Indholdsfortegnelse
32 relationer: Adolf Reinach, Analytiske domme, Anskuelse, Apperception, Argumentationsetik, Dataintegritet, Den østrigske skole, Den transcendentale logik, Den trefoldige syntese, Empirisme, Filosoffernes fodboldkamp, Franz von Liszt, Fri vilje, Herbert Spencer, Immanuel Kant, Induktionsproblemet, Informationsmængde, Johann Gottfried von Herder, Kritik af den rene fornuft, Logiske undersøgelser, Minimalistisk musik, Motiv (årsag), Naturfilosofi, Paul Henri Thiry d'Holbach, Rum, Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein), Sprogfilosofi, Syntetisk a priori, Syntetiske domme, Tekstkritik, Transcendental, Universalieproblemet.
Adolf Reinach
Adolf Bernhard Philipp Reinach (23. december 1883 – 16. november 1917) var en tysk filosof, fænomenolog (tilhørende München-fænomenologerne) og retsfilosof.
Analytiske domme
Analytiske domme er betegnelser der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi.
Se A priori og Analytiske domme
Anskuelse
Anskuelse er et erkendelsesteoretisk begreb, der i sin nutidige anvendelse for det meste er knyttet til Immanuel Kant.
Apperception
Apperception er i filosofi organiseringen af den rene perception, dvs.
Argumentationsetik
Argumentationsetik er et apriori, værdi-frit praxeologisk argument for deontologisk libertariansk etik, udviklet af filosof og økonom af den østrigske skole Hans-Hermann Hoppe.
Se A priori og Argumentationsetik
Dataintegritet
Dataintegritet kan inden for datalogi og telekommunikation betyde.
Den østrigske skole
Grundlæggeren af den oprindelige østrigske skole, økonomen Carl Menger. Den østrigske skole inden for økonomi blev oprindelig brugt om en gruppe økonomer ved Wien Universitet i slutningen af det 19. århundrede med Carl Menger som den mest fremtrædende.
Se A priori og Den østrigske skole
Den transcendentale logik
Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.
Se A priori og Den transcendentale logik
Den trefoldige syntese
Den trefoldige syntese er et begreb kendt af filosoffen Immanuel Kant fra hans erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft.
Se A priori og Den trefoldige syntese
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Filosoffernes fodboldkamp
Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.
Se A priori og Filosoffernes fodboldkamp
Franz von Liszt
Franz Eduard Ritter von Liszt (født 2. marts 1851 i Wien, død 21. juni 1919 i Seeheim-Jugenheim) var en tysk-østrigsk retslærd og politiker, halvfætter til Franz Liszt.
Se A priori og Franz von Liszt
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Herbert Spencer
Herbert Spencer (født 27. april 1820 i Derby, død 8. december 1903 i Brighton) var en engelsk filosof, sociolog og liberalistisk politisk teoretiker.
Se A priori og Herbert Spencer
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Induktionsproblemet
Induktionsproblemet er det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt induktion fører til viden i den klassisk-filosofiske forstand.
Se A priori og Induktionsproblemet
Informationsmængde
Informationsmængde I er inden for informationsteori et kvantitativt mål for mængden af information, der kommer fra en måling eller et udsagn.
Se A priori og Informationsmængde
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se A priori og Johann Gottfried von Herder
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se A priori og Kritik af den rene fornuft
Logiske undersøgelser
Logiske undersøgelser (Logische Untersuchungen) er en filosofisk bog af Edmund Husserl, udgivet i to bind i 1900 og 1901, med en andenudgave i 1913 og 1921.
Se A priori og Logiske undersøgelser
Minimalistisk musik
Minimalistisk musik er en strømning inden for den samtidige musik der opstod i 1960'erne i USA og som repræsenterer en vigtig del af dette lands klassiske musik.
Se A priori og Minimalistisk musik
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Paul Henri Thiry d'Holbach
Paul-Henri Thiry, baron d'Holbach (født 8. december 1723, død 21. januar 1789) var en fransk-tysk forfatter, filosof og encyklopædist.
Se A priori og Paul Henri Thiry d'Holbach
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner er centrale begreber i de argumenter som sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein fremførte i sin Tractatus Philosphico-Logico.
Se A priori og Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein)
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Syntetisk a priori
Syntetisk a priori er en form for domme om verden, som både indeholder noget der er uafhængigt af erfaringen (a priori) samt noget der er afhængigt (a posteriori).
Se A priori og Syntetisk a priori
Syntetiske domme
Syntetiske domme er inden for filosofien argumenter, der modsat analytiske domme ikke er sande blot som følge af deres ordlyd.
Se A priori og Syntetiske domme
Tekstkritik
Angersfragment" fra Saxos egen tid. Tekstkritik (eller grundlæggende kritik) er en gren af filologien som beskæftiger sig med at fastlægge en pålidelig version af en tekst, blandt andet ved identificering og fjernelse af transskriptionsfejl i håndskrifter.
Transcendental
Transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se A priori og Universalieproblemet
Også kendt som Apriori, Apriorisk.