Indholdsfortegnelse
48 relationer: Achæmenidiske rige, Akkad, Akkadiske imperium, Amarnabrevene, Aramæere, Aramæisk (sprog), Assyrere, Assyrien, Assyriologi, Assyriske paladsrelieffer, Babylon, Babylonien, Babylonsk (sprog), Bisutun-inskriptionerne, Cypern, Daniels Bog, Dareios 1., Digtet om Gilgamesh, Diplomati, Ebla, Enuma Elish, Ereshkigal, Eridu, Europa, Hammurabis lov, Inanna, Jobs Bog, Kileskrift, Kish, Kyros-cylinderen, Lagash, Lamassu, Laryngalteorien, Lilith, Merkur (planet), Mittani, Pu-Abi, Salmaneser V, Sankerib, Sargon, Semitiske sprog, Shamash, Sprog, Sumer, Syrien, Vandbøffel, Verdenssprog, Ziggurat.
Achæmenidiske rige
Det Achæmenidiske rige (550-330 f.Kr.) var det første persiske rige.
Se Akkadisk (sprog) og Achæmenidiske rige
Akkad
Akkad (eller Agade) er en historisk by på venstre bred af Eufrat mellem byerne Sippar og Kish (nu Iraq, ca. 50 km sydvest for Baghdads centrum (33,1°N 44,1°Ø). De bevarede tekster viser, at skibe fra den Persiske golf lagde til ved Akkad, som må have haft en flodhavn. Akkads herskere regerede mellem det 3.
Akkadiske imperium
Akkadiske imperium med brunt. Det akkadiske imperium eller akkadiske rige var det første imperium i Mesopotamien efter den langlivede civilisation Sumer.
Se Akkadisk (sprog) og Akkadiske imperium
Amarnabrevene
Brev fra Aziru, leder af Amurru, (forsvarer sin sag overfor farao), EA 161 er et af Amarnabrevene i kileskrift på en lertavle. Amarnabrevene er en samling af lertavler med kileskrift.
Se Akkadisk (sprog) og Amarnabrevene
Aramæere
Aramæere er personer fra et af de vestsemitiske folk, som fra 1100-tallet dannede stærke småriger i det nordlige Syrien.
Se Akkadisk (sprog) og Aramæere
Aramæisk (sprog)
Skrifteksempel Aramæisk er et semitisk sprog, som de hebraiske og arabiske sprog og alfabeter er inspireret af.
Se Akkadisk (sprog) og Aramæisk (sprog)
Assyrere
Det assyriske flag (Syrien) Cirka år 1939 Assyrere er en etnisk gruppe med oprindelse i det antikke Assyrien i det nordlige Mesopotamien, der var beliggende i hvad der i dag er de nordlige dele af det moderne Irak, nordvestlige Iran, nordøstlige dele af Syrien og det sydøstlige Tyrkiet.
Se Akkadisk (sprog) og Assyrere
Assyrien
Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona.
Se Akkadisk (sprog) og Assyrien
Assyriologi
Assyriologi kaldes en i det 19.
Se Akkadisk (sprog) og Assyriologi
Assyriske paladsrelieffer
Assyriske relief Assyriske relief Assyriske relief Denne artikel omhandler tre assyriske paladsrelieffer fra Nimrud oprindeligt opstillet i Assurnasirpal II’s (883-859 fvt.) nyopførte Nordvestpalads i Assyrien, der havde et meget nyskabende og kunstfærdigt udsmykningsprogram af delvis bemalede stenrelieffer.
Se Akkadisk (sprog) og Assyriske paladsrelieffer
Babylon
En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.
Se Akkadisk (sprog) og Babylon
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Se Akkadisk (sprog) og Babylonien
Babylonsk (sprog)
Babylonsk var et sprog der nedstammede fra akkadisk.
Se Akkadisk (sprog) og Babylonsk (sprog)
Bisutun-inskriptionerne
'''Bisutun-inskriptionerne'''. Bisutun-inskriptionerne, også Bīsutūn, Behistūn eller Bistun, er en 15 m høj og 25 m bred tekst og billede ristet ind i klippevæggen.
