Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

995

Indeks 995

---- Se også 995 (tal).

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Al-Taifa, Astrid Tryggvesdatter, Bernhard 1. af Sachsen, Bispedømmet Durham, Danske besiddelser, Erik jarl, Erik Sejrsæl, Guido af Arezzo, Harald Gråfeld, Håkon Eiriksson, Håkon jarl, Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Kenneth 2. af Skotland, Knud (drengenavn), Knud den Store, Kongerækken, Konstantin 3. af Skotland, Ladejarlerne, Mecklenburg, Moster (ø), Munkholmen, Norges regenter, Olaf, Olav den Hellige, Olav den Helliges saga, Olav Tryggvason, Olav Tryggvasons saga, Oluf Skotkonung, Orkneyøerne, Skotlands regenter, Svend jarl, Svend Tveskæg, Thormod Torfæus, Tormod Kark, Træl, Vikingetiden på Færøerne, 1035, 990'erne.

Al-Taifa

Abu Jafar Muhammad Ibn Hassan Tusi (født 995, død 2. december 1067) bedre kendt som Sheik Tusi og Sheik al-Taʾifah, var en prominent Tolver Shia lærd, bedst kendt for sine værker Tahdhib al-Ahkam, al-Istibsar og al-Tibyan.

Se 995 og Al-Taifa

Astrid Tryggvesdatter

Astrid Tryggvesdatter (født ca. 962 – død ukendt), blev i 996 gift med Erling Skjalgsson på Sola (975 – 21. december 1028).

Se 995 og Astrid Tryggvesdatter

Bernhard 1. af Sachsen

Hertug Bernhard 1.

Se 995 og Bernhard 1. af Sachsen

Bispedømmet Durham

Bispedømmet Durham (latin: Diocesis Dunelmensis) er et anglikansk, tidligere katolsk bispedømme med sæde i Durham (oprindeligt: Dunholm) i det nordøstlige England.

Se 995 og Bispedømmet Durham

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se 995 og Danske besiddelser

Erik jarl

Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).

Se 995 og Erik jarl

Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

Se 995 og Erik Sejrsæl

Guido af Arezzo

Statue af Guido af Arezzo i Arezzo. Guido af Arezzo (født ca. 995, død efter 1033) var en italiensk musikteoretiker.

Se 995 og Guido af Arezzo

Harald Gråfeld

Harald 2.

Se 995 og Harald Gråfeld

Håkon Eiriksson

Håkon Eiriksson (Håkon Eiriksson Ladejarl), (ca. 998 - ca. 1029), var søn af Erik Håkonsson Ladejarl og Gyda Svendsdatter, datter af Svend Tveskæg.

Se 995 og Håkon Eiriksson

Håkon jarl

Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.

Se 995 og Håkon jarl

Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.

Se 995 og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Kenneth 2. af Skotland

Kenneth II af Skotland (Cináed mac Maíl Choluim), søn af Malcolm 1. af Skotland, efterfulgte Culen, søn af Indulf, som var blevet dræbt af brythonerne fra Stathclyde i 971 i Lothian.

Se 995 og Kenneth 2. af Skotland

Knud (drengenavn)

Knud er et gammelt nordisk drengenavn med ophav i norrønt knútr (.

Se 995 og Knud (drengenavn)

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se 995 og Knud den Store

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se 995 og Kongerækken

Konstantin 3. af Skotland

Konstantin III eller Causantín mac Cuilén (født en gang før 971-997) var skotternes konge fra 995 til 997 og søn af Cuilén mac Iduilb (Culen af Skotland).

Se 995 og Konstantin 3. af Skotland

Ladejarlerne

Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.

Se 995 og Ladejarlerne

Mecklenburg

Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.

Se 995 og Mecklenburg

Moster (ø)

Moster er en ø i Bømlo kommune i Vestland fylke, Norge.

Se 995 og Moster (ø)

Munkholmen

Munkholmen set fra syd. Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca.

Se 995 og Munkholmen

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Se 995 og Norges regenter

Olaf

kronprinsens ankomst i 1905. Kronprins Olav (døbt Alexander) i 1906, tegning af Andreas Bloch. Olaf er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr.

Se 995 og Olaf

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se 995 og Olav den Hellige

Olav den Helliges saga

Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.

Se 995 og Olav den Helliges saga

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se 995 og Olav Tryggvason

Olav Tryggvasons saga

Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.

Se 995 og Olav Tryggvasons saga

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.

Se 995 og Oluf Skotkonung

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se 995 og Orkneyøerne

Skotlands regenter

Nedenfor ses en liste over de skotske regenter.

Se 995 og Skotlands regenter

Svend jarl

Svend jarl, Sven Håkonsson eller Sven Ladejarl, (død 1016), var søn af Håkon Sigurdsson Ladejarl og bror til Erik Håkonsson.

Se 995 og Svend jarl

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se 995 og Svend Tveskæg

Thormod Torfæus

Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.

Se 995 og Thormod Torfæus

Tormod Kark

Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.

Se 995 og Tormod Kark

Træl

trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.

Se 995 og Træl

Vikingetiden på Færøerne

Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.

Se 995 og Vikingetiden på Færøerne

1035

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 og Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1035 (tal).

Se 995 og 1035

990'erne

Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 940'erne 950'erne 960'erne 970'erne 980'erne – 990'erne – 1000'erne 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne År: 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 ----.

Se 995 og 990'erne