Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adam af Bremen

Indeks Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Indholdsfortegnelse

  1. 120 relationer: Adalbert af Bremen, Akraberg, Anders Sørensen Vedel, Anund Jakob, Arild Huitfeldt, Asfrid Odinkarsdatter, Árós, Ærkebispedømmet Bremen, Åsmund Kåresson, Baltere, Bispedømmet København, Bispedømmet Oldenburg, Bjarmaland, Blot, Bremen, Chronicon Lethrense, Dagmarsgade (Ribe), Danegæld, Danmark, Danmarks dronninger, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie (1047-1397), Dansk litteratur i middelalderen, Danske krøniker, Danske sagnkonger, Danske stednavne, Emund den gamle, Erik og Erik, Erik Sejrsæl, Færøsk kirkehistorie, Forsete, Frej, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gnupa, Gorm den Engelske, Gorm den Gamle, Gunhild (dansk dronning), Gurd, Halsten, Hamborgs Ærkebispedømme (1995), Harald 2., Harald Blåtand, Hardeknud (Knud 1.), Hålogaland, Helge (dansk konge), Helmold af Bosau, Helsingborg, ... Expand indeks (70 mere) »

Adalbert af Bremen

Adalbert af Bremen (også: Albert, Adalbert I.) (født omkring år 1000, død 16. marts 1072 i Goslar) var fra 1043 frem til sin død ærkebiskop af bispedømmet Hamburg-Bremen, som dengang omfattede det meste af Nordtyskland og de skandinaviske lande.

Se Adam af Bremen og Adalbert af Bremen

Akraberg

Akrabergs position på færøkortet Akraberg på Suðuroy er Færøernes næst sydligste punkt.

Se Adam af Bremen og Akraberg

Anders Sørensen Vedel

Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.

Se Adam af Bremen og Anders Sørensen Vedel

Anund Jakob

Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.

Se Adam af Bremen og Anund Jakob

Arild Huitfeldt

Arild Huitfeldt (11. september 1546 – 16. december 1609) var en dansk historiker og Christian 4.s rigskansler.

Se Adam af Bremen og Arild Huitfeldt

Asfrid Odinkarsdatter

Asfrid Odinkarsdatter (dronning i Danmark i begyndelsen af 900-tallet) er kendt fra to runesten fundet i nærheden af Hedeby, rejst af hende til minde om hendes søn, kong Sigtryg.

Se Adam af Bremen og Asfrid Odinkarsdatter

Árós

Dette er stedet, som har givet Aarhus (her altså: Árós) sit navn, nemlig åmundingen mod Kattegat. I dag er her en småskibshavn. Og Danmarks største Containerhavn Árós er det gamle navn på byerne Aarhus, Trondheim (Nidaros), Västerås (Vestre Aros), Uppsala (Østre Aros) og Åhus.

Se Adam af Bremen og Árós

Ærkebispedømmet Bremen

Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.

Se Adam af Bremen og Ærkebispedømmet Bremen

Åsmund Kåresson

U 871, en af de stene som Åsmund Kåresson har ristet. Åsmund Kåresson, Asmundr Kara sunn, var en runerister i Uppland i Sverige.

Se Adam af Bremen og Åsmund Kåresson

Baltere

Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.

Se Adam af Bremen og Baltere

Bispedømmet København

Sankt Ansgar Kirke, Københavns romerskkatolske domkirke Bispedømmet København er det landsdækkende romerskkatolske stift (bispedømme), der organisatorisk dækker samtlige katolikker i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland).

Se Adam af Bremen og Bispedømmet København

Bispedømmet Oldenburg

Bispedømmet Oldenburg er et tidligere romersk-katolske stift i nutidens Slesvig-Holsten og Mecklenburg, som eksisterede fra omkring 970 til 1160.

Se Adam af Bremen og Bispedømmet Oldenburg

Bjarmaland

Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.

Se Adam af Bremen og Bjarmaland

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Se Adam af Bremen og Blot

Bremen

Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.

Se Adam af Bremen og Bremen

Chronicon Lethrense

Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.

Se Adam af Bremen og Chronicon Lethrense

Dagmarsgade (Ribe)

Dagmarsgade, den vestlige del Dagmarsgade er en gade i Ribe, der løber i en lige linje fra Von Støckens Plads og mod øst til Ribe Banegård.

Se Adam af Bremen og Dagmarsgade (Ribe)

Danegæld

Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store. Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.

Se Adam af Bremen og Danegæld

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Adam af Bremen og Danmark

Danmarks dronninger

Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.

Se Adam af Bremen og Danmarks dronninger

Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.

Se Adam af Bremen og Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Adam af Bremen og Danmarks historie (1047-1397)

Dansk litteratur i middelalderen

Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.

Se Adam af Bremen og Dansk litteratur i middelalderen

Danske krøniker

Danske krøniker, annaler og historiske værker fra Middelalderen.

Se Adam af Bremen og Danske krøniker

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Adam af Bremen og Danske sagnkonger

Danske stednavne

Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.

Se Adam af Bremen og Danske stednavne

Emund den gamle

Emund den gamle (gammelsvensk: Æmunðær gamlæ, Æmunðær gammal, Æmunðær slemæ; født omkring 1000, død 1060) var svensk konge fra ca.

Se Adam af Bremen og Emund den gamle

Erik og Erik

Erik og Erik var, ifølge Adam af Bremen, to kandidater til kongeriget Sverige omkring 1066–67, efter den tidligere kong Stenkils død.

Se Adam af Bremen og Erik og Erik

Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

Se Adam af Bremen og Erik Sejrsæl

Færøsk kirkehistorie

katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.

Se Adam af Bremen og Færøsk kirkehistorie

Forsete

I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.

Se Adam af Bremen og Forsete

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Adam af Bremen og Frej

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Adam af Bremen og Germansk religion

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Adam af Bremen og Germanske mytologiske væsner

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Adam af Bremen og Gesta Danorum

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).

Se Adam af Bremen og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Gnupa

Gnupa eller Chnob og Knud (Flatøbogen - Knutr; Thietmar af Merseburg: Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon - Cnutone eller Cnit; Arngrim Jonsson: Rerum Danicarum fragmenta - Canutus; Avico (et al.): Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum - Knupa) var konge i Danmark i begyndelsen af det 10.

Se Adam af Bremen og Gnupa

Gorm den Engelske

Gorm den Engelske er en dansk sagnkonge nævnt hos krønikeskriveren Saxo.

Se Adam af Bremen og Gorm den Engelske

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Se Adam af Bremen og Gorm den Gamle

Gunhild (dansk dronning)

Gunhild (levede ca. 965) angiveligt gift med den danske konge Harald Blåtand.

Se Adam af Bremen og Gunhild (dansk dronning)

Gurd

Adam af Bremens værk ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum'' blev længe anset for det væsentligste værk til forståelse af kong Gyrds historie, men efterhånden har nærmere granskning afsløret adskillige detaljer om Gyrd i en række andre kilder - delvis i modstrid med Adams udsagn.

Se Adam af Bremen og Gurd

Halsten

Halsten Stenkilsson (Norrønt: Hallstein) var konge af Sverige, søn af kong Stenkil og en svensk prinsesse.

Se Adam af Bremen og Halsten

Hamborgs Ærkebispedømme (1995)

Hamborgs Ærkebispedømme (latin: Archidioecesis Hamburgensis, tysk: Erzbistum Hamburg) er et af syv katolske ærkestifter i Tyskland.

Se Adam af Bremen og Hamborgs Ærkebispedømme (1995)

Harald 2.

Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.

Se Adam af Bremen og Harald 2.

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Se Adam af Bremen og Harald Blåtand

Hardeknud (Knud 1.)

Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).

Se Adam af Bremen og Hardeknud (Knud 1.)

Hålogaland

Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.

Se Adam af Bremen og Hålogaland

Helge (dansk konge)

Helge (død før 909) var en dansk konge 891 – før 909.

Se Adam af Bremen og Helge (dansk konge)

Helmold af Bosau

polsk af Jan Papłoński i 1862. Helmold af Bosau (født ca. 1120, død efter 1177) var en saksisk historiker fra det 12.

Se Adam af Bremen og Helmold af Bosau

Helsingborg

Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.

Se Adam af Bremen og Helsingborg

Historia Norvegiæ

Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.

Se Adam af Bremen og Historia Norvegiæ

Ikonografi i nordisk religion

Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.

Se Adam af Bremen og Ikonografi i nordisk religion

Jørlunde

Jørlunde er en landsby i Nordsjælland med, beliggende i Jørlunde Sogn.

Se Adam af Bremen og Jørlunde

Jellingdynastiet

Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10.

Se Adam af Bremen og Jellingdynastiet

Jellingstenene

Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.

Se Adam af Bremen og Jellingstenene

Jomsborg

Halfdan Egedius. Piaskisøen (''Piaski See''/''Jezioro Piaski'') udgjorde opankringshavnen for jomsvikingernes flåde, og indsejlingen mod nord var spærret med en kæde, der hvor selve Jomsborg lå. Jomsborg eller Jumne var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga.

Se Adam af Bremen og Jomsborg

Købstæder i Danmark

Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Se Adam af Bremen og Købstæder i Danmark

Kernen

Kernen Kernen som ruin før restaureringen i 1893-94 Helsingborg Slot og Kernen i 1500-tallet Udsigt fra Kernen til havnen og Øresund. Kernen (svensk: Kärnan) er et tårn og en tidligere fæstning i Helsingborg i Skåne i Sverige.

