Indholdsfortegnelse
135 relationer: Adolf 1. af Luxembourg, Aleksandrów Łódzki, Aleksanterinkatu, Alexander, Alexander 1., Alexander af Württemberg (1771–1833), Alexander Brun, Alexanderhaven (Moskva), Alexanderplatz, Alexandr Korsakov, Alexandra Nikolajevna af Rusland, Anitjkovpaladset, Anna Pavlovna af Rusland, Anthelme-François Lagrenée, Augustenborg Slotskirke, Østkarelen, Białowieska nationalpark, Bukarest-traktaten (1812), Caroline Seufert, Charlotte af Preussen, Christian Bernstorff, Christian Daniel Rauch, Danmarks historie (1660-1814), Dansk Vestindien, Den finske krig, Den Hellige Alliance, Den russisk-engelske krig (1807-1812), Den russisk-persiske krig (1804-1813), Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812), Det kejserlige senat for Finland, Det Russiske Kejserrige, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Elisabeth Mikhailovna af Rusland, Englandskrigene, Første russiske antarktisekspedition 1819-21, Finland, Finlands historie, Finlands rigsdag, Finlandssvenskere, Finske mark, Fjerde koalitionskrig, Fjodor Usjakov, Frédéric Chopin, Frédéric Chopins barndom, Freden i Fredrikshamn, Freden i Tilsit, Frederik 6., Frelseren Kristus-Katedralen, Friedrich Maximilian von Klinger, Georgievskij-traktaten, ... Expand indeks (85 mere) »
Adolf 1. af Luxembourg
Adolf 1. (Adolph; Adolphe; Adolphe) (24. juli 1817 – 17. november 1905) var den sidste hertug af Nassau fra 1839 til 1866 og den fjerde storhertug af Luxembourg fra 1890 til sin død i 1905.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Adolf 1. af Luxembourg
Aleksandrów Łódzki
En kirke i Aleksandrów Łódzki Aleksandrów Łódzki er en by i Łódź-vojvodskab i det centrale Polen.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Aleksandrów Łódzki
Aleksanterinkatu
Aleksanterinkatu med juleudsmykning Aleksanterinkatu (Alexandersgatan) er en gade i det centrale Helsinki, Finland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Aleksanterinkatu
Alexander
Alexander stammer fra det græske navn Αλεξανδρος (Alexandros), som betød "Forsvarer mænd/mennesket" fra græsk αλεξω (alexo) "At forsvare, hjælpe" og ανηρ (aner) "mand" (genitiv ανδρος).
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexander
Alexander 1.
Alexander 1. kan referere til.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexander 1.
Alexander af Württemberg (1771–1833)
Titulær hertug Alexander Friedrich Karl af Württemberg, født 5.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexander af Württemberg (1771–1833)
Alexander Brun
Alexander Brun (født 13. april 1814 i København, død 18. november 1893 på Kommunehospitalet sammesteds) var en dansk hofjægermester, officer og biavlskyndig.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexander Brun
Alexanderhaven (Moskva)
Indgang til Alexanderhaven Alexanderhaven (Алекса́ндровский сад) er en park beliggende umiddelbart op til Kreml og Den Røde Plads i det historiske centrum af Moskva i Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexanderhaven (Moskva)
Alexanderplatz
Alexanderplatz, set fra Fernsehturm, 2009. Alexanderplatz (populært blot Alex) er en central plads og trafikknudepunkt i Tysklands hovedstad, Berlin, som er opkaldt efter den russiske zar Alexander 1. Paradepladsen, der oprindeligt lå foran den gamle kongeport, stammer tilbage fra det 17.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexanderplatz
Alexandr Korsakov
Aleksandr Mikhajlovitj Rimskij-Korsakov (Александр Михайлович Римский-Корсаков,; født 24. august 1753 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 25. maj 1840 i Sankt Petersborg) var en russisk general, husket for at være den uheldige assistent for Aleksandr Suvorov ved dennes schweiziske felttog (1799-1800) Korsakov indgik tidligt i sit liv i militær tjeneste og kæmpede i den den russisk-tyrkiske krig i 1787 og 1789 og derefter i den russisk-svenske krig i 1788–1790.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexandr Korsakov
Alexandra Nikolajevna af Rusland
