Indholdsfortegnelse
16 relationer: Definitionsmængde, Den lange hale, Eksponentiel vækst, Forhold mellem ortogonale linjer, Iltmætning, Integralregning, Kartesisk koordinatsystem, Kasteparabel, Ordinat, Polært koordinatsystem, Rod (matematik), Sumkurve, Termodynamik, Trigonometrisk funktion, Tripelpunkt, X.
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Se Abscisse og Definitionsmængde
Den lange hale
Den lange hale (org. titel The Long Tail) er titlen på en populærøkonomisk bog af Wireds redaktør Chris Anderson, som beskriver, hvordan internettets udbredelse styrker nichemarkeder.
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Abscisse og Eksponentiel vækst
Forhold mellem ortogonale linjer
I analytisk plangeometri findes der en sætning der beskriver forholdet mellem ortogonale (vinkelrette) linjer.
Se Abscisse og Forhold mellem ortogonale linjer
Iltmætning
Iltmætning (SaO2) er en angivelse af hæmoglobinets mætning (saturation) med ilt i blodet, enheden er procent (%).
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Abscisse og Integralregning
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Se Abscisse og Kartesisk koordinatsystem
Kasteparabel
Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.
Ordinat
Ordinaten, ofte betegnet y, er andenkoordinaten i et (todimensionalt) koordinatsystem, hvor førstekoordinaten betegnes abscissen.
Polært koordinatsystem
To punkter med tilhørende koordinatsæt angivet vha. polære koordinater Et polært koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som tager udgangspunkt i polære koordinater til forskel fra de sædvanlige rektangulære, som er at finde i et kartesisk koordinatsystem.
Se Abscisse og Polært koordinatsystem
Rod (matematik)
I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.
Se Abscisse og Rod (matematik)
Sumkurve
En sumkurve er en kurve i et koordinatsystem med observationer på x-aksen og frekvenser på y-aksen.
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Trigonometrisk funktion
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen.
Se Abscisse og Trigonometrisk funktion
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
X
X, x er det 24.
Også kendt som Abscisseakse, Førstekomponent, X-akse.