Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ammoniak

Indeks Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Indholdsfortegnelse

  1. 145 relationer: Akrylamid, Aleksandr M. Prokhorov, Alkalimetal, Alwin Mittasch, Amid (funktionel gruppe), Amin, Ammoniumhydroxid, Ammoniumion, Ammoniumklorid, Aquaporin, Base (kemi), Beryllium, Berylliumnitrid, Biokemi, Blad (plantedel), Blødgrundsætsning, Brintpille, C/N-forhold, Calciumnitrat, Carl Bosch, CF Industries, CFC-gas, Chlordifluormethan, Deaminering, Det Store Bombardement, Diamminsølv, Dissociation (kemi), Eg (materiale), Enceladus (måne), Ethenon, Flemming Juncker, Forrådnelse, Forsølvning, Forurening, Fotografi, Fritz Haber, Fugle, Gasflaske, Gasmaske, Gasværk, Græs-indlandsklit, Gylle, Gyllenedfælder, Haber-Bosch-processen, Halleys komet, Halm, Halo, Harold Clayton Urey, Hákarl, Hævemiddel, ... Expand indeks (95 mere) »

Akrylamid

Strukturformel af akrylamid Kuglekalotmodel af akrylamid Stoffet akrylamid har bruttoformlen C3H5NO.

Se Ammoniak og Akrylamid

Aleksandr M. Prokhorov

Aleksandr Mikhajlovitj Prokhorov (Алекса́ндр Миха́йлович Про́хоров,; født 11. juli 1916 i Atherton, Queensland, Australien, død 8. januar 2002 i Moskva, Den Russiske Føderation) var en sovjetisk fysiker kendt for sin banebrydende forskning om lasere og masere, for hvilken han modtog Nobelprisen i fysik i 1964, delt med Charles Hard Townes og Nikolaj G.

Se Ammoniak og Aleksandr M. Prokhorov

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Ammoniak og Alkalimetal

Alwin Mittasch

Paul Alwin Mittasch (født 27. december 1869 i Großdehsa, død 4. juni 1953 i Heidelberg, Tyskland) var en tysk kemiker og videnskabelig historiker, som var med til at udvikle Haber-Bosch-processen, der bruges til at fremstille ammoniak.

Se Ammoniak og Alwin Mittasch

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.

Se Ammoniak og Amid (funktionel gruppe)

Amin

Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.

Se Ammoniak og Amin

Ammoniumhydroxid

Ammoniumhydroxid er forbindelsen, som kun kendes i vandig opløsning.

Se Ammoniak og Ammoniumhydroxid

Ammoniumion

En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.

Se Ammoniak og Ammoniumion

Ammoniumklorid

Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).

Se Ammoniak og Ammoniumklorid

Aquaporin

Molekylmodel af tetrameren af aquaporin-1 Skematisk diagram af 2D-strukturen af monomeren af aquaporin-1 3D-strukturen af tetrameren af aquaporin Aquaporiner er selektive membranproteiner, der danner porer i cellemembranen, som tillader passage af vand ind og ud af cellen og samtidig hindrer passage af ioner og andre opløste molekyler.

Se Ammoniak og Aquaporin

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Ammoniak og Base (kemi)

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Ammoniak og Beryllium

Berylliumnitrid

Berylliumnitrid, Be3N2, er en nitrid af beryllium.

Se Ammoniak og Berylliumnitrid

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Ammoniak og Biokemi

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Ammoniak og Blad (plantedel)

Blødgrundsætsning

Emil Orlik: Gustav Mahler, 1902, blødgrundsætsning og koldnål Blødgrundsætsning er en grafisk teknik, der benyttes i det kunstneriske grafiske arbejde inden for dybtryk med kobber og zink.

Se Ammoniak og Blødgrundsætsning

Brintpille

En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.

Se Ammoniak og Brintpille

C/N-forhold

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).

Se Ammoniak og C/N-forhold

Calciumnitrat

Mursalpeter (spontant dannede krystaller af calciumnitrat) i Frankrig. Calciumnitrat er et salt med sumformlen Ca(NO3)2.

Se Ammoniak og Calciumnitrat

Carl Bosch

Carl Bosch (født 27. august 1874 i Köln, død 26. april 1940 i Heidelberg) var en tysk kemiker, ingeniør og modtager af nobelprisen i kemi.

Se Ammoniak og Carl Bosch

CF Industries

CF Industries Holdings, Inc. er en amerikansk producent og distributør af kunstgødning, det inkluderer ammoniak, urea og ammoniumnitratprodukter.

Se Ammoniak og CF Industries

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

Se Ammoniak og CFC-gas

Chlordifluormethan

Chlordifluormethan eller difluormonochlormethan er et hydrochlorfluorcarbon (HCFC).

Se Ammoniak og Chlordifluormethan

Deaminering

Deaminering af cytosin til uracil. Deaminering er fjernelsen af en amingruppe fra et molekyle.

Se Ammoniak og Deaminering

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Ammoniak og Det Store Bombardement

Diamminsølv

Diamminsølv, eller sølvdiammin, er et kompleks bestående af et sølvatom og to ammoniakmolekyler.

Se Ammoniak og Diamminsølv

Dissociation (kemi)

Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand.

Se Ammoniak og Dissociation (kemi)

Eg (materiale)

Egebjælker i Monein, Frankrig Egens ved benyttes blandt andet som bygningstømmer, til skibsbygning (f.eks. Skuldelev 2, Osebergskibet og Koldingkoggen) og som bærende underlag for malerier.

Se Ammoniak og Eg (materiale)

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Ammoniak og Enceladus (måne)

Ethenon

Ethenon er det systematiske navn for keten, en organisk forbindelse med den kemiske formel C2H2O eller H2C.

Se Ammoniak og Ethenon

Flemming Juncker

Gunnar Flemming Juncker (12. september 1904 – 25. marts 2002), var en dansk godsejer og modstandsmand.

Se Ammoniak og Flemming Juncker

Forrådnelse

fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.

Se Ammoniak og Forrådnelse

Forsølvning

Forsølvning er den kemiske proces der blandt andet er brugt til overfladebehandling af glas med et reflekterende stof.

Se Ammoniak og Forsølvning

Forurening

Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.

Se Ammoniak og Forurening

Fotografi

Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.

Se Ammoniak og Fotografi

Fritz Haber

Fritz Haber (født 9. december 1868, død 29. januar 1934) var en tysk kemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1918 for at udvikle en metode til at syntetisere ammoniak, som er vigtig i gødning og sprængstof.

Se Ammoniak og Fritz Haber

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Ammoniak og Fugle

Gasflaske

Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.

Se Ammoniak og Gasflaske

Gasmaske

Gasmaske fra den polske hær som benyttet i 1970'erne og 80'erne. En gasmaske er en maske med et filter, der beskytter imod livsfarlige gasser.

Se Ammoniak og Gasmaske

Gasværk

Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Et gasværk er en fabrik, der producerer bygas.

Se Ammoniak og Gasværk

Græs-indlandsklit

Bægerlav under sporedannelse. Græs-indlandsklit er en naturtype der består af mere eller mindre åbne, meget lave bevoksninger.

Se Ammoniak og Græs-indlandsklit

Gylle

Gylle udbragt med slanger på et græsareal. Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem.

Se Ammoniak og Gylle

Gyllenedfælder

En gyllenedfælder En gyllenedfælder er et landbrugsredskab, der monteres bag på en gyllevogn og benyttes til udbringning af gylle.

Se Ammoniak og Gyllenedfælder

Haber-Bosch-processen

Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.

Se Ammoniak og Haber-Bosch-processen

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Se Ammoniak og Halleys komet

Halm

Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.

Se Ammoniak og Halm

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Se Ammoniak og Halo

Harold Clayton Urey

Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.

Se Ammoniak og Harold Clayton Urey

Hákarl

Hákarl hænger til tørre på Brarnahöfn på Island. Hákarl (eller kæstur hákarl også kaldet surhaj) er en islandsk madret.

Se Ammoniak og Hákarl

Hævemiddel

En dåse med bagepulver. Hævemiddel er en samlebetegnelse for ingredienser, der tilsættes bagværk med det formål at få bagværket til at vokse og blive mere luftigt.

Se Ammoniak og Hævemiddel

Hepatisk encefalopati

Hepatisk encefalopati eller Coma hepaticum (undertiden forkortet HE) er den medicinske betegnelse for levercoma.

Se Ammoniak og Hepatisk encefalopati

Hjelm (ø)

Hjelm er en lille ubeboet dansk ø i Kattegat på 0,62 km².

Se Ammoniak og Hjelm (ø)

Hydrazin

Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.

Se Ammoniak og Hydrazin

Hydro A

Hydro A er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1917.

Se Ammoniak og Hydro A

Hygiejne

Hygiejne (af navnet på den græske gudinde for sundhed Hygieia) er læren om renlighed.

Se Ammoniak og Hygiejne

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Ammoniak og Iltkatastrofen

Isothiocyanat

Generel struktur af isothiocyanat. Isothiocyanat er en funktionel gruppe, der bliver dannet ved at erstatte oxygen i isocyanat med svovl, således at man opnår gruppen –N.

Se Ammoniak og Isothiocyanat

Jens Nørskov

Jens Kehlet Nørskov (født 21. september 1952) er en dansk fysiker, der siden 2018 har været tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet som Villum Kann Rasmussen-professor på Institut for Fysik.

Se Ammoniak og Jens Nørskov

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Se Ammoniak og Jordbundsbiologi

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Se Ammoniak og Jordbundsforhold

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Ammoniak og Jordens historie

Jupiters atmosfære

Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.

Se Ammoniak og Jupiters atmosfære

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Ammoniak og Kalium

Kaliumklorid

Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.

Se Ammoniak og Kaliumklorid

Katabolisme

Skematisk oversigt over kataboliske processer Katabolisme er en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes.

Se Ammoniak og Katabolisme

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Se Ammoniak og Kølemiddel

Kobber(I)klorid

Kobber(I)klorid er et klorid af kobber med den kemiske formel CuCl.

Se Ammoniak og Kobber(I)klorid

Korresponderende syre-basepar

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.

Se Ammoniak og Korresponderende syre-basepar

Kryovulkan

Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.

Se Ammoniak og Kryovulkan

Kulstofneutralt brændstof

Sammenligning af Fischer-Tropsch syntetisk brændstof (kunne være CO2-neutralt) og konventionelt brændstof. Den syntetiske brændstof er klart som vand grundet næsten fravær af svovl og aromatiske kulbrinter. Den syntetiske brændstofs renhed kan betyde renere forbrænding (mindre luftforurening) eller længere levetid af evt.

Se Ammoniak og Kulstofneutralt brændstof

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Ammoniak og Kvælstof

Kvælstofkredsløb

Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.

Se Ammoniak og Kvælstofkredsløb

Langøya (Re)

thumb Langøya er en ca.

Se Ammoniak og Langøya (Re)

Le Chateliers princip

Henry Louis LeChâtelier Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Sætning formuleredes af den fransk/italienske kemiker Henry Louis LeChâtelier i 1884.

Se Ammoniak og Le Chateliers princip

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Ammoniak og Lever

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Se Ammoniak og Lignin

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Ammoniak og Lithium

Lithiumnitrid

Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.

Se Ammoniak og Lithiumnitrid

Louis-Nicolas Vauquelin

Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.

Se Ammoniak og Louis-Nicolas Vauquelin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Ammoniak og Luft

Madkulør

En flaske med madkulør fra Tyskland Madkulør eller sovsekulør er et tyktflydende sortbrunt og bittert smagende farvestof, som benyttes som erstatning for den brune farve af stegesky i opbagt sovs.

Se Ammoniak og Madkulør

Magnesiumnitrid

Magnesiumnitrid, Mg3N2, er en uorganisk forbindelse mellem magnesium og nitrogen.

Se Ammoniak og Magnesiumnitrid

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Ammoniak og Massefylde

Massespektrometri

Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).

Se Ammoniak og Massespektrometri

Mavesår

Mavesår er en fællesbetegnelse for et sår i mavesækken (latin: ulcus ventriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (latin: ulcus duodeni).

Se Ammoniak og Mavesår

Metylamin

Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.

Se Ammoniak og Metylamin

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Ammoniak og Mikroorganisme

Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Se Ammoniak og Miller-Urey-eksperimentet

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Ammoniak og Mitokondrie

Mo i Rana

Moholmen er den ældste bydel i Mo, og har fortsat en gade med de oprindelige bygninger. Skulpturen "Havmanden" i Mo i Rana, 2003. Jernværket i Mo i Rana, 15. september 1954. Mo (sydsamisk: Måehvie) er en by i Rana kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Ammoniak og Mo i Rana

Natriumazid

Natriumazid er en uorganisk forbindelse med formlen NaN3.

Se Ammoniak og Natriumazid

Natriumbenzoat

Strukturformel for natriumbenzoat Natriumbenzoat er natriumsaltet af Benzoesyre.

Se Ammoniak og Natriumbenzoat

Natriumhydrid

Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.

Se Ammoniak og Natriumhydrid

Natriumnitrat

Natriumnitrat er en uorganisk kemisk forbindelse med formlen.

Se Ammoniak og Natriumnitrat

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Ammoniak og Neptun (planet)

Nile blue

Den kemiske struktur af Nile Blue Model af Nile Blue Nile blue, Nile blue A eller Nilblå er et fluorescerende farvestof, der bruges meget til farvning af snit til mikroskopi i biologi og histologi, da det kan bruges både til levende og fixerede celler for at give en blå farve til cellekernen.

Se Ammoniak og Nile blue

Ostwald-processen

Ostwald-processen eller Ostwald-metoden er en kemisk proces, der anvendes til fremstilling af salpetersyre.

Se Ammoniak og Ostwald-processen

Permittivitet

Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.

Se Ammoniak og Permittivitet

Power-to-X

thumb thumb thumb Power-to-X (også kaldet PtX, P2X og P2Y) er et antal elektricitets og energilagrings - omdannelsesveje, som anvender overskydende elektrisk energi, typisk under perioder hvor generering af fluktuerende vedvarende energi overskrider elnettets kapacitet eller behov.

Se Ammoniak og Power-to-X

Protonisering

Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.

Se Ammoniak og Protonisering

Pyridin

Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.

Se Ammoniak og Pyridin

Ramme (by)

Ramme er en landsby i det nordlige Vestjylland med.

Se Ammoniak og Ramme (by)

Rødovre Skøjte & Ishockey Klub

Rødovre Skøjte & Ishockey Klub (RSIK) er en dansk ishockey- og kunstskøjteløbsklub, der hører hjemme i Rødovre Skøjte Arena.

Se Ammoniak og Rødovre Skøjte & Ishockey Klub

Rodfordærver

Rodfordærver (Heterobasidion annosum) betragtes som den økonomisk set mest alvorlige skadegører på den nordlige halvkugle.

Se Ammoniak og Rodfordærver

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Se Ammoniak og Salpetersyre

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Ammoniak og Saturn

Sølvklorid

Sølvklorids struktur Sølvnitratopløsning tilsat en kloridopløsning udfælder som sølvklorid momentant. Sølvklorid (kemisk formel AgCl) er et salt af sølv og klor.

Se Ammoniak og Sølvklorid

Sølvoxid

Sølv(I)oxid er en kemisk forbindelse med molekylformelen Ag2O.

Se Ammoniak og Sølvoxid

Snus

Portionssnus Snus Snus er et nydelsesmiddel af findelt, indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og vand, evt.

Se Ammoniak og Snus

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Ammoniak og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Ammoniak og Solsystemet

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Se Ammoniak og Specifik varmeledningsevne

Spiritus

Spiritus (latin: "åndedræt") kan have flere betydninger.

Se Ammoniak og Spiritus

Standardaminosyre

Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.

Se Ammoniak og Standardaminosyre

STS-128

STS-128 (Space Transportation System-128) er rumfærgen Discoverys 37.

Se Ammoniak og STS-128

STS-129

STS-129 (Space Transportation System-129) var rumfærgen Atlantis's 31.

Se Ammoniak og STS-129

STS-130

STS-130 (Space Transportation System-130) var rumfærgen Endeavours 24.

Se Ammoniak og STS-130

STS-131

STS-131 (Space Transportation System-131) er rumfærgen Discoverys 38.

Se Ammoniak og STS-131

STS-134

STS-134 (Space Transportation System-134) var rumfærgen Endeavours 25.

Se Ammoniak og STS-134

Superfos

Superfos, oprindeligt Aktieselskabet Dansk Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik og Det danske Gødnings-Kompagni blev stiftet som aktieselskab i 1891 i Kastrup.

Se Ammoniak og Superfos

Surbund

Et surbundsbed. Et surbundsbed tæt på. Surbund er et jordbundsforhold, hvor pH er lavere end 6.

Se Ammoniak og Surbund

Surbundsbed

Surbundsbed anlagt med klyner Et surbundsbed er et bed der er anlagt med det formål at have planter der bedst eller kun trives i sur jord, dvs.

Se Ammoniak og Surbundsbed

Syntesegas

Eksempler på syntesegas produkter. System til fremstilling af syntetisk benzin (eng. ''gasoline'') fra syntesegas. Syntesegas eller syngas er en blanding af karbonmonoxid og hydrogen (CO og H2).

Se Ammoniak og Syntesegas

Syntetisk brændstof

Sammenligning af Fischer-Tropsch syntetisk brændstof og konventionelt brændstof. Den syntetiske brændstof er klart som vand grundet næsten fravær af svovl og aromatiske kulbrinter. Den syntetiske brændstofs renhed kan betyde renere forbrænding (mindre luftforurening) eller længere levetid af evt.

