Gunhild Kongemor, Harald 2. (flertydig), Herskere over Toscana, Hertuger og prinser af Benevento, Lazise, Norges regenter, Perpignan, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsdagen i Worms, Romernes Konge, Sigmundur Brestisson, Tryggve Olavsson, Viborg, 1005, 960'erne.
Abd al-Rahman 3.
Abd al-Rahman 3..
Astrid Tryggvesdatter
Astrid Tryggvesdatter (født ca. 962 – død ukendt), blev i 996 gift med Erling Skjalgsson på Sola (975 – 21. december 1028).
Se 961 og Astrid Tryggvesdatter
Bernburg (Saale)
Bernburg (Saale) er en by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Bjarmaland
Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Se 961 og Brage
Burg Wettin
Burg Wettin, 2007. Burg Wettin er en borg ved Halle i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Edgar af England
Edgar eller Eadgar 1.
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se 961 og Eyvind Skaldaspillir
Færinger
Ældre færing Færinger (færørsk: føroyingar) er et blandet skandinavisk-keltisk folk, som hovedsageligt bor på Færøerne, og som taler færøsk.
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Harald 2. (flertydig)
'''Den danske sagnkonge Harald 2.''' Harald 2. (også Harold 2.) kan henvise til flere regenter.
Se 961 og Harald 2. (flertydig)
Herskere over Toscana
Denne artikel omfatter navne og årstal for Firenzes herskere og Toscanas fyrster (heri medtaget Tuscia i den ældre middelalder).
Se 961 og Herskere over Toscana
Hertuger og prinser af Benevento
Italien med de forskellige hertugdømmer, som det så ud I år 1000. Hertuger af Hertugdømmet Benevento der regerede med små afbrud og skiftende status fra 571 til 1081, og igen 9 år i starten af den 19. århundrede.
Se 961 og Hertuger og prinser af Benevento
Lazise
Lazise er en by og kommune i det nordlige Italien ved Gardasøen.
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Perpignan
Perpignan (Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Occitanie (indtil 2016 Languedoc-Roussillon).
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se 961 og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Worms
Luther i Worms Med Rigsdagen i Worms (tysk: Wormser Reichstag, Reichstag zu Worms) forstår man sædvanligvis rigsdagen i 1521, som endte med at Martin Luther blev erklæret fredløs.
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Se 961 og Sigmundur Brestisson
Tryggve Olavsson
Tryggve Olavsson var født mellem 925-935 død 963 i Bohuslen.
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
1005
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1005 (tal).
Se 961 og 1005
960'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne 950'erne – 960'erne – 970'erne 980'erne 990'erne 1000'erne 1010'erne År: 960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 ----.