Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adenosintrifosfat

Indeks Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Indholdsfortegnelse

  1. 76 relationer: Adenin, Adenosin, Adenosindifosfat, Adenosinmonofosfat, Aerob organisme, Aminosyre, ATP, ATP-syntase, Bakterier, Beskæring af planter, Biokemi, Biosyntese, C4-plante, Calvin-cyklus, CAMP, Carbon, Celle (biologi), Citronsyrecyklus, Coenzym Q10, Den lyskrævende fase, DNA, EC-nummer, Elektrokemisk gradient, Elektrontransportkæde, Energilagring, Enzym, Fermentering, Fordøjelse, Fosfat, Fosfor, Fosforkredsløb, Fosforsyre, Fosforylering, Fotosyntese, Fototropisme, Gærsvamp, GFAJ-1, Glukose, Glyceraldehyd-3-fosfat, Glycoconjugat, Glycosylering, Glykolyse, Grønkorn, Guanosintrifosfat, Hjernerystelse, Ilt, Ionpumpe, Β-lactamantibiotika, Jens Christian Skou, John E. Walker, ... Expand indeks (26 mere) »

Adenin

Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se Adenosintrifosfat og Adenin

Adenosin

Strukturformel. Adenosin er et lille organisk molekyle, som er opbygget af nukleinbasen adenin og sukkergruppen ribose.

Se Adenosintrifosfat og Adenosin

Adenosindifosfat

Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.

Se Adenosintrifosfat og Adenosindifosfat

Adenosinmonofosfat

Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.

Se Adenosintrifosfat og Adenosinmonofosfat

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.

Se Adenosintrifosfat og Aerob organisme

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Adenosintrifosfat og Aminosyre

ATP

ATP har flere betydninger.

Se Adenosintrifosfat og ATP

ATP-syntase

ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.

Se Adenosintrifosfat og ATP-syntase

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Adenosintrifosfat og Bakterier

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Adenosintrifosfat og Beskæring af planter

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Adenosintrifosfat og Biokemi

Biosyntese

Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.

Se Adenosintrifosfat og Biosyntese

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Se Adenosintrifosfat og C4-plante

Calvin-cyklus

Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.

Se Adenosintrifosfat og Calvin-cyklus

CAMP

Strukturformel for cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) cAMP (cyklisk AMP eller cyklisk adenosinmonofosfat) er et intracellulært signalstof.

Se Adenosintrifosfat og CAMP

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Adenosintrifosfat og Carbon

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Adenosintrifosfat og Celle (biologi)

Citronsyrecyklus

Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.

Se Adenosintrifosfat og Citronsyrecyklus

Coenzym Q10

Coenzym Q10 er også kendt som ubiquinon, ubidecarenon, coenzym Q og forkortes ofte CoQ10, CoQ eller blot Q10.

Se Adenosintrifosfat og Coenzym Q10

Den lyskrævende fase

Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner).

Se Adenosintrifosfat og Den lyskrævende fase

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Adenosintrifosfat og DNA

EC-nummer

Et EC-nummer (Enzyme Commission number) er en numerisk klassificeringskema for enzymer baseret på de kemiske reaktioner, de katalyserer.

Se Adenosintrifosfat og EC-nummer

Elektrokemisk gradient

Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.

Se Adenosintrifosfat og Elektrokemisk gradient

Elektrontransportkæde

Elektrontransportkæden er en række biokemiske processer, der producerer ATP, som leverer energi til alle processer i en celle.

Se Adenosintrifosfat og Elektrontransportkæde

Energilagring

Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden.

Se Adenosintrifosfat og Energilagring

Enzym

date.

Se Adenosintrifosfat og Enzym

Fermentering

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.

Se Adenosintrifosfat og Fermentering

Fordøjelse

Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.

Se Adenosintrifosfat og Fordøjelse

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Adenosintrifosfat og Fosfat

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Adenosintrifosfat og Fosfor

Fosforkredsløb

Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.

Se Adenosintrifosfat og Fosforkredsløb

Fosforsyre

Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.

