Hurtigere adgang end browser!
14 relationer: Alba, Albion, David 1. af Skotland, Dubh af Skotland, Jacques de Molay, Keltiske sprog, Konstantin 2. af Skotland, Malcolm 2. af Skotland, Middelalderen, Ossian, Piktere, Piktisk (sprog), Skandinavisk Skotland, Slaget ved Brunanburh.
Alba
Alba kan have flere betydninger.
Ny!!: Alba (Skotland) og Alba · Se mere »
Albion
White Cliffs of Dover kan være oprindelsen til navnet ''Albion'' Albion (Ἀλβίων) er det ældste kendte navn for øen der udgør Storbritannien.
Ny!!: Alba (Skotland) og Albion · Se mere »
David 1. af Skotland
David I eller Dauíd mac Maíl Choluim (skotsk gælisk: Daibhidh I mac Chaluim ca. 1084) – 24. maj 1153) var en hersker der var prins af Cumbria fra 1113 til 1124 og senere konge af Skotland fra 1124 til 1153. Han var den yngste søn af Malcolm 3. og Margaret af Wessex, David tilbragte størstedelen af sin barndom i Skotland, men blev drevet i midlertidig eksil i England i 1093. Muligvis først efter 1100 blev han forsørget hos Henrik 1.'s hof. Der havde han indflydelse på angel-fransk kultur ved hoffet. Da Davids bror, Alexander 1. døde i 1124, valgte David med opbakning fra Henrik 1. at overtage Kongeriget Skotland (Alba) selv. Han blev tvunget ind i en krig med sin rival og nevø, Máel Coluim mac Alaxandair. Tilsyneladende tog det ham 10 år at undertrykke Máel, og kampende involverede at jarllinjen jarl af Moray uddøde med Óengus i 1130. Davids sejr gjorde det muligt at udvide kontrollen over mere fjerntliggende områder, som i teorien var en del af hans kongerige. Efter hans død støttede hans tidligere mæcen, Henrik 1., Davids datter og sin egen niece, Matilde af England, til at overtage tronen i England. I denne proces opstod en konflikt med kong Stefan, og det lykkedes at udvide hans magt i det nordlige England på trods af et nederlag under fanernes slag i 1138. David 1. er helgen i den katolske kirke og hans festdag er 24. maj. Termen "Davidsk Revolution" bruges af flere forskere til at opsummere de ændringer der skete i Skotland under hans styre. Disse inkluderer grundlæggelsen af burgh'er og regionale markeder, implementeringen den gregorianske reform, grundlæggelsen af klostrene, normannisering af den skotske regerign og introduktionen af feudalisme pga. immigrerede frankiske og Anglo-normanniske riddere.
Ny!!: Alba (Skotland) og David 1. af Skotland · Se mere »
Dubh af Skotland
Dubh mac Maíl Coluim (d. 967) var konge af Alba.
Ny!!: Alba (Skotland) og Dubh af Skotland · Se mere »
Jacques de Molay
Jacques de Molay, 1800-talls litografi af Chevauchet Jaques de Molay (født 1240-1250, død 11. marts 1314 (nogle antager 18. marts 1314))) var den 23. stormester for Tempelridderordenen. Hans henrettelse som kætter i 1314 er et markant vendepunkt – nogen mener slutningen – for ordenen. Molay var født i perioden 1240-1250 som søn af en lavadelig familie. Samme år blev Jerusalem tabt til Muslimerne. Han blev optaget i Ordenen i en alder af 21 år. Ceremonien blev udført af den engelske Tempelmester Humbert of Pairaud sammen med med mesteren af det franske tempel, Aimery de La Roche. Molay blev senere Mester for Templet af England, og på en ukendt dato kort før 20. april 1292 blev han valgt til stormester af Tempelridderordenen. Hans indsættelse skete på et for Ordenen meget vanskeligt tidspunkt. Ordenen havde lidt store tab mod muslimerne og var blevet tvunget til tilbagetrækning fra det Hellige Land. Han så det derfor som sin opgave at forsøge endnu et korstog for at genvinde det Hellige Land og søgte nærmest desperat tilslutning fra Europas adelige. Han opholdt sig i 1306 på Cypern i tempelriddernes hovedkvarter, da han blev kaldt tilbage til Frankrig af Pave Clement V for at diskutere en sammenlægning af Tempel Ordenen med Hospitallier Orden – en plan begge ordener var modstandere af. Det var på denne tur, at Jaques de Molay blev arresteret fredag d. 13. oktober 1307, da han opholdt sig i templet i Paris. Herefter fulgte syv pinefulde år under inkvisitorisk tortur. Det var William Imbert, der havde opgaven at tvinge bekendelser og tilståelser ud af Molay. Tilståelser han siden trak tilbage foran Pavens kommission i Wien 26. november 1309: "Hvis Jeg, eller nogen anden Ridder, har afgivet en tilståelse over for Biskoppen af Paris, eller andetsteds, da har vi forrådt sandheden – Vi har givet ind overfor frygt, for fare, til vold, vi er blevet tortureret af vore fjender!" Jaques de Molay forblev i fængslet i endnu fem år, hvor han var i selskab af Geoffred de Charney, Hugh de