Indholdsfortegnelse
46 relationer: Arcadius, Ataulf, Athens historie, Attila, Burgundere, Busento, Constantius 3., Cosenza, Enden på romersk herredømme i Storbritannien, Etruskisk (sprog), Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Gainas, Galla Placidia, Gotere, Hieronymus, Jovinus, Oldtidens Athen, Pave Innocens 1., Priscus Attalus, Rom, Romerriget, Romerske kejsere, Senantikken, Sigerik, Slaget ved Frigidus, Sparta, Stilicho, Striden om Victoriaalteret, Theoderik 1., Theodosius 2., Venedig, Victoria (mytologi), Visigoter, Wallia, 400'erne, 401, 402, 405, 408, 409, 410, 410'erne, 411, 5. århundrede.
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Athens historie
Erechtheum på Akropolis i Athen Athens historie er lang og vigtig, for Athen er en af verdens ældste byer med en række mindesmærker efter afgørende øjeblikke i landets, Europas og verdens historie.
Se Alarik 1. og Athens historie
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Busento
Floden Busentos løb gennem Cosenzas historiske centrum Busento er en ca.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Se Alarik 1. og Constantius 3.
Cosenza
Cosenza (Consentia) er en italiensk by.
Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Enden på romersk herredømme i Storbritannien var en overgang fra Romersk Britannien til post-Romersk Britannien.
Se Alarik 1. og Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Etruskisk (sprog)
''Liber Linteus'' i Zagreb. Italien i jernalderen. Det etruskiske alfabet, optegnelse fra 1739 i ''Acta Eruditorum''. Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.
Se Alarik 1. og Etruskisk (sprog)
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Alarik 1. og Flavius Honorius
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Alarik 1. og Folkevandringstiden
Gainas
Arcadius søjle, påbegyndt i 401 og færdig i 421. Den stod der stadig i begyndelsen af det 18. århundrede, men skader fra gentagne jordskælv betød, at den måtte rives ned Gainas var en ambitiøs gotisk soldat, som gjorde tjeneste i først den romerske og - efter rigets deling - i den østromerske hær.
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Se Alarik 1. og Galla Placidia
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Oldtidens Athen
Byen Athen (translit, moderne udtale Athínai) var i Oldtidens Grækenland og i oldtiden generelt et kraftcenter for kultur, videnskab og filosofi (508–322 BC) og den vigtigste bystat, der ledte Det Deliske Søforbund i den Peloponnesiske Krig mod Sparta.
Se Alarik 1. og Oldtidens Athen
Pave Innocens 1.
Innocens 1. var pave fra 401 til 12. marts 417.
Se Alarik 1. og Pave Innocens 1.
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Se Alarik 1. og Priscus Attalus
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerske kejsere
alt.
Se Alarik 1. og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Sigerik
Sigerik (alternative stavemåder omfatter Sigeric, Sigerich og Sigerico) blev visigoternes konge, da Ataulf blev myrdet i 415.
Slaget ved Frigidus
I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.
Se Alarik 1. og Slaget ved Frigidus
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Alarik 1. og Striden om Victoriaalteret
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Victoria (mytologi)
sejrssøjlen i Berlin. Victoria var i Romerriget personifikation af sejren, dyrket som gudinde, ligesom grækernes Nike.
Se Alarik 1. og Victoria (mytologi)
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
401
---- Se også 401 (tal) ----.
402
---- Se også 402 (tal) ----.
405
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
411
---- vandalske stammer.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Også kendt som Alarik, Alarik I.