Alexandra Nikolajevna (Александра Николаевна; 24. juni 1825 – 10. august 1844), storfyrstinde af Rusland, og gennem sit ægteskab prinsesse af Hessen-Kassel.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Alexandra Nikolajevna af Rusland
Anitjkovpaladset
Anitjkovpaladset Anitjkovpaladset (ru.: Аничков дворец; transl. Anitjkov dvorets) er et tidligere kejserligt palads fra det Russiske Kejserrige i Sankt Petersborg, Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Anitjkovpaladset
Anna Pavlovna af Rusland
Anna Pavlovna Anna Pavlovna (Анна Павловна,; født 18. januar 1795 i Sankt Petersborg, død 1. marts 1865 i Haag) var storfyrstinde af Rusland og dronning af Nederlandene via sit ægteskab med kong Vilhelm 2. af Nederlandene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Anna Pavlovna af Rusland
Anthelme-François Lagrenée
Kvindeportræt af Lagrenée Anthelme-François Lagrenée (født 1774 i Paris, død 1832 i samme by) var en fransk maler.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Anthelme-François Lagrenée
Augustenborg Slotskirke
Augustenborg Slotskirke er et fyrstekapel i Augustenborg, indviet i 1775 og indrettet i Augustenborg Slots nordfløj samtidigt med at hertug Ernst Günther opførte det nye trefløjede bygningskompleks 1770-76.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Augustenborg Slotskirke
Østkarelen
Østkarelen og Vestkarelen med grænserne fra 1939 og 1940/47. Østkarelen eller Fjernkarelen (finsk: Itä-Karjala, også Kauko-Karjala, svensk: Fjärrkarelen) er den del af Karelen som efter Stolbova-freden i 1617 forblev under russisk styre.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Østkarelen
Białowieska nationalpark
Białowieski nationalpark Białowieski nationalpark Historisk eg, Dąb Jagiełły, i Białowieski nationalpark Europæisk bison i Białowieski nationalpark Elg i Białowieski nationalpark Los i Białowieski nationalpark Białowieskaskoven (Białowieski Park Narodowy; Белавежскі нацыянальны парк) er en nationalpark på grænsen mellem Polen (Podlasie voivodskab) (100 km2) og Hviderusland (Brest oblast og Hrodna oblast) (157 km2), 62 km sydøst for Białystok og 70 km nord for Brest.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Białowieska nationalpark
Bukarest-traktaten (1812)
Bukarest-traktten varen fredstraktat, der blev indgået mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige den 28.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Bukarest-traktaten (1812)
Caroline Seufert
Caroline Petronelle Seufert (født d. 29. november 1795 i Heidelberg, død som 78-årig i 1873) var Frederik VI’s elskerinde i Wien under Wienerkongressen.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Caroline Seufert
Charlotte af Preussen
Charlotte af Preussen (Friederike Luise Charlotte Wilhelmine), i Rusland kaldet Aleksandra Fjodorovna (Александра Фёдоровна) (13. juli 1798 – 1. november 1860), prinsesse af Preussen, og gift kejserinde af Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Charlotte af Preussen
Christian Bernstorff
Christian Bernstorff. Christian Günther Bernstorff (3. april 1769 – 28. marts 1835) var en dansk politiker og udenrigsminister.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Christian Bernstorff
Christian Daniel Rauch
Christian Daniel Rauch (født 2. januar 1777 i Arolsen, død 3. december 1857 i Dresden) var en tysk billedhugger.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Christian Daniel Rauch
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Danmarks historie (1660-1814)
Dansk Vestindien
Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Dansk Vestindien
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Den finske krig
Den Hellige Alliance
De tre grundlæggere af Den Hellige Alliance: Rusland (grøn), Østrig (gul) og Preussen (grå) Den Hellige Alliance var en alliance, der dannedes mellem Rusland, Østrig og Preussen i 1815 på initiativ af zar Alexander 1. af Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Den Hellige Alliance
Den russisk-engelske krig (1807-1812)
Den engelsk-russiske krig (1807 – 1812) var en erklæret krig mellem Storbritannien og Det Russiske Kejserrige under Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Den russisk-engelske krig (1807-1812)
