Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Albrecht Altdorfer

Indeks Albrecht Altdorfer

Albrecht Altdorfer (født cirka 1480 nær Regensburg, død 12. februar 1538 i Regensburg) var en tysk kobberstikker, maler og bygmester.

8 relationer: Alte Pinakothek, Arkitekturmaleri, Galleria degli Uffizi, Jul, Landskabsmaleri, Maleri, Max Jakob Friedländer, Slagmaleri.

Alte Pinakothek

Alte Pinakothek er et kunstmuseum i kunstmuseumsområdet i München i Tyskland.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Alte Pinakothek · Se mere »

Arkitekturmaleri

Arkitekturmaleri er en retning inden for malerkunsten, der har arkitekturen til genstand; ifølge sit emne fremstiller det snart bygningens indre rum og interiøret, snart dennes ydre fremtræden og kommer ved gengivelsen af større bygningskomplekser, bydele lignende landskabsmaleriet nær.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Arkitekturmaleri · Se mere »

Galleria degli Uffizi

Restaureret Niobe-rum som viser romerske kopier af sen hellenistisk kunst. Udsigt til datter af Niobes datter (bøjet efter et terrorangreb). Udsigt til hallen. Væggene var oprindeligt dækket af gobeliner. Uffizi-galleriet eller Uffizierne (ɡalleˈriːa deʎʎ ufˈfittsi) er et fremtrædende kunstmuseum, der ligger ved Piazza della Signoria i det Historiske Centrum af Firenze i Toscana i Italien.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Galleria degli Uffizi · Se mere »

Jul

Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Jul · Se mere »

Landskabsmaleri

Albrecht Altdorfer, ''Donaulandskab med Schloss Wörth'', 1522. ''Laistrygonerne'' overfalder Odysseus. Romersk fresko, ca. år 100 fvt. Annibale Carracci, ''Fisketuren'', 1596 Paul Bril, ''Fantastisk bjerglandskab'', 1598 Jan van Goyen, ''Klitlandskab'', ca. 1630-1635 Pieter Brueghel den ældre, ''Kornhøsten'', 1565: Et fredeligt agrarsamfund i et førromantisk ideallandskab, hvor naturens farer ganske mangler. Canaletto: ''Elben ved Dresden'' Poussin: ''Landskab med Orpheus og Eurydike'', ca. 1650 Joseph Mallord William Turner, ''Parken ved Petworth House'', ca. 1830 Camille Corot, ''Ville d'Avray'', ca. 1867 Et landskabsmaleri er et maleri, der har landskabet som sit motiv.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Landskabsmaleri · Se mere »

Maleri

Et maleri af Wilhelm Bendz. Et maleri er et billede udarbejdet ved at en flade påføres farvede pigmenter der hæfter til malegrunden med et bindemiddel.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Maleri · Se mere »

Max Jakob Friedländer

Max Jakob Friedländer (5. juni 1867 i Berlin – 11. oktober 1958 i Amsterdam) var en tysk kunsthistoriker.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Max Jakob Friedländer · Se mere »

Slagmaleri

Vasilij Veresjtjagin ''Alt roligt i Sjipkapasset!'' ''Alexanderslaget'', fundet 1831 i Casa del Fauno i Pompeji. Peter Paul Rubenss kopi af Leonardo da Vincis ''Florentinernes Kamp ved Anghiari'' Raphaels ''Konstantins-Slaget'' Charles Le Bruns ''Alexander-Slag'' Albrecht Altdorfer, ''Aleksanderslaget'' Jacques Callot, ''Belejringen af Breda'' Jacques Callot, ''Les Grandes Misères de la guerre'' Slagmaleri eller bataljemaleri er en malerisk fremstilling af slag og krigsbegivenheder, enten af slaget i dets helhed, dets masseudfoldelse på en situationsplan, eller enkelttildragelser, der kan indordnes både under historie- og genremaleriet, en gren af det; i øvrigt er grænserne her selvfølgelig ganske vage; hvor slagmaleriet går over i en skildring af soldaterlivet, dets episoder i fred og krig, er det genremaleri.

Ny!!: Albrecht Altdorfer og Slagmaleri · Se mere »

Omdirigeringer her:

Altdorfer.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »