Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ammianus Marcellinus

Indeks Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Alemannere, Alexander Demandt, Biblioteket i Alexandria, Bogtabet i senantikken, Constantius 2., Ermanarik, Frankere, Fritigern, Germanske folkeslag, Gotere, Goterkrigen (377-382), Gundahar, Hunnere, Julian (kejser), Marcellinus, Niels Aagaard, Ostrogoterne, Pave Damasus 1., Piktere, Poggio Bracciolini, Romerrigets undergang, Romersk litteratur, Romersk religion, Sassaniderne, Senantikken, Tidlig middelalder, Trabzon, Trajans forum, Uldin, Valens (kejser), Valentinian 1..

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Ammianus Marcellinus og Alemannere

Alexander Demandt

Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.

Se Ammianus Marcellinus og Alexander Demandt

Biblioteket i Alexandria

Inskription fra år 56 e.Kr, hvori Biblioteket i Alexandria omtales. Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter.

Se Ammianus Marcellinus og Biblioteket i Alexandria

Bogtabet i senantikken

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.

Se Ammianus Marcellinus og Bogtabet i senantikken

Constantius 2.

Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.

Se Ammianus Marcellinus og Constantius 2.

Ermanarik

Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.

Se Ammianus Marcellinus og Ermanarik

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Ammianus Marcellinus og Frankere

Fritigern

Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.

Se Ammianus Marcellinus og Fritigern

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Ammianus Marcellinus og Germanske folkeslag

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Ammianus Marcellinus og Gotere

Goterkrigen (377-382)

Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.

Se Ammianus Marcellinus og Goterkrigen (377-382)

Gundahar

Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.

Se Ammianus Marcellinus og Gundahar

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Ammianus Marcellinus og Hunnere

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Se Ammianus Marcellinus og Julian (kejser)

Marcellinus

Marcellinus kan henvise til.

Se Ammianus Marcellinus og Marcellinus

Niels Aagaard

Niels Lauritsen Aagaard (født 1612 i Viborg, død 22. januar 1657) var en dansk professor, forfatter og bibliotekar ved Sorø Akademi.

Se Ammianus Marcellinus og Niels Aagaard

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Se Ammianus Marcellinus og Ostrogoterne

Pave Damasus 1.

Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.

Se Ammianus Marcellinus og Pave Damasus 1.

Piktere

Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.

Se Ammianus Marcellinus og Piktere

Poggio Bracciolini

Gian Francesco Poggio Bracciolini, bedst kendt som Poggio Bracciolini, (11. februar 1380 – 30. oktober 1459) var en italiensk renæssancehumanist.

Se Ammianus Marcellinus og Poggio Bracciolini

Romerrigets undergang

Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.

Se Ammianus Marcellinus og Romerrigets undergang

Romersk litteratur

Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.

Se Ammianus Marcellinus og Romersk litteratur

Romersk religion

Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.

Se Ammianus Marcellinus og Romersk religion

Sassaniderne

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.

Se Ammianus Marcellinus og Sassaniderne

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se Ammianus Marcellinus og Senantikken

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Se Ammianus Marcellinus og Tidlig middelalder

Trabzon

Panorama over feriebyen Trabzon Trabzon (historisk kendt som Trebizond) er en by i det nordøstlige Tyrkiet på Sortehavets kyst og hovedstad i provinsen af samme navn.

Se Ammianus Marcellinus og Trabzon

Trajans forum

Trajans forum Trajans forum (latin: Forum Traiani) er tidsmæssigt det sidste af kejserforaene i Rom.

Se Ammianus Marcellinus og Trajans forum

Uldin

Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.

Se Ammianus Marcellinus og Uldin

Valens (kejser)

Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.

Se Ammianus Marcellinus og Valens (kejser)

Valentinian 1.

Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Se Ammianus Marcellinus og Valentinian 1.