Den russisk-persiske krig (1804-1813)
Den russisk-persiske krig (1804-1813) var en af mange krige mellem Det russiske kejserrige og Persien og vedrørte som så mange af de øvrige krige en territorial konflikt.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Den russisk-persiske krig (1804-1813)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812) var en krig mellem Kejserriget Rusland og Osmannerriget, der var en del af De russisk-tyrkiske krige og Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Det kejserlige senat for Finland
Det kejserlige senat for Finland var det øverste administrative organ i Finland under Storfyrstedømmet Finland, fra 1808 til 1919.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Det kejserlige senat for Finland
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Det Russiske Kejserrige
Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
Elisabeth Mikhailovna af Rusland
Elisabeth Mikhailovna (Елизавета Михайловна) (26. maj 1826–28. januar 1845) var en russisk storfyrstinde, der var hertuginde af Nassau i Tyskland fra 1844 til 1845 som ægtefælle til Hertug Adolf 1.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Elisabeth Mikhailovna af Rusland
Englandskrigene
Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Englandskrigene
Første russiske antarktisekspedition 1819-21
Første russiske antarktisekspedition (russisk: Первая русская антарктическая экспедицици) var en sejlads foretaget af Fabian Gottlieb von Bellingshausen og Mikhail Lazarev fra 1819 til 1821 til det sydlige ocean for at bevise hypotesen om et sjette kontinent - Antarktis.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Første russiske antarktisekspedition 1819-21
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Finland
Finlands historie
ImageSize.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Finlands historie
Finlands rigsdag
Finlands rigsdag (Finsk: Eduskunta, svensk: Finlands riksdag) er Finlands parlament.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Finlands rigsdag
Finlandssvenskere
Dobbelt gadeskilt i Helsingfors, der er en officielt tosproget by Finlandssvenskere (svensk: finlandssvenskar, finsk: suomenruotsalaiset) er den del af Finlands befolkning, der har svensk modersmål.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Finlandssvenskere
Finske mark
Finsk mark (forkortet mk; på finsk: Suomen markka) var den valuta som blev anvendt i Finland frem til indførelsen af euroen 2002.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Finske mark
Fjerde koalitionskrig
Den fjerde koalitionskrig var en krig mellem Den fjerde koalition (bestående af Preussen, Rusland, Sachsen, Sverige og Storbritannien) og Napoleons Første franske kejserrige.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Fjerde koalitionskrig
Fjodor Usjakov
Fjodor Fjodorovitj Usjakov (p; født 24. februar 1745 (13. februar efter den julianske kalender), død 14 oktober 1817 (2. oktober (juliansk kalender)) en russisk flådekommandør og admiral i 1700-tallet. Han er berømmet for aldrig at have tabt et søslag og aldrig at have mistet et skib.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Fjodor Usjakov
Frédéric Chopin
Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen; født 22. februar eller snarere 1. marts 1810, død 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Frédéric Chopin
Frédéric Chopins barndom
Chopin som 25-årig, af Maria Wodzińska (1835) Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen) (22. februar eller 1. marts 1810 – 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Frédéric Chopins barndom
Freden i Fredrikshamn
Freden i Fredrikshamn (Haminan rauha) var en fredsaftale mellem Sverige og Det russiske kejserdømme, undertegnet den 17. september 1809.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Freden i Fredrikshamn
Freden i Tilsit
Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Freden i Tilsit
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Frederik 6.
