Indholdsfortegnelse
6 relationer: Den finske borgerkrig, Eero Yrjö Pehkonen, Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland), Juhani Arajärvi, Selvstændighedssenatet, Vasasenatet.
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Alexander Frey og Den finske borgerkrig
Eero Yrjö Pehkonen
Eero Yrjö (E. Y.) Pehkonen (28. maj 1882 i Liminka – 27. februar 1949 i Oulu) var en finsk politiker og minister.
Se Alexander Frey og Eero Yrjö Pehkonen
Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland)
Fredsaftalen i Tartu (også kaldet Freden i Dorpat) undertegnedes af Finland og Russiske SFSR i Dorpat (Tartu i Estland) den 14. oktober 1920.
Se Alexander Frey og Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland)
Juhani Arajärvi
Juhani Arajärvi. Juhani Arajärvi (hed indtil 1906 Alin), (25. juni 1867 i Urdiala – 13. november 1941 i Helsinki) var en finsk bankmand, politiker og minister.
Se Alexander Frey og Juhani Arajärvi
Selvstændighedssenatet
Selvstændighetssenatet. Selvstændightssenatet (svensk: självständightssenaten, finsk: itsenäisyyssenaatti) eller Pehr Evind Svinhufvuds første senat var den borgerlige regering i Finland, som sad mellem den 27. november 1917 og den 18. maj 1918, og som proklamerede Finlands selvstændighed.
Se Alexander Frey og Selvstændighedssenatet
Vasasenatet
Vasasenatets første session den 1. februar 1918. Fra venstre: Eero Yrjö Pehkonen, Juhani Arajärvi, Heikki Renvall og Alexander Frey. Vasa rådhus. Vasasenatet udgjordes under den finske borgerkrig 1918 oprindeligt af 4 senatorer fra det såkaldte selvstændighedssenat, som oprettede en borgerlig national regering i nord mens de røde etablerede en revolutionsregering i Helsingfors kaldet Finlands folkekommissariat.