Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Alkan

Indeks Alkan

En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.

Indholdsfortegnelse

  1. 48 relationer: Acetonitril, Acylhalid, Alifatisk forbindelse, Alken (kulbrinte), Alkoxygruppe, Alkylhalid, Alkyn, Aryl, Azoforbindelse, Ångstrøm, Biodiesel, Butan, Carbokation, Carboxylsyre, CFC-gas, Cyanohydrin, Docosan, Eddikesyre, Ester (kemi), Ethan, Ethyl, Ethylenoxid, Fluor, Friedel-Crafts-alkylering, Funktionel gruppe, Grignardreaktion, Heptan, Isobutan, Isooktan, Kemisk polaritet, Keton, Krakning, Kulbrinte, Kvarternær ammoniumkation, Kvælstof, Markovnikovs regel, Methyl, Methylering, Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, Nonan, Octan, Organisk kemi, Paraffin, Per- og polyfluoralkylforbindelser, Propan, Skeletformel, Sulfonsyre, Transferase.

Acetonitril

Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.

Se Alkan og Acetonitril

Acylhalid

Acylhalid Acetylklorid er et acylhalid. Et acylhalid (også kendt som et syrehalid) er en kemisk forbindelse, der er dannet fra en oxosyre ved at erstatte en hydroxylgruppe med en halidgruppe.

Se Alkan og Acylhalid

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Se Alkan og Alifatisk forbindelse

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Alkan og Alken (kulbrinte)

Alkoxygruppe

Alkoxygrupper. Aryloxygrupper. I kemi er en alkoxygruppe en '''alk'''yl (carbon- og hydrogenkæde) gruppe bundet med en enkeltbinding til '''oxy'''gen således: R—O.

Se Alkan og Alkoxygruppe

Alkylhalid

ekstraheret fra almindelig komprimeret luft på dåse ved blot at bruge dem omvendt. Alkylhalider (nogle gang omtalt som halogenoalkaner eller haloalkaner) er en gruppe af kemiske forbindelser der består af alkaner med en eller flere halogener.

Se Alkan og Alkylhalid

Alkyn

3D-figur af acetylen. Alkyner er en gruppe af kulbrinter, der indeholder mindst én tripelbinding mellem to carbonatomer og har molekylformlen CnH2n-2.

Se Alkan og Alkyn

Aryl

En phenylgruppe er den simpleste ''arylgruppe'', her bundet til en "R"-gruppe. I organisk kemi er en aryl enhver funktionel gruppe eller substituent som er afledt af en aromatisk ring, dette være sig phenyl, naphthyl, thienyl, indolyl, osv.

Se Alkan og Aryl

Azoforbindelse

Azoforbindelser er stoffer, hvori der indgår den funktionelle gruppe R-N.

Se Alkan og Azoforbindelse

Ångstrøm

Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å.

Se Alkan og Ångstrøm

Biodiesel

En bus der kører på biodiesel fremstillet af soyabønneolie Ældre diesel Mercedes er populære til at køre på biodiesel I nogle lande er biodiesel billigere end konventionel diesel Biodiesel referer til planteolie- eller dyrefedt baseret dieselbrændstof, der består af lange alkyl (methyl, ethyl eller propyl) estre.

Se Alkan og Biodiesel

Butan

Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.

Se Alkan og Butan

Carbokation

Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.

Se Alkan og Carbokation

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Alkan og Carboxylsyre

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

Se Alkan og CFC-gas

Cyanohydrin

Cyanohydrinen lactonitril Cyanohydriner er en gruppe af kemiske forbindelser der indeholder den funktionelle gruppe cyanohydrin.

Se Alkan og Cyanohydrin

Docosan

Docosan Docosan er en fællesbetegnelse for en alkan med 22 kulstofatomer, som har formlen C22H46.

Se Alkan og Docosan

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Se Alkan og Eddikesyre

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Alkan og Ester (kemi)

Ethan

Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.

Se Alkan og Ethan

Ethyl

Ethyl (gammelt dansk: ætyl) er radikalet eller molekyldelen -CH2CH3 hvor C er carbon, og H er hydrogen.