Se Adenosintrifosfat og Fosforsyre

Fosforylering

A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.

Se Adenosintrifosfat og Fosforylering

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Adenosintrifosfat og Fotosyntese

Fototropisme

En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.

Se Adenosintrifosfat og Fototropisme

Gærsvamp

Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.

Se Adenosintrifosfat og Gærsvamp

GFAJ-1

GFAJ-1 er en cultivar af stavformede bakterier i familien Halomonadaceae.

Se Adenosintrifosfat og GFAJ-1

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Adenosintrifosfat og Glukose

Glyceraldehyd-3-fosfat

Triosefosfat i rumlig model. Glyceraldehyd-3-fosfat eller triosefosfat (forkortelser for samme stof: G3P; GADP; GAP; PGAL) er en forbindelse, der opstår som et mellemled i adskillige af de centrale stofskifteprocesser hos alle organismer.

Se Adenosintrifosfat og Glyceraldehyd-3-fosfat

Glycoconjugat

Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår.

Se Adenosintrifosfat og Glycoconjugat

Glycosylering

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.

Se Adenosintrifosfat og Glycosylering

Glykolyse

Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.

Se Adenosintrifosfat og Glykolyse

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se Adenosintrifosfat og Grønkorn

Guanosintrifosfat

Den kemiske struktur af guanosintrifosfat Guanosintrifosfat (GTP) er et biologisk energi- og effektormolekyle, der indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Adenosintrifosfat og Guanosintrifosfat

Hjernerystelse

Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.

Se Adenosintrifosfat og Hjernerystelse

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Adenosintrifosfat og Ilt

Ionpumpe

Overbliksskema af Natrium-kalium-pumpen Et mere detaljeret diagram af Natrium-kalium-pumpen thumb Molekylmodel af V-type ATPase En ionpumpe eller en iontransportør (eng. ion pump, ion transporter) er et membranprotein, der udfører aktiv transport af ioner på tværs af en biologisk membran, normalt imod ion-koncentrationen.

Se Adenosintrifosfat og Ionpumpe

Β-lactamantibiotika

β-lactamring som findes i alle β-lactamantibiotika. β-lactamantibiotika er en gruppe antibiotika, der er karakteriseret ved at have en β-lactamring som deres aktive struktur.

Se Adenosintrifosfat og Β-lactamantibiotika

Jens Christian Skou

Jens Christian Skou (født 8. oktober 1918 i Lemvig, død 28. maj 2018 i Risskov ved Aarhus) var en dansk fysiolog.

Se Adenosintrifosfat og Jens Christian Skou

John E. Walker

Sir John Ernest Walker FRS FMedSci One or more of the preceding sentences incorporates text from the royalsociety.org website where: (født 7. januar 1941) er en britisk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1997 sammen med Paul D. Boyer for at belyse enzymatiske mekanismer ved syntese af adenosintrifosfat (ATP).

Se Adenosintrifosfat og John E. Walker

Katabolisme

Skematisk oversigt over kataboliske processer Katabolisme er en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes.

Se Adenosintrifosfat og Katabolisme

Klorhexidin

Klorhexidins strukturformel Klorhexidin er et kemisk antiseptisk stof, som har kraftig antibakteriel aktivitet.

Se Adenosintrifosfat og Klorhexidin

Kondition

Kondition er et mål for, hvor effektiv leverancen af ilt til musklerne fungerer, og hvor effektivt musklerne udnytter ilten til energiproduktion (ATP).

Se Adenosintrifosfat og Kondition

Kromosom 2 (mennesket)

Ideogram over kromosom 2. Kromosom 2 er et af menneskets 23 kromosompar, og menneskets celler indeholder sædvanligvis to kopier af dette kromosom.

Se Adenosintrifosfat og Kromosom 2 (mennesket)

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Adenosintrifosfat og Kulhydrat

Ligase

Illustration af, hvorledes ligase (den gule oval) ud fra to DNA-fragmenter katalyserer dannelsen af et længere DNA-fragment En ligase er et enzym, som katalyserer den kovalente sammenføjning af to substratmolekyler (koblingen kaldes også en "ligering"), sådan at der opstår en ny kemisk binding.