Frelseren Kristus-Katedralen
Katedralen ved Moskvafloden Frelseren Kristus-Katedralen (russisk: Храм Христа Спасителя), i Moskva, Rusland, er den højeste ortodokse katedral i verden.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Frelseren Kristus-Katedralen
Friedrich Maximilian von Klinger
Friedrich Maximilian von Klinger (født 17. februar 1752 i Frankfurt a. M., død 25. februar 1831 i Dorpat) var en tysk forfatter.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Friedrich Maximilian von Klinger
Georgievskij-traktaten
Den georgiske version af traktaten Georgievskij-traktaten (Georgievskiy traktat; გეორგიევსკის ტრაქტატი) var en traktat mellem Det Russiske Kejserrige og det georgiske kongedømme Kartli-Kakheti indgået den 24.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Georgievskij-traktaten
Hans West
Hans West (født 9. februar 1758 i Mesinge på Fyn, død 6. juli 1811 i Kassel) var en dansk konsul og kunstsamler.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Hans West
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein (26. oktober 1757 i Nassau – 20. juni 1831) var en tysk friherre og statsmand.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Heinrich Friedrich Karl vom und zum Stein
Heinrich Friedrich von Storch
Heinrich Friedrich von Storch (født 18. februar 1766 i Riga, død 1. november 1835 i Sankt Petersburg) var en tysk-russisk statsmand og nationaløkonom.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Heinrich Friedrich von Storch
Helsinki
Helsinki eller Helsingforshttps://sproget.dk/nyheder/helsinki-eller-helsingfors (Helsingfors; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Helsinki
Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Hertugdømmet Oldenborg (Herzogtum Oldenburg) var en stat i den nordvestlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1777 til 1815.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
Kalisz
Kalisz, tysk: Kalisch, er den næststørste by i Storpolens voivodskab i det centrale Polen.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Kalisz
Karelere
'''Karelernes flag''' Karelere (finsk karjalaiset, ental karjalainen, ordet betyder oversat "hyrdefolk") er et østersøfinsk folk, hvis traditionelle hjem er Karelen, for størstedelens vedkommende bosatte i den nuværende Karelske republik, Tverkarelen og Sankt Petersborg-området.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Karelere
Karl Ludvig af Baden
Arveprins Karl Ludvig af Baden (Erbprinz Karl Ludwig von Baden; 14. februar 1755 – 16. december 1801) var arveprins af Baden-Durlach fra 1755 til 1771 og af Baden fra 1771 til sin død i 1801.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Karl Ludvig af Baden
Katarina Mikhailovna af Rusland
Katarina Mikhailovna (Екатерина Михайловна) (–12. maj 1894) var en russisk storfyrstinde, der var datter af storfyrst Mikhail Pavlovitj af Rusland og barnebarn af kejser Pavel 1. af Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Katarina Mikhailovna af Rusland
Kaukasuskrigene
georgisk militærvej gennem omstridte territorier var en nøglefaktor for en russisk sejr i krigen. ''En scene fra Kaukasuskrigene'', af Franz Roubaud Kaukasuskrigene er et navn på Ruslands invasion og påfølgende erobring af Tjetjenien, Dagestan og det nordvestlige Kaukasus mellem 1817 og 1864.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Kaukasuskrigene
Kazan-katedralen (Sankt Petersborg)
Kazan-katedralen i Sankt Petersborg. Kazan-katedralen (Казанский собор, Kazanskij sobor) er en katedral i Sankt Petersborg beliggende på byens hovedstrøg Nevskij Prospekt.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Kazan-katedralen (Sankt Petersborg)
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Københavns bombardement
Konstantin Pavlovitj af Rusland
Konstantin Pavlovitj (Константи́н Па́влович;; født 8. maj 1779, død 27. juni 1831) var en russisk storfyrste, der var den næstældste søn af kejser Paul 1. af Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Konstantin Pavlovitj af Rusland
Krig og fred
en engelsk udgave. Krig og fred (Война́ и мир) er en verdenskendt roman af den russiske forfatter Lev Tolstoj udgivet i 1869.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Krig og fred
