Indholdsfortegnelse
78 relationer: +, Additionskredsløb (digital elektronik), Additivt talsystem, Alikvotfølge, Amplitude, Araber-show, Aritmetik, Associativitet, Attributgrammatik, BARK, Baselproblemet, Beregnelige tal, Binære talsystem, Brøk, Bremselængde, DASK, Defektivt tal, Determinant, Differensrække, Distributivitet, Division (matematik), Elektrisk ladning, Eratosthenes' si, Euklidisk rum, Excessivt tal, Fornuft, Fortegn, Gate (digital elektronik), Heltalsfølge, Henri Léon Lebesgue, Heureka, Hilberts problemer, Hyperoperator, Interferens, ISO 8859-1, ISO 8859-15, Kakuro, Kommutativitet, Komplekst system, Kontinuitet, Konvergent sum, Kvadratisk matrix, Kvadrattal, Ligning, Logaritme, Magisk kvadrat, Matematik, Matematikkens historie, Matt Parker, Måleenhed, ... Expand indeks (28 mere) »
+
+ har flere betydninger.
Additionskredsløb (digital elektronik)
I den digitale elektronik er et additionskredsløb en simpel, kombinatorisk sammenkobling af nogle få gates, som kan addere to binære "tal" med hver ét ciffer: To af disse kan kombineres til et kredsløb der desuden kan modtage og aflevere signaler for "mente", og ved at forbinde ind- og udgange for mente-signaler på n "eksemplarer" af dette "dobbelte" additionskredsløb, har man et system der kan addere to binære tal der omfatter n betydende cifre.
Se Addition og Additionskredsløb (digital elektronik)
Additivt talsystem
Et additivt talsystem er et talsystem, hvor værdien af et tal udtrykkes ved at addere værdierne af tallets enkelte cifre.
Se Addition og Additivt talsystem
Alikvotfølge
En alikvotfølge er inden for talteori en særlig type talfølge som beregnes efter principper som er lette at forstå også for lægfolk (eller børn).
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Araber-show
I Danmark afholdes årligt tre shows for fuldblodsaraberheste, de såkaldte araber-shows.
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Associativitet
Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.
Attributgrammatik
En attributgrammatik er en formel måde til at udvide en formel grammatik med semantisk databehandling.
Se Addition og Attributgrammatik
BARK
BARK (Binär Aritmetisk Relä-Kalkylator) var Sveriges første computer og stod klar februar 1950 til en pris på 400.000 kroner.
Baselproblemet
Baselproblemet er et problem i matematisk analyse relevant til talteori.
Beregnelige tal
Et beregneligt tal er et tal der kan beregnes med en given præcision af en algoritme, som kan beregnes af en Turing-maskine.
Se Addition og Beregnelige tal
Binære talsystem
Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.
Se Addition og Binære talsystem
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Bremselængde
bremsedeceleration Bremselængde er den strækning et køretøj tilbagelægger, fra det øjeblik bremsen påvirkes, til køretøjet holder stille.
DASK
En del af DASK på Danmarks Tekniske Museum. Kontrolbordet til DASK, udstillet på Teknisk Museum. DASK (forkortelse for: Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator) var den første danskbyggede regnemaskine – eller en førstegenerationsdatamat.
Defektivt tal
Et defektivt tal er i talteori et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet (medmindre 1 er tallet selv)) er mindre end tallet selv.
Determinant
En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.
Differensrække
En differensrække kaldes en række tal (dvs. en talfølge), hvor der er samme forskel (differens) mellem ethvert led og det foregående.
Distributivitet
Inden for matematik er distributivitet en egenskab ved en algebraisk operator.
Se Addition og Distributivitet
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Addition og Division (matematik)
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Addition og Elektrisk ladning
Eratosthenes' si
Eratosthenes’ si er en talrække, der fås ved at markere nogle tal.
Se Addition og Eratosthenes' si
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Excessivt tal
Inden for talteori er et excessivt tal et positivt helt tal der opfylder at summen af dets divisorer (tallet selv ikke medregnet, men tallet 1 medregnet) er større end tallet selv.
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fortegn
Et fortegn viser inden for matematikken, om et tal er positivt eller negativt.
Gate (digital elektronik)
I den digitale elektronik bruges begrebet en gate om et simpelt elektronisk kredsløb med en enkelt udgang samt to eller flere indgange; disse kredsløb er de grundlæggende byggeelementer i al rent digital elektronik.
Se Addition og Gate (digital elektronik)
Heltalsfølge
En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.
Henri Léon Lebesgue
Henri Léon Lebesgue (28. juni 1875, Beauvais – 26. juli 1941, Paris) var en fransk matematiker, der primært er kendt for sin teori om integration.
Se Addition og Henri Léon Lebesgue
Heureka
Heureka eller Eureka er et græsk udtryk, der betyder: "Jeg har fundet".
Hilberts problemer
right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.
Se Addition og Hilberts problemer
Hyperoperator
En hyperoperator er en aritmetisk operator, som kan beskrives som gentagelser af den "lavere" hyperoperator.
Interferens
Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.
ISO 8859-1
ISO 8859-1 er et standard 8-bit tegnsæt der kan bruges på de fleste computere.
ISO 8859-15
ISO 8859-15 er et standard 8-bit tegnsæt der kan bruges på de fleste computere.
