Hurtigere adgang end browser!
10 relationer: Abbas ibn Ali, Alevisme, Banū Hashim, Fatima al-Zahra, Hadith, Hasan ibn Ali, Husayn ibn Ali, Kalifat, Shia-islam, Slaget ved Karbala.
Abbas ibn Ali
Al Abbas ibn Ali (العباس بن علي; født 7. Rajab år 26 hidjri i Medina, død 10. Muharram år 61 i Karbala; svarende til ca. 15. maj 647 – 10. oktober 680) var søn af den fjerde kalif og den første Shia imam Ali ibn Abi Talib og Fatima bint Hizam, almindeligvis kendt som Ummul Banin.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Abbas ibn Ali · Se mere »
Alevisme
Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Alevisme · Se mere »
Banū Hashim
šharīf'' af Makkah. Muḥammads tid til i dag. Banū Hāshim (بنو هاشم) er en klan indenfor stammen Quraysh.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Banū Hashim · Se mere »
Fatima al-Zahra
Fāṭima al-Zahra (فاطمه زهرا, فاطمة الزهراء) eller bare Fāṭima (født 604 el. 615, død 632) (oftest transskriberet som Fatima el. Fatimah), var profeten Muhammeds og Khadijas førstefødte datter, ægtehustru til Imam Ali og fader til Imam al-Ḥasan og Imam al-Ḥusayn samt en af de fem medlemmer af Ahl al-Bayt.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Fatima al-Zahra · Se mere »
Hadith
Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Hadith · Se mere »
Hasan ibn Ali
Hasan ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (Arabisk:الحسن بن علي بن أﺑﻲ طالب) (født 624-25 – døde 668-70) var en del af ''ahl al-bayt'' og den anden shiitiske imām ifølge tolver-grenen, men anses ikke som imām af ''ismāʿīli''-grenen.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Hasan ibn Ali · Se mere »
Husayn ibn Ali
Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Husayn ibn Ali · Se mere »
Kalifat
Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Kalifat · Se mere »
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Shia-islam · Se mere »
Slaget ved Karbala
Slaget ved Karbala fandt sted den 10.
Ny!!: Ahl al-Bayt og Slaget ved Karbala · Se mere »
