Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Amfolyt

Indeks Amfolyt

En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Americium, Base (kemi), Beryllium, Berylliumhydroxid, Deprotonisering, Fosforsyre, Hafnium, Isoelektrisk punkt, Karbid, Kobolt, Korresponderende syre-basepar, Kvælstof, Sølv, Syre, Vanadium, Vand, Vands autoprotolyse, Zink, Zirconium.

Americium

Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.

Se Amfolyt og Americium

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Amfolyt og Base (kemi)

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Amfolyt og Beryllium

Berylliumhydroxid

Berylliumhydroxid, Be(OH)2, er en amfoterisk hydroxid, der er opløselig i både syrer og alkalier.

Se Amfolyt og Berylliumhydroxid

Deprotonisering

Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.

Se Amfolyt og Deprotonisering

Fosforsyre

Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.

Se Amfolyt og Fosforsyre

Hafnium

Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.

Se Amfolyt og Hafnium

Isoelektrisk punkt

Det isoelektriske punkt (pI) er den pH, ved hvilken et molekyle har en nettoladning lig nul.

Se Amfolyt og Isoelektrisk punkt

Karbid

Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.

Se Amfolyt og Karbid

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Amfolyt og Kobolt

Korresponderende syre-basepar

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.

Se Amfolyt og Korresponderende syre-basepar

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Amfolyt og Kvælstof

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Amfolyt og Sølv

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Amfolyt og Syre

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Amfolyt og Vanadium

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Amfolyt og Vand

Vands autoprotolyse

To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.

Se Amfolyt og Vands autoprotolyse

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Amfolyt og Zink

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Amfolyt og Zirconium

Også kendt som Amfoter, Amfoterisk.