Kakuro
En let kakuro Kakuro er en tal-krydsogtværs.
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Komplekst system
0-14-016734-X Et komplekst system er et system, der består af mange interagerende dele.
Se Addition og Komplekst system
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Konvergent sum
En konvergent sum er en række af heltal – en heltalsfølge –, der adderet giver en endelig værdi (summen bliver ikke ved med at vokse).
Kvadratisk matrix
'''Fig 1:''' En kvadratisk matrix i vektorrummet \mathbbR^4. I 4x4-matricen her ovenfor er hoveddiagonalen bestående af ''a''11.
Se Addition og Kvadratisk matrix
Kvadrattal
16 kugler danner et kvadrat, hvor hver sidekant har 4 kugler. Inden for matematik er et kvadrattal et helt tal, der er kvadratet af et tal, med andre ord er det produktet af et tal multipliceret med sig selv.
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Magisk kvadrat
Magiske kvadrater er et logisk spil, som går ud på, at udfylde et kvadrat med n rækker og n søjler, med tallene fra 1 til n².
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Addition og Matematikkens historie
Matt Parker
Matthew Parker (født 22. december 1980) er en australsk stand-up komiker, forfatter, youtubepersonlighed og matematikformidler.
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Mekanisk energi
MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.
Se Addition og Mekanisk energi
Mente
En mente er et udtryk for, at en eller flere tiere ved addition eller multiplikation i decimaltalsystemet skal overføres fra den højre række (enernes) til den anden række fra højre (tiernes), og videre at en eller flere hundreder skal overføres fra tiernes række til hundredernes og så videre hundredenes række til tusindernes række....
Morsealfabet
Internationel morsealfabetet. Det til dato nok mest udbredte signalsystem er morsealfabetet.
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Nulvektor
En nulvektor eller en uegentlig vektor er indenfor matematikken, herunder specielt lineær algebra, en vektor hvis elementer udelukkende består af nuller.
Omkreds
Begrebet omkreds er et udtryk for "længden af kanten" i en figur.
Optimering (datalogi)
Inden for datalogi er optimering at ændre et stykke software eller en algoritme for at effektivisere visse parametre.
Se Addition og Optimering (datalogi)
P-gruppe
Givet et primtal p, kalder vi en gruppe G for en p-gruppe, når ordenen af ethvert element i G er en potens af p. G er en endelig p-gruppe hvis og kun hvis ordenen af G er en potens af p. Af Sylows sætninger følger det at enhver endelig gruppe har undergrupper, som er p-grupper.
Parallelogram
Et parallelogram. I geometrien er et parallelogram en firkant hvori modstående sider er parallelle.
Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud
Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud er det andet spil i Pixeline Skolehjælp serien.
Se Addition og Pixeline Skolehjælp: Matematik – Pixeline regner den ud
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Se Addition og Potens (matematik)
Række
En række kan være flere ting.
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Se Addition og Række (matematik)
Regneark
Regneark. Eksempel Et regneark (engelsk: spreadsheet) er et computerprogram, som præsenterer en 2-dimensionel tabel, hvori der kan indtastes tal eller andre data, og ved hjælp af brugerdefinerede formler kan man lave automatiske beregninger med de indtastede data.
Regnearternes hierarki
Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.
Se Addition og Regnearternes hierarki
Regnestok
En regnestok er et regneredskab, som i 1970'erne blev fortrængt af lommeregneren.
Regulært udtryk
Et regulært udtryk (oversat fra engelsk, regular expression, ofte forkortet til regexp eller regex) er en følge af tegn, der definerer et mønster til søgning/matchning.
Se Addition og Regulært udtryk
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Sinusbølge
Grafisk fremstilling af en sinusbølge Hz En sinusbølge (sinussvingning eller sinusoide) er en matematisk funktion der bliver brugt i f.eks.
Split-komplekse tal
Split-komplekse tal er en abstrakt taltype, som er baseret på enheden, j. Et split-komplekst tal er defineret som x+jy, hvor x og y er reelle tal og j er den split-komplekse enhed, som er defineret som j2.
Se Addition og Split-komplekse tal
Stambrøk
En stambrøk er en brøk hvor tælleren er lig med 1 for eksempel 1/2, 1/3 og 1/12 osv.
Subtraktion
Konkret eksempel på at:''5-2.
Tegnsætning
Tegnsætning er tegn, mere konkret skrevne symboler, der anvendes i en tekst, men som ikke svarer til fonemer (lyde) eller leksemer (ord og sætninger).
Trekantsuligheden
I matematikken er trekantsuligheden en sætning, der siger, at længden af en given side i en trekant er mindre eller lig med summen af de to andre siders længder, men større eller lig med forskellen mellem de to andre siders længder.
Se Addition og Trekantsuligheden
Tværsum
Tværsummen af et givet heltal i titalssystemet betegner i almindelighed den sum, som fremkommer ved at addere den numeriske værdi af tallets enkelte cifre.
Unære talsystem
Det unære talsystem er et additivt talsystem med grundtallet 1 og er det simpleste talsystem, som repræsenterer naturlige tal: For at vise et tal N, gentages et vilkårligt valgt symbol N gange.
Se Addition og Unære talsystem
6 (tal)
6 (seks) er.
Også kendt som Addend, Addere, Plus, Plustegn, Sum, Summand, Summation, Summen, Summere.