Krig og fred (film fra 1967)
Krig og fred (Война и мир, translit.: Vojna i mir) er en sovjetisk spillefilm i fire dele udgivet i årene 1966-1967.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Krig og fred (film fra 1967)
Landdagen i Borgå
Zar Alexander 1. af Rusland åbner Landdagen i Borgå den 29. marts 1809 Landdagen i Borgå (Porvoon maapäivät, Borgå lantdag) var den lovgivende forsamling, som blev indkaldt af den russiske zar Alexander I i Borgå for at formalisere grundlæggelsen af Storfyrstendømmet Finland efter Ruslands erobring af den østlige del af Sverige under Finske krig.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Landdagen i Borgå
Lantmäteriverket
Kontor i Oulu Lantmäteriverket (tidligere lantmäteristyrelsen, finsk: Maanmittauslaitos, tidligere Maanmittaushallitus) er Finlands kort- og matrikelstyrelse.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Lantmäteriverket
Leopold 1. af Belgien
Leopold 1. (16. december 1790 – 10. december 1865) var konge af Belgien fra 1831 til 1865.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Leopold 1. af Belgien
Liste over riddere af Elefantordenen
Elefantorden udstillet på Reventlow-Museet Pederstrup. Dette er en liste over riddere af Elefantordenen, sorteret kronologisk efter optagelse.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Liste over riddere af Elefantordenen
Livegenskab i Rusland
''Handlen'' af Nikolaj Nevrev (Salg af en livegen kvinde) Livegenskab i Rusland var en central del af det russiske samfund i tiden frem til 1861, hvor livegenskabet blev afskaffet.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Livegenskab i Rusland
Louis Bonaparte
Louis Napoléon Bonaparte (født 2. september 1778 i Ajaccio, Korsika, død 25. juli 1846 i Livorno) var en af kejser Napoleons fire brødre.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Louis Bonaparte
Louise af Baden
Louise af Baden (Luise Marie Auguste), i Rusland kaldet Jelisaveta Aleksejevna (Елизавета Алексеевна), (24. januar 1779 - 16. maj 1826) var en tysk prinsesse af Baden.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Louise af Baden
Louise Lehzen
Johanna Clara Louise Lehze (1784 – 1870) var en tysk baronesse, som var guvernante og senere rådgiver og selskabsdame for dronning Victoria af Storbritannien.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Louise Lehzen
Ludvig Anton, hertug af Angoulême
Ludvis Antons våbenskjold som hertug af Angoulême. Ludvig Antons våbenskjold som Frankrigs Dauphin. Luvig Anton af Frankrig, hertug af Angoulême (6. august 1775 - 3. juni 1844) var ældste søn af Karl 10. af Frankrig og den sidste Dauphin af Frankrig fra 1824 til 1830.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Ludvig Anton, hertug af Angoulême
Macquarieøen
Ortografisk kort over Macquarieøens beliggenhed Macquarieøen (eller Macquarie Island) er en ø i Sydishavet, omtrent halvvejs mellem Australien og Antarktis.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Macquarieøen
Maria Mikhailovna af Rusland
Maria Mikhailovna (Мария Михайловна) (–19. november 1846) var en russisk storfyrstinde, der var datter af storfyrst Mikhail Pavlovitj af Rusland og barnebarn af kejser Pavel 1. af Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Maria Mikhailovna af Rusland
Matthias Calonius
Matthias Calonius. Matthias Calonius (født 27. december 1737 i Saarijärvi, død 13. september 1817) var en finsk retslærer.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Matthias Calonius
Michał Kleofas Ogiński
Michał Kleofas Ogiński (litauisk: Mykolas Kleopas Oginskis, hviderussisk: Міхал Клеафас Агінскі) (25. september 1765 – 15. oktober 1833)Randel, Don Michael.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Michał Kleofas Ogiński
Mikhail Kutuzov
Knjaz Mikhail Illarionovitj Golenisjtjev-Kutuzov (Князь Михаи́л Илларио́нович Голени́щев-Куту́зов, født 16. september (5. september efter den julianske kalender) 1745, død den 28. april (16. april efter den julianske kalender) 1813 var en russisk feltmarskal i Det Russiske Kejserrige.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Mikhail Kutuzov
