Hurtigere adgang end browser!
84 relationer: Aalen, Abrogans, Alemannere, Alperne, Alsace, Ammianus Marcellinus, Antikkens slutning, Ataulf, Østfranken, Østrig, Østrig i Eurovision Song Contest, Østrigs historie, Baden, Belgiens historie, Bern, Bregenzerwald, Burgundere, Chattere, Childerik 1., Droctulf, Egil, Europa, Folkevandringstiden, Frankere, Frankerriget, Frisere, Frislands historie, Fritigern, Gallia Belgica, Germania Superior, Germanske mytologiske væsner, Godegisel, Gundahar, Gunderik, Haruder, Hergensweiler, Himiltrude, Hnæf, Iuvavum, Julian (kejser), Klodevig 1., Ladenburg, Langobarder, Liechtenstein, Liechtensteins historie, Luitgard, Lustenau, Merovinger, Middelalderen, Nordendorfspænderne, ..., Obernburg am Main, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Quader, Romersk jernalder, Scheidegg, Schwaben (stammehertugdømme), Schweiz, Schweiz' historie, Schweizertysk, Senantikken, Slaviske folkeslag, Speyer, Strasbourg-ederne, Svebere, Sydvesttyskland, Thüringerne, Tiberøen, Tolbiac (metrostation), Trentino-Alto Adige, Tyr (gud), Tysk (sprog), Tyskland, Tysklands historie, Val Müstair, Vandaler, Vinschgau, Vorarlberg, 366, 369, 400'erne, 410'erne, 443, 5. århundrede. Expand indeks (34 mere) »
Aalen
Aalen er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg.
Ny!!: Alemannere og Aalen · Se mere »
Abrogans
Første side af ''Abrogans''. (Stiftsbibliothek, cod. 911) Overskrift: INCIPIUNT CLOSAS EX VETERE TESTAMENTO ("Her begynder kommentarerne til det gamle testamente") Abrogans eller Codex Abrogans (St Gall, Stiftsbibliothek, Cod. 911) er en liste med ord fra Det gamle Testamente oversat fra middelalderlatin til oldhøjtysk.
Ny!!: Alemannere og Abrogans · Se mere »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Ny!!: Alemannere og Alemannere · Se mere »
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ny!!: Alemannere og Alperne · Se mere »
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ny!!: Alemannere og Alsace · Se mere »
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Ny!!: Alemannere og Ammianus Marcellinus · Se mere »
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Ny!!: Alemannere og Antikkens slutning · Se mere »
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Ny!!: Alemannere og Ataulf · Se mere »
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Ny!!: Alemannere og Østfranken · Se mere »
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Alemannere og Østrig · Se mere »
Østrig i Eurovision Song Contest
Østrig har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1957.
Ny!!: Alemannere og Østrig i Eurovision Song Contest · Se mere »
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Ny!!: Alemannere og Østrigs historie · Se mere »
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Ny!!: Alemannere og Baden · Se mere »
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Alemannere og Belgiens historie · Se mere »
Bern
Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).
Ny!!: Alemannere og Bern · Se mere »
Bregenzerwald
Bregenzerwalds beliggenhed i Østrig Bregenzerwald er en region i den østrigske delstat Vorarlberg.
Ny!!: Alemannere og Bregenzerwald · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: Alemannere og Burgundere · Se mere »
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Ny!!: Alemannere og Chattere · Se mere »
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Ny!!: Alemannere og Childerik 1. · Se mere »
Droctulf
Droctulf (også Droctulft, Drocton) var en byzantinsk general af germansk afstamning, muligvis af sveber, alemanner eller langobarder afstamning.
Ny!!: Alemannere og Droctulf · Se mere »
Egil
Et panel af Franks Casket, der viser Egil og hans kone i et tårn. Egil skyder pile mod de angribende tropper. Navnet ''Ægili'' er skrevet med angelsaksiske runer over bueskytte. Egil eller Ægil er en legendarisk helt i nordisk mytologi, der nævnes Völundarkviða og Didriks saga.
Ny!!: Alemannere og Egil · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Alemannere og Europa · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Alemannere og Folkevandringstiden · Se mere »
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Ny!!: Alemannere og Frankere · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Alemannere og Frankerriget · Se mere »
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Ny!!: Alemannere og Frisere · Se mere »
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Ny!!: Alemannere og Frislands historie · Se mere »
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Ny!!: Alemannere og Fritigern · Se mere »
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Ny!!: Alemannere og Gallia Belgica · Se mere »
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Ny!!: Alemannere og Germania Superior · Se mere »
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Ny!!: Alemannere og Germanske mytologiske væsner · Se mere »
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Ny!!: Alemannere og Godegisel · Se mere »
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Ny!!: Alemannere og Gundahar · Se mere »
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Ny!!: Alemannere og Gunderik · Se mere »
Haruder
Adolf Noreens forklaring i sin helhed. Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen. De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus.
Ny!!: Alemannere og Haruder · Se mere »
Hergensweiler
Hergensweiler er en kommune i Landkreis Lindau, i regierungsbezirk Schwaben, i den tyske delstat Bayern.
Ny!!: Alemannere og Hergensweiler · Se mere »
Himiltrude
Himiltrude (ca. 742 – ca.780?) var Karl den Stores første kone og mor til hans førstefødte søn, Pippin den Pukkelryggede (777–810/811).
Ny!!: Alemannere og Himiltrude · Se mere »
Hnæf
Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.