Se Adam af Bremen og Kernen

Kilder til dansk middelalder

Kilderne til dansk middelalderhistorie er det grundlag, som al historieskrivning om dansk middelalder må bygge på.

Se Adam af Bremen og Kilder til dansk middelalder

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se Adam af Bremen og Knud den Store

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Adam af Bremen og Kongerækken

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Adam af Bremen og Krønike

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Adam af Bremen og Kristendommens indførelse i Norden

Leofdan

Leofdan (også stavet Leofdag, Liafdag, Ljufdag & Leofdog) var en frisisk præst, der blev en af Danmarks første biskopper, da han blev udnævnt til biskop af Ribe Stift i 948.

Se Adam af Bremen og Leofdan

Limes Saxoniae

Limes Saxoniae (latin: "Saksiske grænse"), også kendt som Sachsenwall, var en grænse, som fastlagdes cirka år 810 af frankerne under Karl den Store.

Se Adam af Bremen og Limes Saxoniae

Lundagård

Lundapark i Lund Lundagård (dansk Lundegaard) var i middelalderen et befæstet slot, i dag en park i Lund i det vestlige Skåne.

Se Adam af Bremen og Lundagård

Meldorf

Meldorf er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Sydditmarsken i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Adam af Bremen og Meldorf

Menneskeofring

spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.

Se Adam af Bremen og Menneskeofring

N.N. (dansk dronning 826-827)

Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.

Se Adam af Bremen og N.N. (dansk dronning 826-827)

Nordalbingien

Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.

Se Adam af Bremen og Nordalbingien

Nordboernes kolonisering af Grønland

Artiklen om nordboernes togter fra Grønland til Vinland - se artiklen Vinland.

Se Adam af Bremen og Nordboernes kolonisering af Grønland

Nordisk før-kristen begravelse

Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.

Se Adam af Bremen og Nordisk før-kristen begravelse

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Adam af Bremen og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Adam af Bremen og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Adam af Bremen og Nordisk religion

Norrland

Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.

Se Adam af Bremen og Norrland

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Adam af Bremen og Odin

Olaf (dansk konge)

Olaf (latin: Olaph) var dansk konge tidligt i 900-tallet efter Helge.

Se Adam af Bremen og Olaf (dansk konge)

Olav Kyrre

Olav Kyrres saga. Olav 3.

Se Adam af Bremen og Olav Kyrre

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Adam af Bremen og Olav Tryggvason

Oldenburg in Holstein

Oldenburg in Holstein er en amtsfri by og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Adam af Bremen og Oldenburg in Holstein

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.

Se Adam af Bremen og Oluf Skotkonung

Pirat

Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.

Se Adam af Bremen og Pirat

Rällingestatuetten

Rällingestatuetten Rällingestatuetten en er siddende figur i bronze fra vikingetiden, der blev fundet Södermanland i Sverige i 1904.

Se Adam af Bremen og Rällingestatuetten

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Se Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er domkirken i Roskilde.

Se Adam af Bremen og Roskilde Domkirke

Roskildekrøniken

Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.

Se Adam af Bremen og Roskildekrøniken

Rurikslægten

Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Se Adam af Bremen og Rurikslægten

Södertälje

''Marenplan'', tidligere kaldt ''Stadshamnen'', med ''Olof Palmes plads'' set fra ''Strandgatan'' Södertälje er en svensk købstad med 71.774 indbyggere (dec. 2016).

Se Adam af Bremen og Södertälje

Sørøveri

Piratflaget Sørøveri - røveri til søs, også kendt som pirateri - er en forbrydelse, som gennem historien har spillet en afgørende betydning i flere områder.

Se Adam af Bremen og Sørøveri

Sigrid Storråde

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.

Se Adam af Bremen og Sigrid Storråde

Sigtryg

Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvstændig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid.

Se Adam af Bremen og Sigtryg

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Se Adam af Bremen og Skåne

Skånemarkedet

Olaus Magnus: Sildefiskeri (1555) Skanør og Falsterbo omkring år 1900 Sildemarkedet bidrog til Skanör med Falsterbos byvåben......som siden blev beholdt da Skanör med Falsterbo kommune blev slået sammen med Vellinge kommun Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo i Skåne var i middelalderen Danmarks største indkomstkilde efter Øresundstolden.

Se Adam af Bremen og Skånemarkedet

Skånes historie

Templet i Uppåkra. Rekonstruktion lavet af Sven Rosborn, Fotevikens Museum 2004. Skåne omtales første gang på skrift i sammenhæng med fredsaftalen mellem danerne og Karl den store i 811.

Se Adam af Bremen og Skånes historie

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Adam af Bremen og Slaget ved Svold

Sprogø

Sprogø er en lille ø med areal på 164 ha midt i Storebælt, tilhørende Slagelse Kommune.