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Moldavien
Moldova
Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Moldova
Moskva-Belorusskij banegård
Belorusskij banegård (Белорусский вокзал,, også kendt som Moskva-Passazjirskaja-Smolenskaja banegård (Москва-Пассажирская-Смоленская вокзал) er en af ni jernbanestationer i Moskva. Jernbanestationen blev åbnet i 1870 og ombygget til sin nuværende form fra 1907 til 1912.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Moskva-Belorusskij banegård
Moskvas manege
Moskvas manege Moskvas manege om natten Moskvas manege er en stor aflang historisk bygning fra 1817, beliggende på Mokhovaja-gade i den centrale Moskva, Rusland mellem Manegepladsen, (som den giver navn til) og Alexanderhaven – tæt på Kreml og Den Røde Plads.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Moskvas manege
Napoleons felttog i Rusland
Napoleons felttog i Rusland (Campagne de Russie, russisk: Den patriotiske krig i 1812, Отечественная война 1812 года eller 1812-krigen) var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Napoleons felttog i Rusland
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Napoleonskrigene
Nestorkrøniken
''Beretningen om de Svundne År'' i Radzivill-krønikens udgave Nestorkrøniken (Повесть временныхлет,, Повість временнихлет,, ~ Beretningen om de Svundne År) er en krønike, som ifølge traditionen er skrevet af Nestor.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Nestorkrøniken
Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj 1.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj Petrovitj Rumjantsev
Nikolaj Petrovitj Rumjantsev Grev Nikolaj Petrovitj Rumjantsev (også Rumjantsov; Николай Петрович Румянцев,; født 14. april 1754 (gl. stil) i Sankt Petersborg, død 15. januar 1826 sammesteds) var en russisk statsmand og mæcen for kunst og videnskab.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Nikolaj Petrovitj Rumjantsev
Nordre Dvina-kanalen
Nordre Dvina-kanalen i Kirillov. Nordre Dvina-kanalen (Северо-Двинский канал, eller Северо-Двинская водная система) er en 135 km langDen store sovjetiske encyklopædi:, hentet 20.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Nordre Dvina-kanalen
Odessa
| | Odessa (Одеса,, oprindeligt ukrainsk og stadigt Одесса) er en storby i den sydvestlige del af Ukraine.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Odessa
Oldenborg (land)
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Oldenborg (land)
Otto von Kotzebue
Otto von Kotzebue (Отто Евстафьевич Коцебу,; født 30. december 1787 i Reval, Russiske Kejserrige, nuværende Tallinn, Estland; død 15. februar 1846 i Reval) var en tyskbaltisk søfarer og opdagelsesrejsende i russisk tjeneste.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Otto von Kotzebue
Paul 1. af Rusland
Paul I af Rusland (Па́вел I Петро́вич,; født 1. oktober 1754, død 23. marts 1801) var zar af Rusland mellem 1796 og 1801.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Paul 1. af Rusland
Peter Wittgenstein
Louis Adolf Peter, Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Pjotr Khristianovitj Wittgenstein; født 17. januar (6. januar jul.) 1769, død 11. juni 1843), kendt som Peter Wittgenstein, var en fyrste af det tyske dynasti Sayn-Wittgenstein og feltmarskal i Den Kejserlige Russiske Hær under Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Peter Wittgenstein
Pierre Rode
Jacques Pierre Joseph Rode (født 26. februar 1774 i Bordeaux, død 25. november 1830 ved Damazan) var en fransk violinist.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Pierre Rode
Pjatigorsk
Pjatigorsk (Пятигорск) er en by i Stavropol kraj i Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Pjatigorsk
Pusjkin (by)
Pusjkin (Пушкин,; indtil 1918 Zarskoje Selo, Ца́рское Село́,, ~ Den kejserlige landsby; 1918–1937 Detskoje Selo, Де́тское Село́,, ~ Børnenes landby) er en by 24 km syd for Sankt Petersborg i Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Pusjkin (by)
Rigsrådet (Sverige)
Riksrådet eller Det svenska rådet var en slags regering, som siden Middelalderen (sammen med kongen) udgjorde den svenske regering (riksstyrelsen).