Ny!!: Alemannere og Hnæf · Se mere »
Iuvavum
Iuvavum var det romerske navn for det nuværende Salzburg.
Ny!!: Alemannere og Iuvavum · Se mere »
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Ny!!: Alemannere og Julian (kejser) · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Alemannere og Klodevig 1. · Se mere »
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Ny!!: Alemannere og Ladenburg · Se mere »
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Ny!!: Alemannere og Langobarder · Se mere »
Liechtenstein
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.
Ny!!: Alemannere og Liechtenstein · Se mere »
Liechtensteins historie
Liechtensteins statsvåben. Liechtensteins historie starter med dannelsen af den romerske provins Nedre Raetia i 814.
Ny!!: Alemannere og Liechtensteins historie · Se mere »
Luitgard
Luitgard (død 4. juni, 800) var den fjerde og sidste af Karl den Stores koner.
Ny!!: Alemannere og Luitgard · Se mere »
Lustenau
Kirke i Lustenau Lustenau er med omkring 22.500 indbyggere (per 1. januar 2017) den mest folkerige landsby med ret til afholdelser af markeder i Østrig, og er beliggende i den vestlige del af delstaten Vorarlberg.
Ny!!: Alemannere og Lustenau · Se mere »
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Ny!!: Alemannere og Merovinger · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Alemannere og Middelalderen · Se mere »
Nordendorfspænderne
Nordendorfspænderne eller Nordendorf fibulaerne er to alamanske fibulaer (fibler), en type bøjet dekoreret spænde (minder om en sikkerhedsnål) som blev fundet i Nordendorf i nærheden af Augsburg i Bayern, Tyskland.
Ny!!: Alemannere og Nordendorfspænderne · Se mere »
Obernburg am Main
Obernburg am Main (eller: Obernburg a.Main) er en by i Landkreis Miltenberg i Regierungsbezirk Unterfranken i den tyske delstat Bayern.
Ny!!: Alemannere og Obernburg am Main · Se mere »
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Ny!!: Alemannere og Pipin af Herstal · Se mere »
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ny!!: Alemannere og Pipin den Lille · Se mere »
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Ny!!: Alemannere og Quader · Se mere »
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ny!!: Alemannere og Romersk jernalder · Se mere »
Scheidegg
Scheidegg er en købstad i Landkreis Lindau, i regierungsbezirk Schwaben, i den tyske delstat Bayern.
Ny!!: Alemannere og Scheidegg · Se mere »
Schwaben (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.
Ny!!: Alemannere og Schwaben (stammehertugdømme) · Se mere »
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Ny!!: Alemannere og Schweiz · Se mere »
Schweiz' historie
kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.
Ny!!: Alemannere og Schweiz' historie · Se mere »
Schweizertysk
Områder hvor der tales alemannisk Schweizertysk (Schweizerdeutsch, Schwyzerdütsch, Schwiizerdütsch, Schwyzertütsch, Schwizertitsch) er en af de alemanniske dialekter, der tales i Schweiz.
Ny!!: Alemannere og Schweizertysk · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Alemannere og Senantikken · Se mere »
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Ny!!: Alemannere og Slaviske folkeslag · Se mere »
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Ny!!: Alemannere og Speyer · Se mere »
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Ny!!: Alemannere og Strasbourg-ederne · Se mere »
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Ny!!: Alemannere og Svebere · Se mere »
Sydvesttyskland
Sydvesttyskland er et ikke klart defineret område i Sydtyskland (den sydlige del af Vesttyskland).
Ny!!: Alemannere og Sydvesttyskland · Se mere »
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Ny!!: Alemannere og Thüringerne · Se mere »
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Ny!!: Alemannere og Tiberøen · Se mere »
Tolbiac (metrostation)
Tolbiac er en station på metronettet, beliggende i Paris' 13. arrondissement.
Ny!!: Alemannere og Tolbiac (metrostation) · Se mere »
Trentino-Alto Adige
Trentino-Alto Adige (italiensk: Trentino-Alto Adige, tysk: Trentino-Südtirol) er en italiensk region, beliggende på Alpernes sydside.
Ny!!: Alemannere og Trentino-Alto Adige · Se mere »
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ny!!: Alemannere og Tyr (gud) · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Alemannere og Tysk (sprog) · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Alemannere og Tyskland · Se mere »
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Ny!!: Alemannere og Tysklands historie · Se mere »
Val Müstair
Val Müstair (rætoromansk; tysk Münstertal) er den østligste dal i Schweiz og udgør en selvstyrende kreds (circul) og en kommune (comuna) i kantonen Graubünden.
Ny!!: Alemannere og Val Müstair · Se mere »
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Ny!!: Alemannere og Vandaler · Se mere »
Vinschgau
Vinschgau (ældre Vintschgau, udtales «fintsj-gao», italiensk Val Venosta) er et alpelandskab og et distrikt i den vestligste del af Sydtyrol i det nordligste Italien.
Ny!!: Alemannere og Vinschgau · Se mere »
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Ny!!: Alemannere og Vorarlberg · Se mere »
366
----.
Ny!!: Alemannere og 366 · Se mere »
369
---- Se også 369 (tal) ----.
Ny!!: Alemannere og 369 · Se mere »
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Alemannere og 400'erne · Se mere »
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Alemannere og 410'erne · Se mere »
443
---- Se også 443 (tal) ----.
Ny!!: Alemannere og 443 · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Alemannere og 5. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Alamannerne, Alemanner, Alemannerne, Alemannisk, Allemanner, Allemannerne.