Se Ammoniak og Syntetisk brændstof

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Ammoniak og Syre

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Se Ammoniak og Thorium

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Ammoniak og Titan (måne)

Toljatti

Toljatti (Тольятти,; translitterationen Togliatti ses også, frem til 1964 Ставрополь) er en by i Samara oblast i den centrale del af Den Russiske Føderation ved floden Volga.

Se Ammoniak og Toljatti

Topsoe

Topsoe A/S (tidligere Haldor Topsøe A/S) er et af de førende firmaer i verden inden for heterogen katalyse, omkring 50 procent af verdens kunstgødning fremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden, der blev grundlagt i 1940 af dr.

Se Ammoniak og Topsoe

Trichloramin

Molekylformel af trichloramin Molekylmodel af trichloramin Trichloramin, nitrogentrichloride eller nitrogen(III)chlorid er en kemisk forbindelse med formlen NCl3.

Se Ammoniak og Trichloramin

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Se Ammoniak og Tripelpunkt

Tusch

Tusch er en væske, som indeholder forskellige pigmenter, som gør det muligt at farve en overflade ved skrivning eller tegning.

Se Ammoniak og Tusch

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Ammoniak og Uranus (planet)

Urease

Urease hetero24mer, Helicobacter pylori. Urease er et enzym, der katalyserer nedbrydningen af urinstof også kaldet urea til ammoniak og CO2.

Se Ammoniak og Urease

Urin

En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.

Se Ammoniak og Urin

Urinstof

Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.

Se Ammoniak og Urinstof

Van der Waals-gas

En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.

Se Ammoniak og Van der Waals-gas

Vandforurening

Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.

Se Ammoniak og Vandforurening

Vandfri

En vandfri forbindelse indeholder intet vand.

Se Ammoniak og Vandfri

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Se Ammoniak og Vandverden

Varmepumpe

is er en dårlig varmeleder. Is fungerer faktisk som en isolator og vil sænke den samlede varmepumpes effektivitet. Et eksempel på en varmepumpe med kombineret indendørs- og udendørs-enhed.Indendørs- og udendørs-enheden kan separeres, og de to kølemiddelrør forlænges så.

Se Ammoniak og Varmepumpe

Varmerør (heat-pipe)

Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.

Se Ammoniak og Varmerør (heat-pipe)

VSEPR-Model

Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.

Se Ammoniak og VSEPR-Model

White River (Indiana)

Anderson Den vestlige gren af White River ved Indianapolis White River er en flod med to grene som flyder gennem det centrale og sydlige Indiana, USA.

Se Ammoniak og White River (Indiana)

Wilhelm Ostwald

Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.

Se Ammoniak og Wilhelm Ostwald

Også kendt som NH3.

, Hepatisk encefalopati, Hjelm (ø), Hydrazin, Hydro A, Hygiejne, Iltkatastrofen, Isothiocyanat, Jens Nørskov, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordens historie, Jupiters atmosfære, Kalium, Kaliumklorid, Katabolisme, Kølemiddel, Kobber(I)klorid, Korresponderende syre-basepar, Kryovulkan, Kulstofneutralt brændstof, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Langøya (Re), Le Chateliers princip, Lever, Lignin, Lithium, Lithiumnitrid, Louis-Nicolas Vauquelin, Luft, Madkulør, Magnesiumnitrid, Massefylde, Massespektrometri, Mavesår, Metylamin, Mikroorganisme, Miller-Urey-eksperimentet, Mitokondrie, Mo i Rana, Natriumazid, Natriumbenzoat, Natriumhydrid, Natriumnitrat, Neptun (planet), Nile blue, Ostwald-processen, Permittivitet, Power-to-X, Protonisering, Pyridin, Ramme (by), Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, Rodfordærver, Salpetersyre, Saturn, Sølvklorid, Sølvoxid, Snus, Solen, Solsystemet, Specifik varmeledningsevne, Spiritus, Standardaminosyre, STS-128, STS-129, STS-130, STS-131, STS-134, Superfos, Surbund, Surbundsbed, Syntesegas, Syntetisk brændstof, Syre, Thorium, Titan (måne), Toljatti, Topsoe, Trichloramin, Tripelpunkt, Tusch, Uranus (planet), Urease, Urin, Urinstof, Van der Waals-gas, Vandforurening, Vandfri, Vandverden, Varmepumpe, Varmerør (heat-pipe), VSEPR-Model, White River (Indiana), Wilhelm Ostwald.