Se Aleksandr 1. af Rusland og Rigsrådet (Sverige)
Rjurik-ekspeditionen
Sankt Paul-øen, for at tage proviant ind til rejsen nordover (Tegning: Louis Choris) Den russiske Rjurik-ekspedition var en verdensomsejling, som gennemførtes fra 30.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Rjurik-ekspeditionen
Rostokino Akvædukt
Rostokino Akvædukt er en stenakvædukt over Yauzafloden i distriktet Rostokino i Moskva, Rusland, som blev bygget i perioden 1780-1804.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Rostokino Akvædukt
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Rusland
Ruslands årtusinde
''Ruslands årtusinde'' i Velikij Novgorod, Novgorod oblast, Rusland ''Ruslands årtusinde'' med Skt. Sofia katedralen i baggrunden Ruslands årtusinde (Tysyacheletiye Rossii) er et bronzemonument, der er opstillet i byen Velikij Novgorods kreml.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Ruslands årtusinde
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Ruslands historie
Russificeringen af Finland
Edvard Isto's maleri ''Angreb'' (1899) symboliserer den finske modstand mod den følte russificering. Politikken om russificering af Finland (1899–1905 og 1908–1917, blev kaldt sortokaudet/sortovuodet (undertrykkelsestiden/årene) på finsk og förtrycksperioderna på svensk) var en regeringsstyret politik i det russiske kejserrige, der havde til formål at indskrænke Storfyrstendømmet Finlands særstatus og muligvis afskaffe dens politiske autonomi og kulturelle særpræg.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Russificeringen af Finland
Russiske zarer
Ruslands første zar, Ivan 4. af Rusland, også kaldet Ivan den Grusomme. Dette er en liste over Ruslands zarer 1547-1917.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Russiske zarer
Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Borodino
Slaget ved Borodino eller Slaget om Moskva stod 7. september 1812 og var det største og blodigste éndagsslag under Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Slaget ved Borodino
Slaget ved Leipzig
Oversigt over slagmarken''Illustration i anledning af 50-året for slaget fra Die Gartenlaube, oktober 1863.''http://de.wikisource.org/wiki/Vogelansicht_des_Schlachtfeldes_von_Leipzig Bildlegende Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg meddeler de allierede monarker sejren i slaget ved Leipzig.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Slaget ved Leipzig
Slavkov u Brna
Slavkov u Brna (også kendt som Austerlitz) er en by med ca 7.000 indbyggere, beliggende i det sydlige Mähren i Tjekkiet.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Slavkov u Brna
Sophie Dorothea af Württemberg
Sophie Dorothea af Württemberg (Sophie Marie Dorothee Auguste Luise), i Rusland kaldet Maria Fjodorovna (Мари́я Фёдоровна), (født 25. oktober 1759 i Stettin, Preussen, død 5. november 1828 i Pavlovsk, Rusland) var en tysk prinsesse, der var tsarina af Rusland fra 1796 til 1801 som ægtefælle til tsar Paul 1.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Sophie Dorothea af Württemberg
Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Sovetsk, indtil 1946 kendt som Tilsit (Tilsit; Tylża; Tilžė), er en by i Rusland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Staraja Russa
Staraja Russa (Старая Русса,; ~ gamle Russa) er en by i Novgorod oblast, Rusland, som ligger ved floden Polist (en biflod til Lovat), 99 km syd for Velikij Novgorod.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Staraja Russa
Stavropol
Stavropol, (Ставрополь,, fra 1935-1943 hed byen Vorosjilovsk Den Hvide Hær) er en by i Rusland i det Nordkaukasiske føderale distrikt med indbyggere.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Stavropol
Storfyrstendømmet Finland
Storfyrstendømmet Finland (Suomen suuriruhtinaskunta, Storfurstendömet Finland, Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Storfyrstendømmet Finland
Storhertugdømmet Oldenborg