Se Adenosintrifosfat og Ligase

Lyase

I biokemi er en lyase et enzym, der katalyserer opbrydningen af forskellige kemiske bindinger ved hjælp af andre metoder end hydrolyse og oxidation, ofte i forbindelse med dannelsen af en ny dobbeltbinding eller en ny ringstruktur.

Se Adenosintrifosfat og Lyase

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Adenosintrifosfat og Magnesium

Makrolid

ester) ses oppe i venstre hjørne. Makrolider er en klasse antibiotika som indeholder en makrocyklisk lactonring.

Se Adenosintrifosfat og Makrolid

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Adenosintrifosfat og Mitokondrie

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Se Adenosintrifosfat og Neurotransmitter

Nikotinamidadenindinukleotid

''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.

Se Adenosintrifosfat og Nikotinamidadenindinukleotid

Nukleotid

Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.

Se Adenosintrifosfat og Nukleotid

Peroxisom

300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.

Se Adenosintrifosfat og Peroxisom

Peter D. Mitchell

Peter Dennis Mitchell, FRS (29. september 1920 – 10. april 1992) var en britisk biokemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1978 for sin opdagelse af kemiosmose-mekanismen i ATP-syntese.

Se Adenosintrifosfat og Peter D. Mitchell

Proteasom

3D-model af 26S Proteasom Proteasomet er et stort proteinkompleks, der i eukaryote celler og archaea står for nedbrydningen af proteiner markeret med ubiquitin.

Se Adenosintrifosfat og Proteasom

Proteinkinase

I biokemien betegner proteinkinase en stor gruppe enzymer der har mange vigtige funktioner i cellen.

Se Adenosintrifosfat og Proteinkinase

Pyruvatdehydrogenase

3D pyruvatedehydrogenase komplex Pyruvatdehydrogenase (PDH) er fællesbetegnelsen for et enzymkompleks lokaliseret i mitokondriet bestående af tre enzymer, hvis formål er at omdanne mitokondriel pyruvat til acetyl-CoA i metabolismen.

Se Adenosintrifosfat og Pyruvatdehydrogenase

Restriktionsenzym

Restriktionsenzymer er en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-sekvens, hvorefter den kløver DNA'et.

Se Adenosintrifosfat og Restriktionsenzym

Ribose

Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.

Se Adenosintrifosfat og Ribose

RNA-polymerase

RNA polymerase (blå) fra T7-bakteriofagen under transkription RNA polymerase er et enzym, der katalyserer dannelsen af RNA ud fra en DNA-skabelon.

Se Adenosintrifosfat og RNA-polymerase

RuBisCO

'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.

Se Adenosintrifosfat og RuBisCO

Spændst

Spændst er et begreb som beskriver den fysiologiske egenskab som kræves for at hoppe højt eller langt.

Se Adenosintrifosfat og Spændst

Stofskiftevej

En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.

Se Adenosintrifosfat og Stofskiftevej

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Se Adenosintrifosfat og Transskription (biologi)

1,3-bisfosfoglycerat

1,3-bisfosfoglycerats kemiske struktur 1,3-bisfosfoglycerat er en organisk forbindelse, der indeholder 3 carbonatomer.

Se Adenosintrifosfat og 1,3-bisfosfoglycerat

Også kendt som ATP (kemi), Adenosine trifosfat.

, Katabolisme, Klorhexidin, Kondition, Kromosom 2 (mennesket), Kulhydrat, Ligase, Lyase, Magnesium, Makrolid, Mitokondrie, Neurotransmitter, Nikotinamidadenindinukleotid, Nukleotid, Peroxisom, Peter D. Mitchell, Proteasom, Proteinkinase, Pyruvatdehydrogenase, Restriktionsenzym, Ribose, RNA-polymerase, RuBisCO, Spændst, Stofskiftevej, Transskription (biologi), 1,3-bisfosfoglycerat.