Indholdsfortegnelse
84 relationer: Alarik 1., Alboin, Ataulf, Attila, Balkarere, Batu Khan, Braga, Burgundere, Catalonien, Constantius 3., Darialkløften, Det Bosporanske Rige, Det Byzantinske Rige, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Fritigern, Gallæcien, Geiserik, Gepider, Godegisel, Gotere, Gratian, Gundahar, Gunderik, Hispania Baetica, Hunnere, Jovinus, Khazarere, Konstantin 3. (Vestromerske rige), Krimtatarer, Mallorca, Merovinger, Middelalderen, Origo Gentis Langobardorum, Ossetisk (sprog), Pontisk-kaspiske slette, Portugals historie, Radagaisus, Republikken Dagestan, Republikken Nordossetien–Alania, Rhinovergangen 406, Ridder, Roncesvallespasset, Sarmatere, Senantikken, Skyter, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Chalons, Slaget ved Mainz (406), ... Expand indeks (34 mere) »
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Balkarere
Balkarere. Foto fra 1930-erne. Republikken Kabardino-Balkarien, hvor de flesta balkarer bor. Balkarere er en tyrkisk folkegruppe, der fortrinsvis lever i den russiske republik Kabardino-Balkarien i det nordlige Kaukasus.
Batu Khan
Batu Khan (født omkring 1205, død 1255; Бат хаан, Bat haan,; хан Баты́й) var en mongolsk hersker og grundlægger af Den Gyldne Horde, en del af Det Mongolske Kejserdømme.
Braga
Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Darialkløften
Darialkløften (Darialis Kheoba;;, Arvykom;, Dära Äle; Tjetjensk: Теркан чӀаж, Terkan ch'azh) er en flodkløft på grænsen mellem Rusland og Georgien.
Det Bosporanske Rige
Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen.
Se Alanere og Det Bosporanske Rige
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Alanere og Det Byzantinske Rige
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Alanere og Flavius Honorius
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Alanere og Folkevandringstiden
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Alanere og Hispania Baetica
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Khazarere
Khazarriget 650–850 Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som var en betydelig regional magtfaktor.
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Alanere og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Alanere og Origo Gentis Langobardorum
Ossetisk (sprog)
Udbredelsesområdet for ossetisk Ossetisk er et sprog, der tales i Ossetien i det nordlige Kaukasus.
Se Alanere og Ossetisk (sprog)
Pontisk-kaspiske slette
tempererede løvskov og taigaen i nord. Den pontisk-kaspiske steppe er navnet på et vidtstrakt steppelandskab, der dækker hovedparten af området nord for Sortehavet så langt mod øst som til det Kaspiske hav, det indbefatter de centrale regioner af Ukraine, det sydvestlige Rusland, det vestlige Kasakhstan, samt dele af Moldova.
Se Alanere og Pontisk-kaspiske slette
Portugals historie
Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder.
Se Alanere og Portugals historie
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.
Republikken Dagestan
7 Tjetjenien Republikken Dagestan (Респу́блика Дагеста́н,; avarisk: Дагъистан,; lezginsk: Дагъустандин Республика,; Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Alanere og Republikken Dagestan
Republikken Nordossetien–Alania
7 Tjetjenien Kort over Nordossetien. Republikken Nordossetien–Alania (Республикæ Цæгат Ирыстон — Алани, også kendt som Nordossetien) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation beliggende i det nordlige Kaukasus med (2015) indbyggere og et areal på km².
Se Alanere og Republikken Nordossetien–Alania
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Alanere og Rhinovergangen 406
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Roncesvallespasset
Mindesten over kampen i 778. Bemærk, hvordan baskiske nationalister har markeret sig på monumentet over en kamp, som deres landsmænd vandt. Roncesvallespasset (Ibañeta; Col de Roncevaux) er et bjergpas i den selvstyrende provins Navarra.
Se Alanere og Roncesvallespasset
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Skyter
Skytiske krigere afbilledet på et bæger fundet i en Kurgan begravelse ved Kerch på krimhalvøen Skytherne (skyterne) var et arisk nomadisk folk, der i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Alanere og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Alanere og Slaget ved Chalons
Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.
Se Alanere og Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Manzikert
Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede.
Se Alanere og Slaget ved Manzikert
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Svjatoslav 1. af Kijev
Svjatoslav 1.
Se Alanere og Svjatoslav 1. af Kijev
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Se Alanere og Tatarer (tyrkisk folk)
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Tidslinje for Centralasien
Tidslinjen for Centralasiens historie dækker et kæmpestort, geografisk område, og landenes historie er lang.
Se Alanere og Tidslinje for Centralasien
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Alanere og Tidslinje for Galiciens historie
Tjetjenere
Tjetjener i 1892 Tjetjenerne (tjetjensk: Hохчи/Noxçi) udgør den største indfødte etniske gruppe i Nordkaukasus.
Uldin
Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.
Ungarere
Fyrst Árpáds færd gennem Karpaterne. Detalje af Árpád Feszty og hans assistenters enorme (1800 m²) lærred, malet til fejringen af 1000-årsjubilæet for magyarernes erobring af Ungarn, nu udstillet på Ópusztaszer nationalhistoriske museum i Ungarn Ungarere (Magyar, Magyarország) er en folkegruppe, som først og fremmest knyttes til Ungarn.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Verden i A Song of Ice and Fire
Den fiktive verden i A Song of Ice and Fire-serien skrevet af George R. R. Martin foregå på flere kontinenter, der tilsammen er kendt som Den Kendte Verden.
Se Alanere og Verden i A Song of Ice and Fire
Verdensarvssteder i Ukraine
Petjerskaklostret i Kyiv UNESCO har udpeget en række i Verdensarvssteder i Ukraine.
Se Alanere og Verdensarvssteder i Ukraine
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Yuan-dynastiet
Yuan-dynastiets udstrækning i 1294. Yuan-dynastiet (Yüan-Dynastiet; mongolsk: 70px Dai Ön Yeke Mongghul Ulus; kinesisk: 元朝 Yuáncháo) er betegnelsen for den mongolske kejserslægt i Kina 1279-1368.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
405
----.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
411
---- vandalske stammer.
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
414
----.
415
----.
416
----.
417
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Også kendt som Alaner, Alanerne.