Indholdsfortegnelse
84 relationer: Aalen, Abrogans, Alemannere, Alperne, Alsace, Ammianus Marcellinus, Antikkens slutning, Ataulf, Østfranken, Østrig, Østrig i Eurovision Song Contest, Østrigs historie, Baden, Belgiens historie, Bern, Bregenzerwald, Burgundere, Chattere, Childerik 1., Droctulf, Egil, Europa, Folkevandringstiden, Frankere, Frankerriget, Frisere, Frislands historie, Fritigern, Gallia Belgica, Germania Superior, Germanske mytologiske væsner, Godegisel, Gundahar, Gunderik, Haruder, Hergensweiler, Himiltrude, Hnæf, Iuvavum, Julian (kejser), Klodevig 1., Ladenburg, Langobarder, Liechtenstein, Liechtensteins historie, Luitgard, Lustenau, Merovinger, Middelalderen, Nordendorfspænderne, ... Expand indeks (34 mere) »
Aalen
Aalen er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg.
Abrogans
Første side af ''Abrogans''. (Stiftsbibliothek, cod. 911) Overskrift: INCIPIUNT CLOSAS EX VETERE TESTAMENTO ("Her begynder kommentarerne til det gamle testamente") Abrogans eller Codex Abrogans (St Gall, Stiftsbibliothek, Cod. 911) er en liste med ord fra Det gamle Testamente oversat fra middelalderlatin til oldhøjtysk.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Alemannere og Ammianus Marcellinus
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Alemannere og Antikkens slutning
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig i Eurovision Song Contest
Østrig har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1957.
Se Alemannere og Østrig i Eurovision Song Contest
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Alemannere og Østrigs historie
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Alemannere og Belgiens historie
Bern
Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).
Bregenzerwald
Bregenzerwalds beliggenhed i Østrig Bregenzerwald er en region i den østrigske delstat Vorarlberg.
Se Alemannere og Bregenzerwald
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Droctulf
Droctulf (også Droctulft, Drocton) var en byzantinsk general af germansk afstamning, muligvis af sveber, alemanner eller langobarder afstamning.
Egil
Et panel af Franks Casket, der viser Egil og hans kone i et tårn. Egil skyder pile mod de angribende tropper. Navnet ''Ægili'' er skrevet med angelsaksiske runer over bueskytte. Egil eller Ægil er en legendarisk helt i nordisk mytologi, der nævnes Völundarkviða og Didriks saga.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Alemannere og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Alemannere og Frislands historie
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Se Alemannere og Gallia Belgica
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Se Alemannere og Germania Superior
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Alemannere og Germanske mytologiske væsner
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Haruder
Adolf Noreens forklaring i sin helhed. Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen. De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus.
Hergensweiler
Hergensweiler er en kommune i Landkreis Lindau, i regierungsbezirk Schwaben, i den tyske delstat Bayern.
Se Alemannere og Hergensweiler
Himiltrude
Himiltrude (ca. 742 – ca.780?) var Karl den Stores første kone og mor til hans førstefødte søn, Pippin den Pukkelryggede (777–810/811).
Hnæf
Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.
Iuvavum
Iuvavum var det romerske navn for det nuværende Salzburg.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Alemannere og Julian (kejser)
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Liechtenstein
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.
Se Alemannere og Liechtenstein
Liechtensteins historie
Liechtensteins statsvåben. Liechtensteins historie starter med dannelsen af den romerske provins Nedre Raetia i 814.
Se Alemannere og Liechtensteins historie
Luitgard
Luitgard (død 4. juni, 800) var den fjerde og sidste af Karl den Stores koner.
Lustenau
Kirke i Lustenau Lustenau er med omkring 22.500 indbyggere (per 1. januar 2017) den mest folkerige landsby med ret til afholdelser af markeder i Østrig, og er beliggende i den vestlige del af delstaten Vorarlberg.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Alemannere og Middelalderen
Nordendorfspænderne
Nordendorfspænderne eller Nordendorf fibulaerne er to alamanske fibulaer (fibler), en type bøjet dekoreret spænde (minder om en sikkerhedsnål) som blev fundet i Nordendorf i nærheden af Augsburg i Bayern, Tyskland.
Se Alemannere og Nordendorfspænderne
Obernburg am Main
Obernburg am Main (eller: Obernburg a.Main) er en by i Landkreis Miltenberg i Regierungsbezirk Unterfranken i den tyske delstat Bayern.
Se Alemannere og Obernburg am Main
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Se Alemannere og Pipin af Herstal
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Alemannere og Pipin den Lille
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Alemannere og Romersk jernalder
Scheidegg
Scheidegg er en købstad i Landkreis Lindau, i regierungsbezirk Schwaben, i den tyske delstat Bayern.
Schwaben (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.
Se Alemannere og Schwaben (stammehertugdømme)
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Schweiz' historie
kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.
Se Alemannere og Schweiz' historie
Schweizertysk
Områder hvor der tales alemannisk Schweizertysk (Schweizerdeutsch, Schwyzerdütsch, Schwiizerdütsch, Schwyzertütsch, Schwizertitsch) er en af de alemanniske dialekter, der tales i Schweiz.
Se Alemannere og Schweizertysk
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Alemannere og Slaviske folkeslag
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Alemannere og Strasbourg-ederne
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Sydvesttyskland
Sydvesttyskland er et ikke klart defineret område i Sydtyskland (den sydlige del af Vesttyskland).
Se Alemannere og Sydvesttyskland
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Tolbiac (metrostation)
Tolbiac er en station på metronettet, beliggende i Paris' 13. arrondissement.
Se Alemannere og Tolbiac (metrostation)
Trentino-Alto Adige
Trentino-Alto Adige (italiensk: Trentino-Alto Adige, tysk: Trentino-Südtirol) er en italiensk region, beliggende på Alpernes sydside.
Se Alemannere og Trentino-Alto Adige
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Alemannere og Tysklands historie
Val Müstair
Val Müstair (rætoromansk; tysk Münstertal) er den østligste dal i Schweiz og udgør en selvstyrende kreds (circul) og en kommune (comuna) i kantonen Graubünden.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vinschgau
Vinschgau (ældre Vintschgau, udtales «fintsj-gao», italiensk Val Venosta) er et alpelandskab og et distrikt i den vestligste del af Sydtyrol i det nordligste Italien.
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
366
----.
369
---- Se også 369 (tal) ----.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
443
---- Se også 443 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Alemannere og 5. århundrede
Også kendt som Alamannerne, Alemanner, Alemannerne, Alemannisk, Allemanner, Allemannerne.