Se Adam af Bremen og Sprogø

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Se Adam af Bremen og Stednavn

Stift

Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.

Se Adam af Bremen og Stift

Suðuroy

Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.

Se Adam af Bremen og Suðuroy

Svend (drengenavn)

Svend er et drengenavn, der via olddansk "Swæn" stammer fra oldnordisk "Sveinn", hvis betydning er "fri mand i en andens tjeneste".

Se Adam af Bremen og Svend (drengenavn)

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Se Adam af Bremen og Svend Estridsen

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se Adam af Bremen og Svend Tveskæg

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Adam af Bremen og Thor

Thule (mytologisk ø)

Thule som ''Tile'' på Carta Marina af Olaus Magnus. Thule (også Thula, Thyle, Thile, Thila, Tile, Tila, Tilla, Tyle, eller Tylen—det vil sige Θούλη på Græsk) er i klassiske kilder en ø langt mod nord, først nævnt af grækeren Pytheas i det 4.

Se Adam af Bremen og Thule (mytologisk ø)

Toke Gormsen

Hällestadstenen 1 som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala. Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986Den Store Danske / lex.dk: (hentet 6. maj 2023)) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.

Se Adam af Bremen og Toke Gormsen

Tove af Danmark

Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.

Se Adam af Bremen og Tove af Danmark

Treenighedskirken (Roskilde)

Treenighedskirken var den første kirke på det sted, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag.

Se Adam af Bremen og Treenighedskirken (Roskilde)

Trelleborg (ringborg)

Trelleborge i vikingetidens Danmark Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden.

Se Adam af Bremen og Trelleborg (ringborg)

Våler i Hedmark

Våler er en kommune i Innlandet fylke i Norge.

Se Adam af Bremen og Våler i Hedmark

Vejrmanipulation

En tornado i det centrale Oklahoma. Vejrmanipulationsforskere forsøger at undgå eller i det mindste kontrollere farlige vejrtyper som denne. Vejrmanipulation handler om bevidst og målrettet at ændre på klima.

Se Adam af Bremen og Vejrmanipulation

Vendsyssel

Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.

Se Adam af Bremen og Vendsyssel

Vepsere

Vepser er et østersøfinsk folk, som bor i den Karelske republik og omkring Vologda i Rusland.

Se Adam af Bremen og Vepsere

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Adam af Bremen og Vikinger

Vikingerne som handelsfolk

Handels- og krigsruterne samt bosættelsesområder. I mange år var standardopfattelsen af vikinger, at de var dygtige søfolk og grumme røvere.

Se Adam af Bremen og Vikingerne som handelsfolk

Vinland

''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.

Se Adam af Bremen og Vinland

Wolin (ø)

Wolin (Wollin; pommersk: Wòlin) er navnet både på en polsk ø i Østersøen, ud for den polske kyst, og en by på øen.

Se Adam af Bremen og Wolin (ø)

1050'erne

Århundreder: 10. århundrede – 11. århundrede – 12. århundrede Årtier: 1000'erne 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne – 1050'erne – 1060'erne 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'erne År: 1050 1051 1052 1053 1054 1055 1056 1057 1058 1059 ----.

Se Adam af Bremen og 1050'erne

1068

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1068 (tal).

Se Adam af Bremen og 1068

966

---- Se også 966 (tal).

Se Adam af Bremen og 966

, Historia Norvegiæ, Ikonografi i nordisk religion, Jørlunde, Jellingdynastiet, Jellingstenene, Jomsborg, Købstæder i Danmark, Kernen, Kilder til dansk middelalder, Knud den Store, Kongerækken, Krønike, Kristendommens indførelse i Norden, Leofdan, Limes Saxoniae, Lundagård, Meldorf, Menneskeofring, N.N. (dansk dronning 826-827), Nordalbingien, Nordboernes kolonisering af Grønland, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrland, Odin, Olaf (dansk konge), Olav Kyrre, Olav Tryggvason, Oldenburg in Holstein, Oluf Skotkonung, Pirat, Rällingestatuetten, Ritualer i nordisk religion, Roskilde Domkirke, Roskildekrøniken, Rurikslægten, Södertälje, Sørøveri, Sigrid Storråde, Sigtryg, Skåne, Skånemarkedet, Skånes historie, Slaget ved Svold, Sprogø, Stednavn, Stift, Suðuroy, Svend (drengenavn), Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Thor, Thule (mytologisk ø), Toke Gormsen, Tove af Danmark, Treenighedskirken (Roskilde), Trelleborg (ringborg), Våler i Hedmark, Vejrmanipulation, Vendsyssel, Vepsere, Vikinger, Vikingerne som handelsfolk, Vinland, Wolin (ø), 1050'erne, 1068, 966.