Storhertugdømmet Oldenborg var en stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1815 til 1918.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Storhertugdømmet Oldenborg
Sverige-Finland
Den traditionelle del af Sverige. (De forskellige nuancer repræsenterer forskellige erobninger. Grænserne er dem der var omkring 1700.) Sverige-Finland er en betegnelse, man somme tider bruger for Sverige og Finland i tiden mellem Kalmarunionen og Napoleonskrigene, altså perioden fra det 15.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Sverige-Finland
Sydpolsekspeditioner
Et højdepunkt under den sydpolsekspeditionerne: Roald Amundsen og hans ledsagere hejser det norske flag på Sydpolen i december 1911. Kors ved Hut Point, Ross Island, rejst i februar 1904 under ''Discovery''-ekspeditionen til minde om George Vinde, der døde under ekspeditionen.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Sydpolsekspeditioner
Taganrog
Taganrog (Таганрог) er en havneby og den næststørste by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Taganrog
Tauragė
Tauragė er en industriby i det vestlige Litauen med et indbyggertal på 26.444(2011).
Se Aleksandr 1. af Rusland og Tauragė
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
ImageSize.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede
Tredje koalitionskrig
Den tredje koalition under Napoleonskrigene var en alliance mellem Storbritannien, Kejserriget Østrig, Kejserriget Rusland, Kongeriget Napoli og Sverige mod s Frankrig.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Tredje koalitionskrig
Vasilij Golovnin
Vasilij Michajlovitj Golovnin (på russisk Василий Михайлович Головнин) (8./19. april 1776 i Gulynki, i Rjasan-guvernementet, Rusland – 29. juni/11. juli 1831 i Sankt Petersborg) var en russisk søfarer, viceadmiral, og korresponderende medlem af Sankt Petersborgs Videnskabsakademi (1818).
Se Aleksandr 1. af Rusland og Vasilij Golovnin
Versailles-freden
''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Versailles-freden
Victoria af Storbritannien
Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Victoria af Storbritannien
Vilhelm 3. af Nederlandene
Vilhelm 3., født 17. februar 1817 i Bruxelles, død 23. november 1890 i Apeldoorn, var konge af Nederlandene og storhertug af Luxembourg 1849 – 1890.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Vilhelm 3. af Nederlandene
Vinterkrigen
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Vinterkrigen
Volga-Østersøkanalen
Kort over Volga-Østersjøkanalen. En opsynsmand ved en sluse i Mariinskaja-kanalsystemet, ca. 1910. Vytegra og Kovzja. Volga-Østersøkanalen (i boksen), vist i forhold til hele Volga og dens forbindelser til det Kaspiske hav og Sortehavet. Volga-Østersøkanalen (Волго-Балтийский водный путь), tidligere kendt som Mariinskaja-kanalsystemet (Мариинская водная система), er en serie kanaler og floder i Rusland, der forbinder Volga med Østersøen.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Volga-Østersøkanalen
Vyškov
Vyškov (tjekkisk udtale) er en by i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 20.000 indbyggere.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Vyškov
Warszawa Universitet
Universitets hovedingang på Krakowskie Przedmieście-gaden. Det gamle bibliotek. Warszawa Universitet (polsk: Uniwersytet Warszawski, latin: Universitas Varsoviensis) er et universitet i Warszawa, Polen, der blev grundlagt i 1816.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Warszawa Universitet
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Aleksandr 1. af Rusland og Wienerkongressen
1777
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).
Se Aleksandr 1. af Rusland og 1777
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Aleksandr 1. af Rusland og 1801
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Aleksandr 1. af Rusland og 1807
1808
Året 1808 startede på en fredag.
Se Aleksandr 1. af Rusland og 1808
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Se Aleksandr 1. af Rusland og 1825
Også kendt som Alexander (Aleksandr) 1., Alexander 1. af Rusland.