Se Alkan og Ethyl

Ethylenoxid

Ethylenoxid (anbefalet IUPAC-navn: oxiran) er en organisk forbindelse med kemisk formel.

Se Alkan og Ethylenoxid

Fluor

Fluor er det 9.

Se Alkan og Fluor

Friedel-Crafts-alkylering

Friedel-Crafts-alkylering er navnet på en kemisk reaktion udviklet i 1877 af den franske kemiker Charles Friedel og den amerikanske kemiker James Crafts.

Se Alkan og Friedel-Crafts-alkylering

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Alkan og Funktionel gruppe

Grignardreaktion

Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.

Se Alkan og Grignardreaktion

Heptan

Heptan er en fællesbetegnelse for en alkan med 7 kulstofatomer.

Se Alkan og Heptan

Isobutan

Isobutan eller 2-metylpropan er det enkleste tertiære alkan og har formlen C4H10.

Se Alkan og Isobutan

Isooktan

Den forgrenede kulstofforbindelse (alkan) 2,2,4-trimetylpentan, også kaldet isooktan, forbrænder helt roligt (dvs. uden bankning) i moderne forbrændingsmotorer, og det bruges derfor som målestok for en benzins kvalitet, udtrykt i oktantal.

Se Alkan og Isooktan

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Alkan og Kemisk polaritet

Keton

Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.

Se Alkan og Keton

Krakning

Krakning kommer af det engelske ord cracke som betyder at knække.

Se Alkan og Krakning

Kulbrinte

Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.

Se Alkan og Kulbrinte

Kvarternær ammoniumkation

Kvarternære ammoniumkationer er positivt ladede sammensatte ioner med strukturen NR4+, hvor R er er en alkyl- eller arylgruppe.

Se Alkan og Kvarternær ammoniumkation

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Alkan og Kvælstof

Markovnikovs regel

I organisk kemi beskriver Markovnikovs regel eller Markownikoffs regel resultatet af en additionsreaktion og siger, at et hydrogenatom primært vil sætte sig på det carbonatom, som i forvejen har flest hydrogenatomer bundet til sig.

Se Alkan og Markovnikovs regel

Methyl

Model af et methyl-molekyle Methyl (eller metyl (RO)) er kemisk set et alkyl med formlen: I kemiske formler forkortes den undertiden Me.

Se Alkan og Methyl

Methylering

Methylering er en kemisk process hvor en methylgruppe (CH3-) indsættes i et andet molekyle.

Se Alkan og Methylering

Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer

Listen over de uønskede stoffer er det, Miljøstyrelsen selv kalder en ”signalliste”, som skal gøre producenter og forhandlere opmærksomme på, at disse stoffer senere vil blive udfaset.

Se Alkan og Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer

Nonan

Nonan-molekylet Nonan er et lineært alkan med den kemiske formel CH3(CH2)7CH3 Nonan har 35 strukturelle isomerer.

Se Alkan og Nonan

Octan

Model af octan-molekyle Octan (Kemisk Ordbog) eller oktan (Retskrivningsordbogen) er en fællesbetegnelse for en alkan med 8 kulstofatomer,.

Se Alkan og Octan

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Alkan og Organisk kemi

Paraffin

Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.

Se Alkan og Paraffin

Per- og polyfluoralkylforbindelser

Per- og polyfluoralkylforbindelser eller PFAS (fra perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) er en undergruppe af fluorerede organiske kemiske forbindelser (PFC fra engelsk polyfluoro compounds).

Se Alkan og Per- og polyfluoralkylforbindelser

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Se Alkan og Propan

Skeletformel

trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.

Se Alkan og Skeletformel

Sulfonsyre

funktionelle gruppe markeret med blå. En sulfonsyre er i organisk kemi en klasse af organosvovl forbindelser med den generelle molekylformel RS(.

Se Alkan og Sulfonsyre

Transferase

I biokemi er en transferase et enzym, der katalyserer overførslen af en funktionel gruppe (fx en methyl- eller fosfatgruppe) fra ét molekyle (kaldet donoren) til et andet (kaldet acceptoren).

Se Alkan og Transferase

Også kendt som Alkyl, Alkylgruppe, Hexatriacontan, Paraffiner.