Se Akkadisk (sprog) og Bisutun-inskriptionerne
Cypern
Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.
Daniels Bog
Daniels Bog er en del af Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie under det babyloniske fangenskab.
Se Akkadisk (sprog) og Daniels Bog
Dareios 1.
Dareios 1. (oldpersisk: 15px20px20px20px20px20px20px Dareios den Store 550 f.Kr. – 486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge.
Se Akkadisk (sprog) og Dareios 1.
Digtet om Gilgamesh
Tavle 5 af digtet. Lertavle med syndflodsfortælling på akkadisk. Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk.
Se Akkadisk (sprog) og Digtet om Gilgamesh
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Se Akkadisk (sprog) og Diplomati
Ebla
Ebla er en oldtidsby i det moderne Syrien i dag kaldet Tell Mardikh omkring 55 kilometer sydvest fra storbyen Aleppo.
Enuma Elish
Enuma Elish er den babylonske skabelsesmyte, omend det ikke er et decideret skabelsesepos.
Se Akkadisk (sprog) og Enuma Elish
Ereshkigal
"Nattens dronning" forestiller en oldtidsgudinde i Babylonien, antagelig enten Inanna eller hendes søster Ereshkigal. Gudinden var oprindelig malet helt rød. Gammelbabylonsk relief ("Burneyrelieffet"), ca 1792 - 1750 f.Kr. Ereshkigal eller Ereškigal (fra ereš.
Se Akkadisk (sprog) og Ereshkigal
Eridu
Eridu (Sumerisk:eridug; Akkadisk:?), fra det sumeriske 'mægtigt sted', lå hvor byen Tell Abu Shahrain ligger i nutidens Irak.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Hammurabis lov
Stelen med Hammurabis lov, øverst ses solguden Shamash og Hammurabi, fra det 18. århundrede f.Kr. Hammurabis lov er en af de tidligste kendte samlinger af love, og stammer fra Hammurabis regeringstid som konge af Babylon 1792-1749 f.Kr.
Se Akkadisk (sprog) og Hammurabis lov
Inanna
''Nattens dronning'', ca. 1792-1750 f.Kr. Mulig afbildning af Inanna/Ishtar i British Museum. Inanna var gudinde for frugtbarhed, kærlighed og krig i sumerisk mytologi; hendes akkadiske navn var Ishtar.
Jobs Bog
Illustration fra ''Jobs bog'' ca. år 900 Jobs Bog er en del af Det Gamle Testamente.
Se Akkadisk (sprog) og Jobs Bog
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Se Akkadisk (sprog) og Kileskrift
Kish
Kish og andre byer i det tidlige Sumer. Kish (sumerisk: Kiš) kileskrift: 𒆧𒆠er en sumerisk oldtidsby i Mesopotamien ved floden Eufrat, og den er i dag byen Tell al-Uhaymir i Iraks provins Babil.
Kyros-cylinderen
Kyros-cylinderen, forside. Linjer 15-21 fra cylinderen. Kyroscylinderen (منشور کوروش) er en gammel lercylinder, nu brudt i flere stykker, på hvilken der er skrevet en erklæring med akkadisk kileskrift i den achaemenidiske konge Kyros den Stores navn.
Se Akkadisk (sprog) og Kyros-cylinderen
Lagash
Lagash i tiden under Hammurabi, lå nær kystlinjen for Den Persiske Bugt. Lagash (sumerisk: Lagaški; "lagerhus"; akkadisk: Nakamtu; moderne Tell al-Hiba, provinsen Dhi Qar i Irak) ligger NV for sammenløbet for floderne Eufrat og Tigris og øst for Uruk, omkring 22 km øst for Ash Shatrah.
Lamassu
Lamassu fra Dur-Sharrukin. University of Chicago Oriental Institute. Gips (?) Nyassyrisk periode, c. 721–705 f.v.t. En lamassu (flertal lumasi) (Sumerisk: dlammař; akkadisk: lamassu; nogle gange kaldet lamassus) er en assyrisk beskyttende guddom, der ofte er afbildet med et menneskehoved, en krop fra en tyr eller en løve og fuglevinger.