Payraud og Guy de Auverene til år 1314, hvor pave Clement satte en ny Kommission op nu ledet af biskoppen af Alba. Han forhørte ikke medlemmerne af ordenen, men tog deres skyld for givet og bekymrede sig alene om at kundgøre dommen. Selve henrettelsen var offentlig: Den skete efter en afgørelse af pavens udsendte kardinaler og ikke fra kong Philip 4. af Frankrig 11. marts 1314 foran en stor forsamling. Fangerne blev anbragt på et stort til lejligheden anrettet skafot, hvor biskoppen af Alba læste deres bekendelser højt og kundgjorde den livsvarige fængseldom. Stormesteren fik ordet og sagde henvendt til skaren. "Lige nu, en så forfærdelig dag som denne, og i de sidste stunder af mit liv, ser jeg falskhedens syndefuldhed, og da kan jeg lade sandheden triumfere. Jeg deklarerer deraf, for himlens og jordens åsyn, og vedkender, til min inderligste skam, at jeg har begået den største af alle synder nemlig den at anerkende den skyld der på så fej en vis er klaget mod Ordenen. Jeg bevidner – og sandheden pålægger mig så så – at den er uskyldig heri! Jeg gjorde den modsatte kundgørelse alene for at bryde den voldsomme smerte af torturen og for at blødgøre dem der udøvede den imod mig. Jeg kender den straf alle de Riddere der havde modet til at tilbagekalde lignende bekendelser, men dette frygtelige skue jeg kender til, kan ikke få mig til bekræfte løgn med løgn. Det liv jeg ville få herefter på denne svigagtighed, frasiger jeg mig uden anger." Talen gav genklang i forsamlingen til fordel for Ordenen og Molay, så rettergangen blev hurtigt afbrudt af Kommissionen. Sagens udvikling blev rapporteret til kong Philip, som uden tøven underkendte dommen om livsvarigt fængsel. Han dømte Molay og Charney til døden. På øen Javiaux i Seinen overgav man de to riddere til flammerne. Det forlyder, at de blev langsomt ristet over et varmt røgfrit bål, der forlængede deres lidelser, idet deres kød langsomt kogte og blev sort. Molay insisterede på at deres hænder ikke blev bundet, så de kunne bede i disse sidste minutter af deres liv. Før han døde, forbandede han både kong Philip og pave Clement, idet han stævnede dem begge til indenfor et år at stå for Gud, den højeste dommer, og svare for deres gerninger. Hans sidste ord var: "Må det onde hurtigt tilkalde sig dem som så fejlagtigt har fordømt os – Gud vil hævne os", Geoffrey de Charney, der var med ham i flammernes favntag, skal have sagt: "Jeg vil følge min mesters vej, ham I som martyr har dræbt. Det er hvad I har gjort, om end I ikke indser det. Om Gud vil, da skal jeg, på denne dag, dø som han, i vor Orden." Molays sidste ord skulle vise sig at blive hørt. Pave Clement V døde en måned senere, den 20. april – formentlig af mavekræft – og Philip 4. døde under en jagt d. 2. november samme år.
Ny!!: Alba (Skotland) og Jacques de Molay · Se mere »
Keltiske sprog
De keltiske sprogs udbredelse i Europa i dag.Inden for de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog.
Ny!!: Alba (Skotland) og Keltiske sprog · Se mere »
Konstantin 2. af Skotland
Konstantin II (Causantín mac Áeda) (født ca. 874, død 952) var konge af Skotland fra 900 til 942 eller 943.
Ny!!: Alba (Skotland) og Konstantin 2. af Skotland · Se mere »
Malcolm 2. af Skotland
Malcolm 2. (Máel Coluim mac Cináeda) (født ca. 954, død 25. november 1034) var konge af Skotland fra 1005 til sin død.
Ny!!: Alba (Skotland) og Malcolm 2. af Skotland · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Alba (Skotland) og Middelalderen · Se mere »
Ossian
Ossians svanesang ved Nicolai Abildgaard. Ossian (gælisk Oisian, irsk Oissin eller Oisein) opgives have været en keltisk barde fra 3. århundrede, søn af en kong Fingal af Alba i Højskotland.
Ny!!: Alba (Skotland) og Ossian · Se mere »
Piktere
Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Ny!!: Alba (Skotland) og Piktere · Se mere »
Piktisk (sprog)
Piktisk er et uddødt brittonsk sprog, der blev talt af pikterne, folket i det østlige og nordlige Skotland fra senantikken til den tidlige middelalder.
Ny!!: Alba (Skotland) og Piktisk (sprog) · Se mere »
Skandinavisk Skotland
Skandinavisk Skotland referer til en periode mellem 700- og 1400-tallet, hvor vikinger og nordboere, hovedsageligt nordmænd og i mindre grad andre skandinaver, bosatte sig, og deres efterkommere koloniserede det område, som i dag kaldes Skotland.
Ny!!: Alba (Skotland) og Skandinavisk Skotland · Se mere »
Slaget ved Brunanburh
Slaget ved Brunanburh stod i 937 e.Kr.
Ny!!: Alba (Skotland) og Slaget ved Brunanburh · Se mere »