Se Akkadisk (sprog) og Lamassu
Laryngalteorien
Ferdinand de Saussure (1857-1913) formulerede laryngalteorien i 1878 20 år gammel. Laryngalteorin er en sproghistorisk teori om det indoeuropæiske ursprog, som første gang blev formuleret af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure i 1878.
Se Akkadisk (sprog) og Laryngalteorien
Lilith
''Lilith'' (1892), af John Collier Lilith (לִילִית Lîlîṯ, sandsynligvis fra akkadisk Līlīṯu, en hundæmon) er en omstridt mytologisk skikkelse, som i middelalderlig jødisk legendelitteratur opfattes som Adams allerførste halvdel, kone eller elskerinde.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Akkadisk (sprog) og Merkur (planet)
Mittani
Kart over Levanten ca 1400 f.Kr. som viser kongeriket Mitanni ved dets største utbredelse. Mitanni (transkriberet fra hettittisk kileskrift: Mi-ta-an-ni) eller Hanigalbat (assyrisk: Hanigalbat eller Khanigalbat, transkriberet fra kileskrift Ḫa-ni-gal-bat) var en hurrittisk talende stat i nordlige Syrien og sydvestlige Anatolien i tiden 1500–1300 f.Kr.
Se Akkadisk (sprog) og Mittani
Pu-Abi
Rekonstrueret sumerisk hovedpynt fundet i Pu-Abis grav, British Museum. Pu-Abis hovedpynt. Pu-Abi (akkadisk for "Min fars ord") – på sumerisk menes tegnene at være udtalt Shubad, men på akkadisk som Pu-Abi, eller mere korrekt, som Pu-Abum – blev fundet gravlagt i oldtidsbyen Ur i Sumer, (Mesopotamien).
Salmaneser V
Salmaneser V (akkadisk: Šulmanu-ašarid; hebraisk: שַׁלְמַנְאֶסֶר; græsk: Σαλαμανασσαρ, Salamanassar; latin: Salmanasar) var konge af Assyrien fra 727 til 722 f.Kr.
Se Akkadisk (sprog) og Salmaneser V
Sankerib
Sankerib på tronen. Del af Lakish-relieffet fra Nineve, nu på British Museum. Sankerib (akkadisk: Sîn-ahhī-erība, latin: Sancharibus) var konge i Assyrien 704-681 f.Kr.
Se Akkadisk (sprog) og Sankerib
Sargon
En bronzestatue af en akkadisk konge, fundet i Nineveh i 1931. Det er uklart hvem statuen er af, men nogle historikere har koblet den til Sargon eller hans barnebarn Naram-Sin.M. E. L. Mallowan, https://www.cambridge.org/core/journals/iraq/article/bronze-head-of-the-akkadian-period-from-nineveh/7F0E59BDB38B73FE940F348A0160D657 The Bronze Head of the Akkadian Period from Nineveh, ''Iraq'' Vol.
Semitiske sprog
Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.
Se Akkadisk (sprog) og Semitiske sprog
Shamash
Shamashtilbedelse afbildet på antikke kalkstenscylindre. Shamash (akkadisk "sol") eller Sama er det akkadiske navn på den babylonsk-assyriske solgud, tilsvarende den sumeriske Utu.
Se Akkadisk (sprog) og Shamash
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Vandbøffel
Vandbøflen (Bubalus bubalis) er en stor bøffelart inden for de skedehornede pattedyr, der stammer fra Sydasien, Sydøstasien og Kina.
Se Akkadisk (sprog) og Vandbøffel
Verdenssprog
Under verdenssprog forstås ofte naturlige sprog, der som kommunikationssprog uden for deres egentlige geografiske område, har opnået stor betydning og bliver talt af et stort antal mennesker.
Se Akkadisk (sprog) og Verdenssprog
Ziggurat
Zigguraten Chogha Zanbil 40 km sydøst for Susa i Iran. En ziggurat (fra akkadisk ziqqurratu(m), af verbet zaqâru, "at strække sig højt, nå højt op") kan oversættes til "et højtrækkende bygværk".
Se Akkadisk (sprog) og Ziggurat
Også kendt som Akkadisk.